Menu

Ugen's Ord 2008
17. Gud's Hær Mobiliseres 17
af Rick Joyner

Kirken vil begynde at iklæde sig en mere militant mentalitet i den kommende tid. Vi er kaldt til at være en hær, og på mange måder vil vi begynde at reflektere dette på en meget mere seriøs og fokuseret opførsel, adfærd, holdning i lederskabet og i folket. Der er noget ved konflikter der gør at vores fokus for betydning. Vi har været i en krig imod mørket af den mest desperate slags i hele kirkens historie, men ikke alle synes at have forstået dette eller lever som de ville hvis de havde forstået det. Dette, med, vil forandres når flere af Gud's folk kommer til denne forståelse.

Selvfølgelig, som altid, vil visionære personer altid gøre disse forandringer først. Og, som sædvanlig, vil de muligvis blive foragtet, hånet, afvist med foragt og latterliggjort i begyndelsen. Det høre med og skal ikke overraske os. Imidlertid, vort mål må altid være at behage den Ene som hvervede os, Herren, og ikke tage os af hvad folk tænker, ikke engang Han's folk.

Det er vigtig at vi altid husker på at de største krigere også er de største tilbedere, ligesom vi kan se det hos kong David. Disse to, at være krigere og tilbeder følger hinanden, og hvis de ikke tog noget af kampens strabadser kunne det produksere nogle meget ukristent opførsel i de kristne. Vi ville ikke være i stand til at tage den intensitet af konflikt og kamp uden at blive hårdhjertet hvis vi ikke konstant blev blødgjort gennem tilbedelse.

Vi er også i den mest anderledes form for krig. Vi kæmper for at redde mennesker, ikke dræbe eller såre dem. Faktisk kæmper vi for at hjælpe og frelse mange af de selvsamme som vil blive brugt til at angribe os. Vi kæmper ikke mod kød og blod, men imod åndelige kræfter som bruger dem. Vi må holde, ikke kun en blidere attitude imod mennesker, men vi må og skal elske vore fjender. Vi elsker vore fjender fordi vi kæmper for dem, ikke imod dem. Denne sandhed kræver en højere vision, en højere virkelighed, end blot at se på tingene i det naturlige. Vi må få vore åndelige øjne åbnet op og se og leve i en anden virkelighed. Derfor, det største kald i disse tider er at opfylde

2 Tim. 2:3-4.
Vær med til at lide ondt som en god Kristi Jesu soldat.

Ingen, der går i krig, og som vil vinde anerkendelse hos den,
der hvervede ham, lader sig hindre af dagliglivets gøremål.

Soldater lader sig ikke hverve for at holde ferie. Selvom mange kan være blevet kristne på grund af de løfter om sundhed, rigdom, eller løsning på alle deres problemer, sande soldater har ladt sig hverve med de meget virkelige forpligtelse at være villig til at gå ind i usikkerhed, og om nødvendig, betale den ultimative pris for deres sag. Sande Kristi soldater går endda længere, beslutter sig hver dag at dø for denne verden så at de kun lever for evangeliet's skyld. Sand kristendom er et liv af ofre. Som vi bliver fortalt i:

Matt.16:25.
Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det.

Det er sandt når vi lægger vore liv ned dagligt for evangeliets skyld finder vi en tilfredsstillelse i livet, fred, og glæde på en måde som er ufattelig for dem som ikke kender Herren. Der er ingen større frihed som vi nogensinde kunne kende end det at være Kristi slave. At vandre i det mod som det kræver at være korsets soldat er vejen til den ultimative frihed - fri fra frygt.

Hvis vi er døet bort fra denne verden, da er der intet denne verden kan gøre mod os. En der er død frygter ikke afvisning, forkastelse, fejltagelser, eller noget andet. Som en stor soldat sagde, "En kujon dør tusinde gange, men den modige dør kun engang." Paradokset er at være en korsets soldat. er på en gang den hårdeste ting vi nogensinde kan gøre og det nemmeste liv vi nogensinde kunne leve. Alligevel, sande soldater tjener ikke for at få belønning eller goder, men fordi det er den rette ting at gøre. Herren er værdig til denne selvopofrelse. Vi er købt med den ultimative pris, Han's eget liv, og vi tilhøre Ham nu.

Som Paulus skrev i 1 Kor. 7:35, "Det siger jeg til jeres eget bedste, ikke for at baste og binde jer, men for at I uforstyrret kan leve sømmeligt og holde jer til Herren." En kraft demonstration af uforstyrret hengivelse, selvopofrelse til Kristus skulle være lige så velovervejet i det som Ghandi gjorde i Indien. Han tog kun et vers fra Evangeliet, et lån fra Herren's undervisning, kraften til at vende den anden kind mod det onde, og han bragte det mest kraftfulde empire i verden på den tid i knæ og gav fødsel til en nation. Hvad ville ske hvis en person total adlød disse to vers?

I kirke historien, har vi andre eksempler af bølger af forandring som fejede hen over verden på grund af personer som tog deres standpunkt for sandheden af Gud's Ord og nægtede at gå på kompromis med det. De blev prøvet, ofte i årevis, eller endda årtier, men dem som ikke gav op havde en indflydelse som ikke alene forandrede deres egen generation, men fremtidige generationer med. Sandhed er et guddommeligt kraftfuld/magtfuld våben. Dem som har det og bruger det på den rette måde er de mest kraftfulde mennesker på jorden.

En faktor vi må forberede os på er, at jo stærkere lyset fra kirken skinner, desto mere truende vil dem som lever og elsker mørket blive, og jo mere vil de angribe Kristi legeme. Kristne som ikke er forberedt for forfølgelse er ikke rede. Elsk det eller lad vær', jo mere vore lys skinner, desto stærkere bliver vi, og jo mere vil vi være nød til at kæmpe. Alligevel, der kan ikke være nogen sejr uden en kamp, og jo større kampe, desto større sejre vil der være. Vi har også den største opmuntring, nemlig den, at vi er på den side der ikke kan tabe hvis vi forbliver trofaste.

Ugens Ord 18
OP