Til Oversigt 2018

Sand Nåde – Åbenbaringens Bog 40
Rick Joyner

Vi får at vide i Skriften, at hvis vi har bekendt vores synder, har han ikke blot tilgivet dem, men han har også glemt dem. Ingen bekendt synd vil blive holdt imod nogen på den store dag. Som 1 Joh. 1:9-10 siger:

Hvis vi bekender vores synder, er han trofast og retfærdig til at
tilgive os vores synder og rense os fra al uretfærdighed.

Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.

Vi har tidligere diskuteret, hvordan Herrens dag kaldes "Herrens store og frygtelige dag." Vi kan spørge: "Nå, hvad er så det?" Det er fantastisk for nogle og forfærdeligt for andre. Det vil naturligvis være fantastisk for dem, der har bekendt deres synder og er blevet renset, og det vil være forfærdeligt for dem, der ikke har gjort det.

Så hvordan lever vi for at være forberedt på Guds domme, der kommer i vores egen tid og til den store dommedag? Nogle af de ting, der vil være hårde for os nu, vil gøre det meget lettere for os senere. De, der kun vil høre de ting, der "kildrer i deres ører" eller får dem til at føle sig godt tilpas nu, vil sandsynligvis have det meget svært senere, endda "forfærdeligt".

Som vi var inde på før, har nogle ekstreme "hyper-nåde"-lærere sagt, at ikke alene dømmer Gud ikke længere, men omvendelse er ikke længere nødvendig efter korsfæstelsen, fordi Jesus allerede har betalt for vores synder - fortid, nutid og fremtid. Det giver måske mening for dem, der ikke har læst deres bibler, men det er en ultimativ dårskab og bedrag, der allerede har ført til, at mange lider skibbrud med hensyn til deres tro.

En primær måde, hvorpå vi forbereder os på tiderne og til den ultimative dommedag, er, at vi indbygger en livsstil med omvendelse i vores liv og natur. Hvis "hyper-nådens" tåbelighed lærer, at vi ikke længere behøver at omvende os, da korset allerede har betalt for vores synder, hvorfor kaldte Jesus så de syv kirker i Johannes Åbenbaring 2 og 3 til at omvende sig år efter sin opstandelse? Det Nye Testamente er klart, at Gud vil tilgive vores synder, hvis vi bekender dem. At bekende dem er en begyndelse, men at omvende sig er at vende sig bort fra synden.

Omvendelse skulle prædikes før Jesus blev åbenbaret, og Jesus selv prædikede omvendelse. Et af formålene, som Helligånden blev givet til, er at overbevise om synd. Dette er så vi kan omvende os fra vores synd og vende os til det eneste middel, der kan frelse os fra vores synd og befri os fra Guds domme, der kommer på grund af synd - korset. Men han "kom for at frelse os fra vores synd", ikke kun konsekvenserne af synd. Han er kommet, og Helligånden blev givet, for at befri os fra vores syndige natur og erstatte den med hans natur.

Som vi får at vide i Hebræerbrevet 6, lægger vi ikke igen et grundlag for omvendelse, men det betyder ikke, at vi ikke bliver ved med at omvende os. Omvendelse er grundlaget for det kristne liv. Et fundament er noget, man kun lægger én gang, fordi man kun har én i en bygning. Det betyder ikke, at vi ikke længere bruger det, men fundamentet er det, vi går på hver dag og er det, der holder hele bygningen oppe. Det er sådan omvendelse er grundlaget for det sande kristne liv.

Vi skal altid have et følsomt, ydmygt og angrende hjerte, som er hurtig til at omvende os, når vi bliver overbevist af Helligånden. Som Jakob skrev, snubler vi alle på mange måder, og som vi ser i Det Nye Testamente, faldt selv de mest fremtrædende apostle i syndige fælder lige indtil slutningen af deres liv. Der står skrevet: "De retfærdige falder syv gange, men rejser sig igen" (se Ordsprogene 24:16). Du kan dog ikke rejse dig, hvis du ikke ved, at du er faldet.

Stort set enhver bibelsk sandhed bliver båret til yderligheder af nogle, og selvom der er ekstreme læresætninger, der fordrejer Guds nåde, har vi brug for mere af hans nåde, ikke mindre. Mange er alt for syndsbevidste, for fokuserede på deres fejl, end de er på den vision, vi har brug for af hans herlighed, som vi skal have for at blive, hvad vi er kaldet til at være.

Uden tvivl er mange af de ekstreme lære om nåde resultatet af, at nogle overreagerer på andre ekstreme læresætninger, der holder mennesker under fordømmelse og stræber efter at opnå det, der allerede er blevet opnået for os på korset. Som vi diskuterede, er der en grøft på hver side af livets vej, og de, der er reaktionære, falder ofte i den ene grøft, og overreagerer derefter og falder i den anden grøft. De to grøfter er normalt lovtrældom på den ene side og lovløshed på den anden. Lad os blive på livets vej, der er mellem disse grøfter.

Der er endnu lidt mere at dække om Guds domme i Johannes Åbenbaring, og vi ønsker ikke at skyde forbi dem, og endnu mindre afskære det, som han gav så meget opmærksomhed. Vi kommer så til det herlige syn, han har for os, som vi skal se på.

Ugens Ord 41
OP