Menu

Ugen's Ord 2008
. Gud's Hær Mobiliseres
af Rick Joyner

En faktor der altid spiller ind når lyset fra kirken bliver mere klart er at, dem som lever i mørket bliver mere truende af det, fordi de elsker mørket mere end lyset. Af den årsag, vil de angribe dem som vandre i lyset. Derfor, kristne må altid være beredt for forfølgelse, og dem som ikke er rede for det, er ikke beredt for tiden der kommer. Hvordan bliver vi beredt til dette?

Først, vi skulle aldrig blive overrasket af nogen form for angreb, men snare omfavne det som en tilkendegivelse at Gud finder dig værdig for Han's rige, som vi kan læse i:

2 Tess. 1:4-5.
Derfor kan vi med stolthed tale i Guds menigheder om jeres udholdenhed og tro
under alle de forfølgelser og trængsler, I må udstå.

Det er et varsel om Guds retfærdige dom, for at I skal kendes værdige til Guds rige, som I nu lider for,

Husk på hvad der står skrevet om apostlene efter de var blevet pisket af rådet? vi kan se dette i Ap.g, 5:41"De forlod så rådssalen, glade fordi de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for Jesu navns skyld." Det er en stor ære at lide for Herren's navn. Faktisk er det en af de største æresbevisninger vi kan modtage i dette liv. Det er en sådan ære som fortæller at Moses valgte at lide ondt sammen med Gud's folk fordi han agtede Kristi skam som en større rigdom end alle andre skatte i Ægypten. [se: Hebr.11:24-26]. Tænk over det. Moses afslog den største skat i den kendte verden på den tid af hensyn til at dele Kristi skam, alligevel gør vi ofte alt muligt for at undgå dem!

Selvfølgelig, ønsker vi ikke at provokere nogen mennesker til at forfølge os, men lad det være et resultat af at leve i og proklamere lyset. Når det kommer, skulle vi ikke alene omfavne det, men frydes os over det. Den eneste grund hvorfor vi ikke skulle gøre det er fordi vi stadig elsker at få mere anerkendelsen fra mennesker end af Gud.

Forfølgelse og undertrykkelse er den normale forfatning for kristendom og er den tilstand som de fleste kristne rundt om i verden konstant lever i og har gjort det op igennem tiderne. Jo mere klart vor lys skinner, desto stærkere bliver vi, men jo mere vil vi være nød til at kæmpe med beslutsomhed og mod. Imidlertid, dette er ikke noget negativt. Der kan ikke være nogen sejr uden en kamp, og jo større kampe, desto større sejre vil der være. Vi har også den største opmuntring at vi er på den rette side som ikke kan tabe hvis vi forbliver trofaste. Igen, sande krigere løber efter lyden til kamp, ikke bort fra den. Det er ikke nødvendigvis fordi de elsker konflikter, men de har lært dets goder, og de har tillid til at de sejre.

Lige som alle andre, har vores tjeneste været kampberedt fra begyndelsen af, og vi har sjældent nogen hvile i den. Når der syntes at være et ophold i angrebene, det er lidt desorienterende. Selvfølgelig, mange går i kirke for at få trøst og personlig opmuntring, hvilket er forståeligt med al den dagligdags pres over vores liv i disse tider. Imidlertid, disse vil ofte flygte fra kirken som bliver forfulgt fordi deres virkelige hengivelse er for trøst snarer end for sandhed og retfærdighed. Disse fejler ofte i at forstå sand trøst og fred, hvilket er langt mere end verden nogensinde kan give os - trøst og fred er at kende at vore liv er til behag for Gud, og at vi gør Han's vilje.

Hvis vi ville stoppe med at leve for os selv, men leve for Ham som vi er befalet, vil Han give Han's liv til os, som er en langt bedre levevej. Hvis vi kæmper den gode troen's kamp og står på Han's sandhed uden at gå på kompromis, vil Han kæmpe vore personlige kampe, og Han taber aldrig. Dette betyder ikke at vi ikke vil have nogen personlige problemer, men for dem som har lært at kæmpe åndeligt, kender styrken af Herren's hånd, de tror på Han's løfter som altid leder dem ind i Han's sejr, og de derfor kan tage sig af ethvert problem meget bedre.

Ugens Ord 19
OP