Hans Testamente
Missionsbefalingen 31
Uge 31 2014
Rick Joyner
I det bibelske verdensbillede begynder og ender alt med Gud. Dette er hans univers, og hans vilje vil ske på jorden, som den er i himlen. Derfor bør den højeste hengivenhed for dem, der tjener Gud, være at kende hans vilje.
Guds ultimative vilje er, at hele hans skabelse skal være i enhed og harmoni med ham. I hele skabelsen er jorden det eneste sted, hvor der er oprør mod Gud. De, der faldt i det åndelige rige, satan og dem, der stod på hans side, er blevet kastet ned til jorden. Derfor findes alt ondt i skabelsen, nu på jorden, både den fysiske og åndelige skabelse. Jorden er frontlinjen i kampen mellem godt og ondt, mellem dem, der elsker og tjener Gud, og dem, der gør oprør mod ham.
Da nogle af de gamle spekulerede i, om der var andre planeter såsom jorden med liv og intelligente væsener som mennesket, mente de, at Jesus tog dette op i lignelsen om den gode hyrde. De spekulerede i, at den gode hyrde, som forlod de nioghalvfems for at gå efter den, der var tabt, var Herren, der kom til jorden for at genvinde den ene planet, der var tabt. Dette kan ikke bekræftes af Skriften, men det er en interessant pointe.
Universets enorme størrelse er svær at få vores sind omkring. Det er cirka elleve til fjorten milliarder lysår på tværs. Da lys rejser med 186.000 miles i sekundet, er dette hvor langt det ville rejse på mere end elleve milliarder år. Det er stort! Alligevel får vi i Skriften at vide, at dette fysiske univers kun er en "skygge" af det åndelige rige. Det betyder, at hele substansen i det fysiske univers sammenlignes med det åndelige rige på samme måde, som vores skygge gør mod os. Det er imponerende, men vi får også at vide, at Gud strakte himlen ud som et teltforhæng! Gud er stor!
Jorden er knap et støvkorn sammenlignet med det fysiske univers, men alligevel elskede Gud så meget dette lille støvkorn, at han sendte sin søn for at forløse jorden med sit eget liv. Alle væsener i himlen må have undret sig over dette. En ting, den fastslår, er, at størrelsen kan have lidt at gøre med betydning. Det fastslår også, at Gud er den gode hyrde, som ikke ønsker, at selv én skal gå til grunde.
Dette er en kærlighed så dyb og uudgrundelig, at vi sandsynligvis vil bruge evigheden på at forstå den. Det er også en åbenbaring af, hvordan Gud betragter det ringe, det tilsyneladende ubetydelige og kan give uendelig betydning og værdi til selv de laveste. Vores mål som disciple er at have hans verdensbillede, fordi vi har hans natur. At lære, hvad dette betyder, og hvordan man anvender det, kan være et af de vigtigste spørgsmål, vi løser. For at gøre dette må vi naturligvis tage hensyn til de ringe.
Ugens Ord 32