Menu

Ugen's Ord 2008
37. Gud's Hær Mobiliseres 37
af Rick Joyner

Det vi talte om i sidste uge var, at kende vor besøgelsestid er vigtig og det at miste den bringer dom. Herren kaldte folk som ikke kunne skelne tiden tegn "hyklere." Ikke at være hengivet til at forstå tiden og hvad Gud gør i den, åbenbare at vi er ligeglade med disse højst vigtige spørgsmål og at vore hjerter ikke virkelig er overgivet til Han's formål.

Selvom det at miste vor besøgelsestid bringer en sikkert dom, betyder dom ikke nødvendigvis fordømmelse. Der er forskellige former for dom i Skriften, lige fra ødelæggelse til disciplin. Den værste dom af alle er at blive ignoreret af Gud, hvilket åbenbarer at vi enten ikke er Han's eller at Han har overgivet os til et egensindigt hjerte. Han disciplinerer dem Han elsker. Den mest uhyggelige ting af alle skulle være når Han ikke længere disciplinerer os. Det er en af årsagerne til at Ordsprogenes bog ofte gentager, at den vise elsker disciplin og at tåber hader den.

Naturen og niveauet for dom syntes at være direkte relateret til niveauet af salvelse, magt/kraft, og Herren's nærvær som vi bliver besøgt med og afviser. Skriften og historien viser tydeligt at niveauet for dom modtaget for at miste en besøgelsestid af Gud er relateret til det niveau for besøg som vi afviser. Ikke at gøre sig nogen ulejlighed ved at gå ud for at se en profet eller endda en apostel er ikke det samme som ikke at gøre sig nogen ulejlighed for at gå ud for at se Gud's Søn.

Vi skulle ikke ønske at miste noget af det Gud gør, på noget niveau. Mere end frygten for at miste noget Gud gør, skulle vi være hengivet, overgivet til at være en del af det Gud gør i vor tid, have den største begejstring for den mulighed at være en del af et initiativ af Gud. Selv om vi gav vore liv til Herren og forpligtede os til at gøre Han's vilje, værdsætte at være en del af hvad Han ufravigelig gør, vores motivation skulle ikke være hvad vi skal gøre men bringe det til. Der er ingen større ære og intet vil nogensinde være mere tilfredsstillende som at være en del af det Gud gør. Så, at skelne hvad Han gør skulle være en grundlæggende hengivenhed i vore liv.

Krigere løber til ved lyden af kamp ikke væk fra den. Kristne skulle ligeledes løbe til et tiltag, initiativ af Gud. Det skulle være vores natur, ikke kun en forpligtelse. Hvis vi i sandhed vokser i Gud's kærlighed, skulle vor første prioritet som menneske være at gøre Han's vilje, og vi skulle elske det meget højt det Han gør.

Hvordan besøger Herren os nu? Han kommer på den måde Han kom første gang ved først at helbrede de syge, kaste dæmoner ud, og udfri dem som er undertrykt af djævlen. Vi er i den indledende fase for en forløsning af Gud's kraft/magt som ikke er set i over et halvt århundred, og hvilket ikke har været set siden Jesus vandrede på jorden som menneske.

Der er døre som står åbne i himmelen som vi kan læse om i Åb. 4:1. En dør er åben lige nu for kristne til at begynde at vandre i helbredelsen's gaver og udføre mirakler i Herren's navn. For dem som allerede vandre i disse gaver og tjenester, er døren åben for dem til at gå op på højere trin af autoritet i dem.

En af grundene hvorfor Herren udgyder Han's Ånd på denne måde nu er, at vi må kende Jesus som vor Helbreder, for at vi bare kan klare den igennem nogle af de ting som snart vil komme over jorden. Selv med de store fremgange i nyere tids medicin, vil vi stå til ansigt med sygdomme som er langt ud over menneskelige hjælpemiddeler. Hvis vi vil give respons på Herren og begynde at vandre i det Han har kaldet os til at vandre i, kan den død og sygdom, hvilket er djævlens værk, blive vendt om til en stor høst.

Hvis du studere vækkelser og store tiltag af Gud som berørte verden, som den nuværende helbredelses vækkelse er begyndt at gøre, vil du begynde at se et mønster i dem at de kommer lige før en forfærdelig verdensomspændende tragedie såsom krige eller landeplager. Det ser ud til at hvis vækkelser og tiltag af Gud ikke blev afbrudt, kunne disse store tragedier være blevet undgået.

Jeg har brugt mange år til at studere både hvad der muliggjorde, aktiverede vækkelser til at komme i brand og hvad der stoppede dem. En almen fællesnævner på den måde de alle begyndte var at de alle var unikke. Hver af dem begyndte på forskellige måder og under forskellige forhold. Imidlertid, hver af dem endte grundlæggende på samme måde. Fordi der ikke er nogen let formel for forståelse hvordan vækkelse og tiltag af Gud begynder, tvinger det os til endnu mere til simpelthen at følge Kongen. Indlysende, et tiltag, initiativ af Gud må være Gud i bevægelse, så vor primære mål skulle være altid at være nær Ham og forblive nær Ham.

Fordi Herren er Skaberen og tydeligt elsker at være kreativ, synes Han at bevæge sig på en unik måde og med unikke mennesker modsætning til dette, har djævlen brugt den samme strategi igen og igen. Måske er en af grundene til at djævlen gør dette, at de virker hver gang! I næste uge vil vi gå lidt dybere ind i hvordan fjendens rænker har stoppet mange vækkelser og tiltag af Gud, så vel som hvordan vi meget let kan opdage og stå imod ham. Vi vil også se på hvordan dette relaterer til hvad der fornyligt er sket, med målet af at se et tiltag af Gud som ikke stopper med at tiltage i vor tid .

Ugens Ord 38
OP