Menu
Ugen's Ord 2008
16. Gud's Hær Mobiliseres 16
af Rick Joyner
Fornyelig talte vi om, at der er forskellige niveauer af salvelse for mobilisering eller for forskellige
størrelser af grupper, og hvordan nogle ting bedst bliver opnået i større grupper og nogle ting bedst bliver opnået i mindre grupper. Under visionens støbning bliver sædvanligvis gjort bedre i en større gruppe, men noget af den behøver at blive sået ind i selve den praktiske undervisning i en mindre gruppe, også. Folk som er motiveret ved en vision vil opnå og udrette mere.
Også, ved støbning af en vision behøver vi noget praktisk visdom omkring hvordan vi vil fuldende visionen. Wellington Boone delte engang i et bestyrelse møde noget jeg følte var en dyb sandhed. Han sagde at en af de største svagheder Pinse og Karismatiske grupper var hengiven mere til aktuelprædiken end den systematiske prædiken. Det er sandt, og jeg vil også lægge til at en af de største svagheder i ikke pinse og ikke karismatiske kirker er hengivet til systematisk prædiken mere end den aktuelle prædiken. Begge er nødvendige for at få den sundeste kirke, og vi behøver at forstå hvordan og hvornår vi skal bruge dem begge.
Vi behøver også at forme en almen vision og en personlig vision. Sammen med en vision for vor kirke's formål, og i nogen grad en vision for hvad den universelle kirke er kaldet til at gøre, hver troende har brug for at have en vision for hvad de er kaldet til at gøre og hvordan de passer ind i disse store planer. Så har de brug for klar undervisning om hvordan man bliver forberedt for og til at udrette og opnå deres formål. Det er en af årsagerne hvorfor bøger lig Rick Warren's, "meningsfyldt motiveret liv", er blevet så succesrig. Studier har vist at det første spørgsmål som folk har er hvad deres formål er i livet.
Jeg har hørt en stor lære sige for mange år siden at de fleste kirker er ikke templer gjort af levende stene; de er blot bygningskomplekser af levende stene som ikke er blevet opbygget til noget. Det er grunden til at så mange kristne let glider bort; de er ikke blevet cementeret ind på deres plads. Når først de kender deres plads og passet ind i den, vil det tage en hel del at få dem til at bryde ud igen. det er fordi det stadig er sjældent at finde sande åndelige bygmestre i tjenesten på Kristi legeme. Der er nogle som gør det godt at bygge bygninger, projekter, og endda tjenester, men det er sjældent at finde dem som virkelig opbygger mennesker. Dette vil ændres når den apostolske tjeneste er genoprettet i kirken.
Der er en bygmester's mentalitet som ofte er meget forskellig fra den ene som samler eller mobiliserer. Lejlighedsvis, er de fundet i den samme person, men det er sjældent. Det er derfor sand Ny Testamentlig tjeneste er en team tjeneste. Det tager en hel del at samle, men det kræver meget mere fokus at opbygge.
Da vi først havde plantet vores kirke i Charlotte området, spurgte Steve Thomson mig hvad jeg mente denne kirke ville være som. Jeg fortalte ham jeg ikke vidste det førend jeg så bygge materialerne som Herren ville sende til os. Det er altid i den grad nødvendigt at vore planer udvikles så de virker med de materialer der bliver sendt til os. Imidlertid, betyder det ikke at vi bygger alt op omkring hvad mennesker ønsker, snarer omkring hvad Herren ønsker. Det er vanligvis hvad mennesker har brug for, men ikke nødvendigvis hvad de ønsker.
Som jeg forventede, sendte Herren os mange profetiske og kunstneriske talentfulde mennesker. Hvad jeg ikke forventede var at det var meget få pastore der kom til os. Profetiske og kunstneriske talentfulde mennesker er vanligvis sårede mennesker, og ingen af vore oprindelige team var særlig gode til at hjælpe sådanne mennesker. Jeg annoncerede faktisk fra talerstole et antal gange at hvis folk behøvede hjælp til at få helbredelse for åndelige sår, skulle de overveje at søge til en anden kirke som var bedre til at hjælpe til med sådanne ting end vi var. En hel del mennesker modtog dette råd. På den måde, blev vi i stand til at så nogle meget talentfulde mennesker ind i andre kirker, og begge fik gavn af det. De er stadig vore venner, og vi ser dem fra tid til anden, men jeg tror de er meget bedre stillet end hvis de var blevet hos os. Vores mål er at opbygge kongeriget og hele kirken, ikke kun vores forsamling.
Hvis vi har bygge materiale, eller fantastiske mennesker vi ikke kan bruge, men som ikke syntes at passe ind med hvad vi gør nu for tiden, gør jeg ofte ting for at få dem til at overveje andre lokale menigheder hvor jeg tror de vil passe bedre ind. Jeg er nænsom i dette, fordi jeg ønsker at den Hellige Ånd skal være fuldstændig fri til at placere mennesker på legemet hvor det behager Ham. Imidlertid, hvis der kommer nogen som ikke passer ind i det vi gør for tiden, må jeg også overveje om den Hellige Ånd kan have nogle planer for os som jeg ikke kender noget til nu. En ting jeg prøver at forblive fokuseret på er at se til at hver eneste troende vokser i modenhed og i deres gave og tjeneste.
Hvis bygmestere har gjort deres arbejde, vil folkene i deres arbejde have deres identitet mere i Kristus end i deres profession. De vil kende deres kaldelse og vil være hengivet til at fuldføre den. Hvis du spørger dem hvad de gør, vil deres første tanke være at hvad de udføre er åndeligt, ikke professionalisme. Hvis vi vokser i Kristus som vi burde, vil vores identitet i Ham og i Han's legeme, kirken, komme i første række fremfor nogen anden identitet vi må have, inkluderet race, kultur, nationalitet, eller fagmæssige identiteter.
Sand kirke liv er kaldet til at være lig en by som ligger på bjerget, klart skinnede så at det fanger al opmærksomhed. Den er kaldet til at være det største og bedste samfund som er en repræsentant for Gud's rige her på jorden. Den er også kaldet til at være et fyrtårn af håb for det gode, sandheden, helbredelse, forløsning, og genoprettelse. Den er kaldet til at være en uimodståelig
kraft, styrke for ret og retfærdighed.
Her en anden faktor er som vi må forberedes til - jo klarer lyset fra kirken skinner, desto mere truende vil det blive fra dem der lever i mørket, og jo mere vil de angribe hende. Kristne som ikke er forberedt for forfølgelse, er ikke forberedt. Elsk det eller lad være, jo mere vore lys skinner - desto stærkere bliver vi - jo mere vil vi være nød til at kæmpe. Alligevel, der kan ikke være nogen sejr uden kampe. Jo større kampe, desto større sejre vil der være. Vi har også den store opmuntring at vi er på den side som ikke kan tabe hvis vi forbliver trofaste.
Ugens Ord 17
OP