Til Oversigt 2017

Det Høje Kald — Åbenbaringens Bog 4
af Rick Joyner

Som vi også ser gennem Åbenbaringens Bog såvel som andre bibelske profetier om den kommende tidsalder, er der autoritetsstillinger i himlen. Mange kristne er i den vildfarelse, at i evigheden vil vi alle være ens, men det er godt modbevist i Skriften og i Jesu lære om den kommende tidsalder. På steder som Lignelsen om talenterne lærte Jesus, at de, der er en bedre forvalter med det, de får i dette liv, bestemmer, hvor meget autoritet de vil have i den kommende tidsalder.

Vi ser også forskelle, såsom det "store selskab", der står foran Guds trone i Åbenbaringens Bogen 7, og de sejrende, der vil "sidde med Ham på Han's trone" (se Åb. 3). Han underviste også om dem, der er "størst i riget", og dem, der vil være "de mindste i riget". Han's autoritet i rigets tidsalder er et rige – ikke et demokrati, som nogle synes at antage. At Han er "kongernes Konge" indikerer, at der er mange konger i Han's rige, men Han vil altid være den der hersker og regerer.

Dette rejser et spørgsmål, som vi nu bør overveje: Hvis vi alle er fuldkomne i opstandelsen, som mange antager, hvad er autoritet i riget så for noget? Vi er nødt til at overveje dette nu på grund af, hvordan det kan påvirke andre ting, der er åbenbaret i Åbenbaringens Bogen.

For det første åbenbarer Skriften en jordisk opstandelse og en himmelsk. Mange tænker på, at evigt liv er i himlen, men det er åbenbart ikke alle, der genopstår i himlen. Nogle, og måske de fleste, er genopstået på jorden. Der er også herskere i den kommende tidsalder, og dem de hersker over.

Skriften er klar, at det vil være sådan, men det giver ikke mange detaljer, men snarere antydninger. Når Gud ikke behandler tingene mere detaljeret, er det, fordi det er alt, hvad vi behøver at vide på dette tidspunkt. Vi ved, at der er det, der kaldes "en bedre opstandelse" (se Hebræerbrevet 11:35), som er den himmelske. Vi ved, at der er dem, som ikke blot vil være undersåtter i kongeriget, men af Herrens egen husstand.

At se de forskellige opstandelser hjælper os med at forstå de mange profetier om den kommende tidsalder. Vi kan også forstå, hvad Paulus skrev i Filipperbrevet 3 – at han ikke mente, at han endnu havde opnået det. Han talte ikke om frelse eller evigt liv, som han opnåede i det øjeblik, han troede på Jesu kors for hans forsoning. Paulus skrev i denne tekst nær slutningen af sit liv, at han "jager jeg imod Målet, til den Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus.". Paulus så et "højt kald" så stort, at efter at have levet et af de mest bemærkelsesværdige missionærliv nogensinde, antog han ikke, at han endnu havde opnået det. Snarere, idet han sagde "denne ene ting gør jeg," han pressede på for det høje kald (se Fil. 3:13-15).

Dette liv handler om "træning til at regere." Vi får også at vide, at jorden vil blive genoprettet til det paradis, den oprindeligt blev skabt til at være, og at den vil blive befolket. Teologernes og lærernes samstemmende mening har ofte været, at mange, der er frelst og har evigt liv, men som ikke gjorde meget for at forfølge det høje kald – eller ikke modnedes i Kristus – vil blive genopstået på jorden som en del af genoprettelsen. De, der opnåede det høje kald, som Paulus så, vil opstå i den himmelske natur i det himmelske rige.

Dette rejser andre spørgsmål, som vi vil tage fat på, når vi kommer til de passager, der belyser dem. For nu er den største søgen, man nogensinde kan stille i dette liv, efter Guds høje kald i Kristus. Der er intet større, vi nogensinde kunne opnå i dette liv end dette. Hvad dette er, og hvordan vi forfølger det, er åbenbaret gennem hele skriften for dem, der har øjne at se. Dette er en del af Åbenbaringens Bogen budskab, som vi ser udfolde sig.

Vi ved også, at alle, der genopstår, vil få et liv så vidunderligt, at vi endnu ikke kan forstå eller beskrive det. Alligevel, som vi så i løfterne til "de sejrende" i Åbenbaringens Bogen syv kirker, er der større positioner og belønninger tildelt dem, der sejrer. Dette synes også at være et tema for det høje kald – at de kæmpede troens gode kamp og sejrede. For at være en overvinder skal der være udfordringer at overvinde.

Hvad overvinder vi? Dette begynder med vores kødelige natur, som Det Nye Testamente lærer os, hvordan vi skal overvinde. Dette er uden tvivl en kæmpe kamp, men de sejrende er dem, der ikke giver op, før de har sejret over det for at blive hos Herren i Ånden.

De sejrende i de syv kirker overvinder også deres tids store vrangforestillinger og anstødsstene. Vi begyndte at dække nogle af disse, som åbenbaret i Åbenbaringens Bogen, i menighedens tidsalder repræsenteret af Laodikea. Der kan være andre, der er specifikke for de lande, vi er blevet kaldet til, eller endda det fag, vi er blevet kaldet til.

Pointen er, at vi udvikler tankegangen hos dem der sejrer. Vi nægter at blive overvundet af noget af denne verden, selv vores eget kød. Hele dette liv er beregnet til at være en kamp for at teste og rense dem, der er kaldet til det højeste kald – at være sønner og døtre af kongernes Konge.

Ugens Ord 5
OP