Åb. 20:11-15:
11 Og jeg så en stor, hvid trone og ham, som sad derpå; for hans åsyn flyede jorden og himmelen, og der blev ikke fundet sted for dem. 12 Og jeg så de døde, de store og de små, stående for tronen, og bøger bleve åbnede; og en anden bog blev åbnet, som er Livets bog; og de døde bleve dømte efter det, som var skrevet i bøgerne, efter deres gerninger. 13 Og havet afgav de døde, som var i det; og døden og dødsriget afgav de døde, som var i dem, og de bleve dømte, hver efter sine gerninger. 14 Og døden og dødsriget bleve kastede i ildsøen. Dette er den anden død, ildsøen. 15 Og dersom nogen ikke fandtes skreven i Livets bog, blev han kastet i ildsøen.
Da Jesus blev spurgt om tegnene på slutningen af denne tidsalder, var det første, han sagde, "Lad dig ikke forføre." Som vi ser i Johannes Åbenbaring og gennem profetierne fra de Nye Testamentes apostle og profeter, er bedrag et primært problem i slutningen af tidsalderen. Når vi ser læren der er så grundlæggende i modstrid med Skriften, såsom dem, der kaldes "hyper-nåde," som bliver omfavnet af så mange kristne, må vi konkludere, at dette virkelig er en tid med stort bedrag. Da den tekst, vi nu dækker i Johannes Åbenbaring, omtaler disse fejl så direkte, vil vi kort behandle dem her.
"Hyper-nåde" lærere siger, at Gud ikke længere dømmer, da al synd blev betalt for på korset. Hvis dette er tilfældet, hvad er det så, vi lige har læst i slutningen af Johannes Åbenbaring? Guds domme behandles i hele Bibelen og fra begyndelsen til slutningen af Det Nye Testamente. Guds dom dækkes langt mere end så vigtige emner som Guds kærlighed, barmhjertighed og endda frelse. Hvorfor? Fordi hans kærlighed, barmhjertighed og endda vores frelse er resultatet af Guds domme, og hvis vi virkelig forstod dem, ville vi ikke løbe fra dem, men til dem.
Som Paulus skrev, skal vi alle stå foran Kristi dommersæde, og det ser vi i slutningen af Johannes Åbenbaring – dette vil ske, og ingen vil undslippe det. Dette plejer at være en frygt for alle, der hører det, som vi ser hos den romerske guvernør Felix i Ap.g. 24:24-25:
24 Men nogle dage efter kom Feliks med sin hustru Drusilla, som var en jødinde, og
lod Paulus hente og hørte ham om troen på Kristus Jesus.
25 Men da han talte med ham om retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom,
blev Feliks forfærdet og svarede: "Gå for denne gang; men når jeg får tid, vil jeg lade dig kalde til mig."
Fordi noget gør dig bange, betyder det ikke, at det er forkert. Som vi gentagne gange ser i Johannes Åbenbaring, faldt selv apostlen Johannes, som var den ældste levende af Herrens oprindelige apostle på dette tidspunkt, ofte ned i frygt, når han så Herren. Frygten for Herren er begyndelsen til visdom, og det er en af de mest alvorlige mangler, vi har en tendens til at have i vores tid. Derfor en primær grund til, at der er så lidt visdom og så bizar tåbelighed som nogle moderne falske lære.
Hvis vi har visdom, som starter med Herrens frygt, men modnes til at forstå hans kærlighed, vil vi nærme os hans dom som salmisten i Salme 98:7-9:
7 Havet med dets fylde skal bruse, jorderig og de, som bor der,
8 strømmene klappe i hænder, bjergene juble til hobe
9 for Herrens Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme jorden;
han dømmer jorden med retfærd og folkeslag med ret!
Når Herren kommer for at dømme jorden, vil hele verden lære retfærdighed og ret. Vi ved, at vores Gud ikke kun er fuldstændig retfærdig, men også barmhjertig. Hans domme over vores gerninger vil være helt rigtige og retfærdige, og vi kan helt stole på ham i dette. De, der allerede har levet deres liv før dommeren, vil ikke have nogen frygt for dommedagen. Hvis vi har frygt for dette, så er der nogle ting i vores liv, som vi må se i øjnene, ellers vil den store dag være meget sværere, end den behøver at være for os.
Ugens Ord 40
OP