Menu

Ugen's Ord 2008
13. Gud's Hær Mobiliseres 13
af Rick Joyner

Vi har talt om salvelse til at mobilisere - at drage mennesker sammen for en sag. Vi begyndte at tale om hvordan dette er givet i forskellige mål, at drage forskellige størrelser på grupper. Nogle vil være i stand til at kalde dusiner, andre hundreder, og nogle tusinder. Det samme er sandhed for lederskabet. Nogle er kaldet til at lede mindre grupper, og nogle større. Vise ledere vil opdage det niveau af deres salvelse eller nåde, og blive i den.

Hvis en leder for en bestemt størrelse gruppe som er meget effektiv, beslutter at lede en større en førend den rette tid, han vil snuble eller fejle. Gud står den hovmodige imod og giver Han's nåde til den ydmyge [se Jak. 4:6.] Den sidste ting enhver af os ønsker er at komme ud af Han's nåde. Derfor, når nogen kommer bort fra deres salvelse, vil sandsynligvis ende op som en hindring til stadig fremgang og kan faktisk blive brugt til at nedrive det de søger at bygge.

At komme uden for ens nåde elle evne i lederskabet og ledelse, bliver nu kaldet "Peter Princippet," hvilket grundlæggende fremstiller den organisations tilbøjelighed til at støtte folk på deres niveau af inkompetence. Ofte er det sandt at organisationer har tilbøjelighed at støtte og fremme effektive mennesker indtil de når et niveau som er langt ud over deres evner. Disse tidligere så effektive mennesker kan faktisk blive en hindring, klods om benet i systemet, hindringer for stadig fremgang, fordi det er så svært at degradere mennesker til deres sande niveau af kompetence.

En måde som vi som en tjeneste har tilladt for denne mulighed er ved at engagere folk og forfremme dem på en prøvetid. Vi er meget bevist om at det handler om en prøvetid og giver dem en tidsramme for en evaluering inden vi gør stillingen permanent. Når vi er nød til at fortælle nogen at det ikke fungere, er det svært for dem og for os, men ikke nær så svært som det villet have været hvis han, hun var blevet i den stilling som han, hun ikke var i stand til at tage vare på. En sand leder er nød til at tage svære beslutninger hvad personale angår. Afvise at tage dem tilmed af den grund at den ene person kan såre mange andre mennesker og hele organisationen ved at tillade middelmådig præstationsevne at være acceptabel. Hvis du betragter Herren's lederskab stil i dette, tror Jeg at Han var meget ubarmhjertig; skånselsløs; hård - ud af kærlighed til alle.

Vi har også bemærket at mennesker som kan være store lære for en gruppe af hundrede kan ikke holde den samme opmærksomhed når det gælder tusinde. Da jeg først blev opmærksom på dette, ville jeg iagttage tilhørerne for en leder som har tre hundrede mennesker i den kirke han leder. Det var næsten præcist det antal mennesker der var i vor større tilhøre forsamling som syntes at være på bølgelængde med hans budskab. Det var svært at forstå fordi det syntes uundgåelig at dem som har en salvelse til at lede og tale til mindre grupper har tilbøjelighed til at have meget mere indhold og dybde i deres budskab og deres lederskab. Stort er ikke nødvendigvis bedre. Faktisk jo større en gruppe er, desto mere overfladisk har den tilbøjelig at være. Dette er ikke altid sandt, men er mere ofte end i de fleste tilfælde.

Da Herren vandrede her på jorden, udførte han Han's største gerninger og gav Han's dybeste undervisninger til mindre grupper. Det gør Han stadig. Det er en af grundene hvorfor vi udskiftede vores konference strategi fra store forsamlinger til mindre,og mere hyppige. Vi drager flere mennesker til vore konferencer end nogensinde. I stedet for at være vært for få konferencer som drager tusinder hver, er vi vært for nogle dusiner, eller mindre endnu. Der er en dynamik i disse konferencer som tillader for mere dybde og personlig betjening. Vores mål med disse konferencer er ikke bare at have en stor samling eller blot en stor konference, men at effektuere en forvandling i folk som virker i deres liv, deres familier, og deres kirker, længe efter at konferencen er slut.

Store konferencer kan også udrette meget ved inspirering og mobilisering, imidlertid, det er svært at gøre en meget dybtgående undervisning og udrustning på dem. Vore hjerter og vor kaldelse er for en mere i dybgående undervisning, træning, og udrustning. Jeg tror vi har set mere virkelig og vedvarende frugt af dette end fra de store konferencer vi plejede at være vært for. Der er en plads for dem begge, og vi har stadig et par stykker konferencer hvert år som er store, men for de andre ser vi mere efter i dybde mere bredde.. Det er vores kaldelse, men ikke nødvendigvis den kaldelse for andre.

Det samme er sandhed for kirker. Den slags undervisning der vil drage store forsamlinger og holde dem må være anderledes fra hvad der er fælles hos mindre grupper. Både mega-kirker og mindre hjemmekirker har en vital rolle at spille i Kristi legeme og skulle ikke være i konflikt med hinanden. Den første kirke mødtes i templet var tydelig en større mængde og de mødtes også fra hjem til hjem, som selvfølgelig, ville være i mindre grupper. Nogle af de mest effektive kirker i verden har store møder, men er også hengivet til mindre grupper for dem som vil ønske at gå dybere.

Herren's egen tjeneste var lige som det. Han havde en tjeneste for de mange, til hvem Han gav en generel undervisning. Han havde de tolv som Han gik meget dybere med og brugte megen tid med, men så havde Han tre med hvem Han delte alt med.

Moses tabernakel og templet var også delt ind i tre sektioner, Forgården for de mange, det Hellige sted, hvilket var meget mindre og kun få kunne tjene der, og så var der det Aller Helligste hvor kun få kunne gå ind. En balanceret kirke som opfylder sin kaldelse som en kirke vil ligeledes have forskellige trin af tjeneste. Det er ikke diskrimination, selvom den umodne eller usikre kan syntes det. Det er simpelthen nødvendig for at bygge en effektiv kirke, tjeneste, eller hvilken som helst anden organisation.

Hvis der ikke er en klar vej til modenhed for kristne til at gøre fremskridt, vil der sædvanligvis komme modløshed og lunkenhed over dem som er meget værre end den mulige følelser af at være efterladt alene fordi de ikke er med i inderkredsen endnu. Hvis vejen er åben for enhver, er det ikke diskrimination. Dog, må der være en standard af modenhed som kræves for avancement ellers vil hele processen "dumme sig" ned på et niveau hvor ingen er i stand til at gå videre i modenhed. Vi må give agt på den advarsel Herren siger omkring de sidste dage da Han sagde, "Ve dem, der skal føde, og dem, der giver bryst i de dage." [Matt.24:19.] Vi kan tolke det til: "Ve dem som holder deres folk i umodenhed ved blot at give dem mælk."

Ugens Ord 14
OP