Menu

46 Forstå Tiden's Tegn 56
af Rick Joyner.

Formålet med dette studie er ikke blot at give, hvad jeg opfatter som et præcist perspektiv af tiden, men at adressere, hvordan man kan skelne tiden. En af de vigtigste gaver, vi kan have i disse tider, er dømmekraft, hvilket er noget, jeg er overbevist om, at Gud ønsker at give til enhver sand discipel. Herren har også givet os enkle, klare instruktioner om, hvordan vi kan vokse i denne gave. Uden den vil vi i stigende grad blive udsat for bedrag i de kommende tider. Med den vil verden og vores eget formål med den blive mindre og mindre forvirrende og mere og mere klar.

Går vi tilbage til undersøgelsen, der afslørede, at næsten 65 procent af amerikanerne anså sig selv for at blive født på ny, og alligevel kun 3 procent havde et bibelsk verdensbillede, må et grundlæggende spørgsmål være følgende: ”Hvor får vi vores syn på verden?” Kan vi sige, at det er fra Guds perspektiv, eller er det fra medierne, eller andres mening, vi har lyttet til, eller bare vores egne meninger? Er det en blanding af disse?

De fleste ser ud til at have et verdensbillede, der er en kombination af alle ovenstående, hvor én kilde er dominerende. De stolte vil tro, at deres eget perspektiv er det mest nøjagtige af alle, eller i det mindste det meste af tiden, alt efter graden af stolthed, de har. Den usikre vil have en tendens til for det meste at tro på den kilde, der virker den mest autoritative eller stærke. Så vi må stille et andet ultimativt spørgsmål: "Er vores verdensbillede korrekt?" Ser vi verden, som den virkelig er, eller er vores syn skævt? Hvis ja, hvordan opnår vi klarhed? Hvordan genkender vi sandheden?

Formålet med Missionsbefalingen var at gøre disciple, ikke kun omvendte. At være en sand kristen er at være en discipel og elev af Kristus, som søger at se verden fra hans perspektiv og at være et lys for verden ved at tale og efterleve hans sandhed. Selvom vi alle "ser delvist" og "ved delvist" (se 1 Korinterbrev 13:9), hvis vi er på livets vej, vil det være en vej til voksende lys og klarhed, fordi, som vi er fortalt i Ordsprogene 4:18, "de retfærdiges vej er som daggryets lys, der skinner klarere og klarere indtil hele dagen." Hvis vi er på de retfærdiges vej, eller den rette vej, vil der være voksende klarhed i vores liv og på vores veje.

Hvis vi virkelig tror, at Gud er Gud, bør en mest grundlæggende hengivenhed i vores liv være stræben efter at kende ham og hans veje. Hvis vi tror, at han har skabt verden, så er det tydeligt, at ingen kan kende den bedre, end han gør. Hvis vi virkelig tror på, at han er Gud, så vil vi være hengivne til at søge hans perspektiv på verden og vores eget liv, ellers ville vi muligvis være den mest basale af alle tåber. Et barometer for vores tro bør bestemt være vores hengivenhed til at lære om ham og fra ham.

Vi er også lovet af Gud, at hvis vi søger ham, vil vi finde ham. Hvis vi søger hans sandhed, vil vi finde den. Muligvis vil alle have sandheden, men ikke mange vil have den nok til rent faktisk at søge den. Vores hengivenhed til sandheden vil blive afspejlet af graden af denne hengivenhed.

Hvis statistikken er korrekt, at 65 procent af amerikanerne anser sig selv for at være født på ny, men kun 3 procent har et bibelsk verdensbillede, er noget åbenbart alvorligt galt. Enten bliver de 65 procent bedraget, eller også gør kirken i Amerika et forfærdeligt stykke arbejde med at gøre disciple. Selvom det kan være sandt, er der en anden sandsynlig årsag til dette, vi skal overveje. Det er meget sandsynligt, at den faktiske procentdel af amerikanere, der bliver født på ny, er meget mindre end antallet, der tror, de er. Mange har fået det til at tro, at hvis de rækker hånden op bag i en menneskemængde, når de bliver spurgt, om de ønsker at blive født på ny, bliver de født på ny. Sandheden om, hvorvidt de virkelig er, er i frugten af deres liv. Hvis de virkelig er blevet født på ny, så ville deres liv have ændret sig radikalt, hvilket udtrykket antyder.

Man kunne godt argumentere for, at de, der virkelig er født på ny, er de 3 procent, ikke de 65 procent. Det er dog muligt, at mange flere faktisk har haft en genfødt oplevelse, men uden nogen til at disciple dem, er de ikke blevet meget modne siden og heller ikke fået deres sind transformeret eller fornyet, og derfor er der kun lidt forandring i deres liv. De er som spædbørn født ind i verden og overladt til at opdrage sig selv. Ikke mange kommer til at gøre det på den måde.

Bibelen er i sandhed Guds ord for mennesker, og jeg tror, at alle, der virkelig er født på ny, ved dette, fordi Helligånden straks begynder at lede dem til sandheden. Men ligesom djævelen fristede Adam og Eva ved først at angribe det, Gud havde sagt, er djævelens første angreb på muligvis enhver ny troende stadig: "Sagde Gud virkelig det?" Hans vigtigste strategi for at få Guds tilhængere til at snuble er at få dem til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad Gud har sagt. Djævelen vil kaste ethvert argument udtænkt over de sidste seks tusinde år for at vende menneskeheden væk fra Gud. Han vil ramme os med mange andre spørgsmål såsom: Hvorfor er der så mange forskellige fortolkninger af Bibelen, for ikke at nævne forskellige oversættelser? (Jeg har fyrre versioner på min computer.) Det kræver et ualmindeligt ønske at kende sandheden for at trænge igennem alt dette. Dette er en vigtig faktor, som vi får at vide er et krav for at kende sandheden – det er ikke kun ved at modtage sandheden, at vi bliver frelst, men at vi har en "kærlighed til sandheden" (se 2. Tess 2:10). De, der har en ægte kærlighed til sandheden, vil aldrig give op.

Hvis vi virkelig elsker Gud, vil vi gerne behage ham, tjene ham og gøre hans vilje. Det er i den grad, vi elsker ham, at vi vil have disse hengivenheder. Jesus sagde i Joh. 7:17: "Hvis nogen er villig til at gøre hans vilje, skal han vide om læren, om den er af Gud, eller om jeg taler af mig selv." Den mest grundlæggende faktor, der afgør, om vi vil være i stand til at skelne sandheden, er villigheden til at gøre Guds vilje og være lydig mod sandheden.

Af denne grund kan de, der kommer til Herren gennem en hvilken som helst anden dør end korset, faktisk tro, at Jesus er Messias, og at han gjorde soning for os på korset, men selv dæmonerne ved det, og det alene vil ikke frelse os. Forsoningen blev profeteret af påsken, og ligesom det ikke ville have gavnet Israel noget godt at vide, at påsken ville redde dem, måtte de faktisk tage del i den, og blodet skulle påføres deres døre. Det samme gælder for os. At tro, at forsoningen var nødvendig, men ikke at anvende den på vores liv, er ligeledes en tragisk vildfarelse.

Sande disciple vil blive kendt på deres hengivenhed over for deres lærere. Alle kristne har andre interesser og andre kald, men hvis den primære interesse og hengivenhed i vores liv ikke er at kende og følge Jesus, så er vi blevet narret ind i et pseudo-kristent liv og har ladet de andre sysler blive idoler, der fortrænger ham som vores største kærlighed.

Det er usandsynligt, at nogen, der har en sådan hengivenhed og læser materiale som dette Ugens Ord, ville falde ind under den kategori. Hos alle, der virkelig elsker ham, bør der være en hengivenhed til at kende ham bedre, følge ham nærmere og gøre hans vilje. Hvis vi gør dette, vil vi blive mere og mere lig ham, og vi kan blive brugt mere og mere til at udføre de gerninger, som han gjorde. Sande disciple vil have en primær drift i deres liv til at høre på den store dommedag: "Godt gået, gode og tro tjener" (se Matt 25:21).

Ugens Ord 47
OP