Genoprettelse
Missionsbefalingen 32
Uge 32 2014
Rick Joyner
Adam var Guds forvalter til at herske over jorden. Da mennesket syndede mod Gud, var konsekvensen at alt hvad der blevet lagt under menneskets herredømme, smerte og pine. Døden kom ind i verden, og alt levende på jorden må lide den. Gennem ét menneske kom døden ind i verden, og gennem ét menneske, Jesus, vil døden blive fjernet fra verden. Det er derfor, Jesus omtales som "den sidste Adam".
Efter syndefaldet begyndte Herren straks at arbejde hen imod menneskets forløsning. Hvis du læser de første tre kapitler i Bibelen og derefter læser de sidste tre kapitler, får du en komplet historie. Alt mellem disse seks kapitler omhandler ét grundlæggende emne: Genopbygning, genoprettelse af menneskeheden og jorden fra konsekvenserne af syndefaldet. Alt, hvad Gud gør på jorden i dag, er dybest set til det ene formål.
Genoprettelse begynder med genløsning. Fra genløsningen er vi blevet forligt med Gud. Kun ved at blive forsonet med Gud kan genoprettelse virke i vores liv. Hvis vi ville måle i hvilken grad genoprettelsen har virket i vores liv, ville det blive målt på, hvor tæt vi er på Gud. Menneskets første og ultimative formål er fællesskab med Gud, og det er det ultimative og mest basale genoprettelsesværk – at bringe os tilbage til den tætte forening og relation/fællesskab, vi er skabt til at have med Gud.
Af denne grund er menneskets ultimative formål at elske Gud, og den mest grundlæggende menneskelige succes bestemmes af, hvor meget vi elsker ham. Gud er kærlighed, og vi kan ikke kende ham uden at elske ham. Vi kan ikke lære én sandhed om ham, uden at den får os til at elske ham mere.
Den ultimative virkelighed af skabelsen er, at Gud er kærlighed. Derfor, jo mere vi elsker Gud, jo mere vil vi se og vandre i sandheden. Jo mere vi vandrer i denne ultimative sandhed, jo mere begynder vi at se og forstå resten af skabelsen. Som vi har overvejet før, er det derfor, apostlen Paulus skrev i Filipperbrevet 1:9: "Og dette beder jeg, at din kærlighed må findes i overflod i sand kundskab og al dømmekraft." Virkelig kundskab eller nøjagtig kundskab og dømmekraft kan kun modtages i den grad, vi vandrer i Guds kærlighed. Alt andet vil sløre vores syn.
Dette vil vi gennemgå ofte, fordi det er grundlaget for et kristent verdensbillede, og det er det vigtigste. Som Peter Lord sagde: "Det vigtigste er at holde det vigtigste det vigtigste." Det vigtigste er at elske Gud over alt andet, og derved at elske hinanden, som vi burde. Så vil vi elske hans skabelse og alle de gode gaver, han har givet os. Så ønsker vi at anvende den kærlighed, så den resulterer i forløsning, forsoning og genoprettelse for alle.
Ugens Ord 33