Menu

Ugen's Ord 2008
38. Gud's Hær Mobiliseres 38
af Rick Joyner

Siden temaet for Ugen's Ord er mobilisering, og vi har mange indeværende eksempler på hvordan de virker, vil jeg i særdeleshed gerne gennemgå en på grund af dens åbenbare og kraftfulde lektier - det er hvordan det republikanske parti mobiliserede da guvernør Sara Palin blev valgt som John McCain's vicepræsidentkandidat. Dette kan være et enestående eksempel på hvad det er hvad vi søger at forstår her, så vi ville miste en stor mulighed ved ikke at undersøge det.

Det drejer sig ikke om politik, men om mobilisation. I hele mit liv, kan jeg ikke komme på nogen person der er dukket frem fra en sådan ubemærkethed til en sådan synlighed og indflydelse på en sådanne kort periode af tid. Flere gange har jeg formålsrettet klikket gennem alle nyheds kanalerne, og guvernør Palin's ansigt var på dem alle - konservative, liberale, og dem som i det mindste erklærede sig neutral. Dækningsområdet rangerede fra ekstrem positiv til ekstrem negativ, men det lød til at alle kunne ikke dy sig med at tale om hende.

Mange var begejstret ved John McCain's brilliante, glimrende valg af guvernør Palin som hans vicepræsident morgenen efter den enestående opstemthed syntes det demokratiske parti at føle efter deres kongres. Det kan se ud som en brilliant timing, men det forklarer ikke denne uhørte gennemslagskraft af en person som fremstår til at suge luften ud af all andre nyheder. tænk engang over dette. Da Geraldine Ferraro blev valgt, den første kvinde nogensinde givet plads på en større kandidatliste for et af de to højeste kontorer i verden, var der ikke engang en brøkdel af den bevægelse som guvernør Palin skabte. Det er hvad vi har talt om før om at have en salvelse til lederskab.

Intet i det naturlige kan forklare denne reaktion for eller imod hende. Det er ikke naturligt. Som regel har et valg af Vice præsident meget lidt indvirkning og er ovre på en dag eller to. Sådan var det ikke her. McCain er dårlig bemærket længere, hvilket han interessant nok ikke syntes at tage sig meget af men faktisk nyder. Palin's bekendtgørelse begejstrede og mobiliserede det republikanske parti, muligvis ikke noget andet er skat før så hurtig. Umiddelbart overskyggede publikum alle de andre kandidater. Det er en salvelse til lederskab.

Palin har også gjort oppositionen urolig. Det gik hurtig fra hvad syntes at være en refleksmæssig reaktion til nyhederne, til en meget fej og dyb respektløs tone. Feminister brugte faktisk "det usynlige loft" for at prøve på at nedgøre guvernør Palin. Anklagerne imod hende var for en tid så bizarre at dem som skabte dem næsten med det samme blev ydmyget og forlegen som en forstandig offentlighed i stigende grad reagerede mod dette hykleri. Desto mere som medierne prøvede at nedværdige hende, jo mere rejste offentligheden sig op og slog dem tilbage. Det var mildest talt meget interessant.

Det er ikke for at antyde at spørgsmålene som der bliver talt om omkring guvernør Palin's kvalifikationer til "som vicepræsidenten at rykker ind i det Hvide Hus" som overvejende er den mest magtfulde position på denne planet ikke er legitimeret. Mange i begge partier satte spørgsmål ved dette, men gjorde det med respekt og viste at gøre det sagligt, objektiv, hvilket skulle blive værdsat. Kvalifikationerne til at sidde med en sådan autoritet er hvad kampagner er skabt yil at etablere eller åbenbare.

Imidlertid, der er en forskel mellem lovlige og respektfulde afhøringer omkring sådanne vigtige spørgsmål og angribe dem med ondskabsfulde motiver ved brug af bedrag og løgn. Raseriet som også rejste sig op imod guvernør Palin er et resultat af hendes salvelse. Vi er nød til at overveje dette når vi er desperate over for andre skal erkende os og vore kaldelse, hvis sandheden kan genkende os, kan djævlen også. Hvis vor egen præsentation ikke er sket endnu, er der fordi vi ikke rede til det endnu.

Jeg føler at guvernør Palin har en kaldelse til lederskab som jeg anerkendte straks da jeg hørte hende tale. Dette betyder ikke nødvendigvis at McCains kandidat vil vinde dette efterår eller at enhver som er uenig med hende eller udfordrer hende er fra djævlen. Imidlertid, der var en overvejende mængde af opposition som rejste sig op som gik over grænsen og det var nemt at opdage som alene var mere udover menneskelig uenighed. Noget af det samme er sket for senator Obama og anklagernes niveau imod ham som ikke var sande. Han, med, har en bemærkelsesværdig salvelse til at mobilisere folk, og det vil altid forårsage en tilsvarende opposition.

Som vi har omtalt fornyelig, salvelse til at mobilisere kan blive brugt for det gode eller det onde. Lederene både i Nord og Syd i den amerikanske borgerkrig havde bemærkelsesværdig salvelse til at mobilisere de mange for deres sag. Sådan har ledere det på begge sider i de fleste krige, og alligevel kan den ene side være langt mere retfærdig i deres sag. Større salvelse til at mobilisere, jo flere som vil følge os, og desto flere som kan lede til at udføre det gode eller onde. Derfor, hvis tiden kommer til os når andre begynder at mobilisere, må vi være endnu mere forsigtige for hvor vi leder dem hen.

Den ultimative Leder er Jesus. Når Han bliver løftet op vil alle mennesker blive draget til Ham. Derfor, den største salvelse til at drage mennesker vil komme med dem som manifesterer ham mere. At manifestere Ham mere, må vi holde vore opmærksomhed på Ham og ikke på dem som følger os.

Der er en plads til at være opmærksom på dem Herren har givet os at vogte over og lede i Han's navn af hensyn til ansvarlighed. Jeg blev vist i en vision for mange år siden som jeg føler siger dette ret klart. I denne vision, så jeg en pastor som så på Herren, og folket begyndte at samles omkring ham. Hver gang han vendte sig bort fra Herren for at se på folket, begyndte de at spredes bort fra ham.

Der er et sted hvor vi kan kende dem som er blevet givet at være ansvarlige for at vogte , men der også en forbandelse som kom over Israel da David holdt "folkeoptælling." Hvis vi modtager vores sikkerhed fra hvordan folket føler for os eller hvor mange der følger os i stedet for fra Herren's anerkendelse, er vi i fare for at lede dem vild og på afveje. Jo flere mennesker der begynder at følge os, desto mere må vi holde vore øjne tæt på Lederen og beslutte at komme endda endnu tættere på Ham.

Ugens Ord 39
OP