Til Oversigt 2017

Budbringere Fra Himlen – Åbenbaringens Bog 5
af Rick Joyner

I sidste uge begyndte vi at tage fat på Guds "høje kald" i Kristus, og hvad der skal til for at opnå det. Vi vil dække dette mere, efterhånden som budskabet udfolder sig i Åbenbaringens Bog. For nu skal vi bare vide, at der er én til at give mening i de bibelske profetier, vi skal dække.

Som vi dækkede i Åb. 4:1-4, står en dør åben i himlen med en stemme, der kalder os op. Når vi kommer ind, ser vi den Ene på tronen. Denne dør er åben for hver af os i dag. Det burde være en daglig søgen efter at se herligheden af ham som sidder på tronen. Mens vi gør det, bliver vi forvandlet til hans billede, bliver som ham og gør de gerninger, som han gjorde.

Jesus vandrede på jorden, men han så det fra himlens perspektiv med sin Faders øjne. Han levede for at gøre, hvad han så Faderen gøre. På denne måde rørte han jorden med himlen overalt, hvor han gik. Dette er også vores kald - at være mere hjemme i det himmelske rige end i det naturlige og at bringe himlen til jorden.

Der er et teologisk princip kaldet "loven om første omtale." Mere et princip end en lov indikerer det, at den første omtale af noget i Skriften normalt er en grundlæggende åbenbaring af dets formål. Det første sted i Skriften, hvor det åbenbares, at Gud har et hus eller bolig, er, da Jakob drømte om en stige, der rækker ind i himlen. Det er en grundlæggende åbenbaring af formålet med Guds hus – at være stedet for adgang til himlen.

Jakob så også Guds sendebud stige op og ned over den. Dette er en dyb åbenbaring af, hvad Guds hus, kirken, er kaldet til at være – stedet for adgang til himlen, hvor Guds sendebud stiger op til de himmelske steder. De stiger derefter tilbage til jorden med beviser for himlens virkelighed.

Er det ikke sådan Jesus levede? Han talte konstant om Himmeriget, fordi det var det, han konstant så. Han demonstrerede derefter Himmerigets autoritet over enhver tilstand på jorden, ja selv døden.

Døden er den ultimative fjende. Det er den sidste fjende, der er ødelagt i det kommende rige, men så vil døden ikke have nogen plads i skabelsen i henhold til himlen. Vi kan leve i riget nu med alle fordelene og autoriteten i det rige, som vi vokser i, når vi modnes i Kristus Jesus. Vi har kun sand åndelig autoritet, eller rigets autoritet, i den grad, vi forbliver i Kongen. Han har overvundet døden. Når vi bliver i ham, bliver vi befriet fra frygten for døden, den ultimative lænke fjenden bruger til at holde os bundet til det midlertidige og jordiske.

Af denne grund er vores hovedmål, når vi søger at forstå Åbenbaringen, at se Kristus, at komme nærmere og blive i ham, så han kan udtrykke sig gennem os. Han er Hovedet, og vi er legemet, der reagerer på Hovedets vilje. Vores mål er at se med hans øjne, høre med hans ører og forstå med hans hjerte, så vi bliver som ham.

I Åbenbaringen var meget af det, Johannes så, skøgekirken, "Mysteriet Babylon" og antikrist. Men da han blev båret til et højt bjerg, så han det nye Jerusalem, Kristi brud. Så meget af det, vi ser, er resultatet af, hvor vi er. At se Babylon er vigtigt og en del af vores modning, men vi ønsker ikke at blive på det sted, hvor det er alt, vi ser. Vi vil gerne lære lektien og bruge dem til at nå højere.

Det er forståeligt, at mange bare vil op på bjergtoppen og springe dalen over, men sådan fungerer det ikke. Ligesom Israel skal vi gennem en ørken for at komme til det forjættede land. Der er ingen genveje, men vi kan gøre rejsen enten kortere eller længere ved, hvordan vi reagerer på de erfaringer, vi skal lære. Som Francis Frangipane sagde: "Du fejler aldrig en af Guds prøver. Du bliver bare ved med at tage dem, indtil du passerer." Prøvelserne og åbenbaringen om menneskets ondskab og det onde, kirken er faldet for, har til formål at forberede os på den store åbenbaring og autoritet, han ønsker, at vi skal vandre i.

Så mens vi fortsætter, skal vi dække nogle svære ting. Løb ikke fra dem. Husk, vi er kaldet til at sejre. Vi er nødt til at lade disse ting afsløre de ting i os, der skal overvindes. Åbenbaring om antikrist er i denne "åbenbaring af Jesus Kristus," fordi antikrist er den, vi alle er uden Kristus. Det er en nødvendig åbenbaring af, hvor meget vi har brug for Kristus.

Vi går alle igennem tider, hvor vi bliver draget til Kristus af hans herlighed og godhed og tider, hvor vi bliver drevet til ham af det onde i verden og i os selv. Begge er en del af rejsen. Der er sæsoner for hver, og vi vil komme meget længere, hvis vi anerkender den sæson, vi er i, og omfavner den, og beslutter os for, at vi vil overvinde – ikke blive overvundet. Sejren kommer ved at stole på hans kors og tage det kors op, vi er blevet kaldet til at tage op dagligt.

Når dette er sagt, er fuldførelsen af vores rejse et sted med ufattelig herlighed, fred og glæde i Ånden. Det er vores hjem - skæbnen for vores ophold. Vores formål er at bringe det til dem, der stadig er i mørke, dem der desperat har brug for en berøring fra himlen. Du er en af budbringerne kaldet til at stige op og ned på Jakobs stige, som vi er vist i Johannes 1:47-50 er Jesus Kristus.

Ugens Ord 6
OP