Menu

Ugen's Ord 2007
49 Indtage Landet Del 106
af Rick Joyner

Vi kan og vil bruge evigheden til at komme til at kende Fader, Sønnen og den Hellige Ånd, og jeg tror vi ikke nogensinde vil udtømme, opbruge det der kan blive lært. Af al den tiltagende kundskab som vi har erfaret her på jorden i de sidste århundrede, en doktor fortalte mig at det meste vi kendte om det menneskelige legeme måske er omkring 30%. Da jeg spurgte ham hvor meget han troede at psykiatere kendte om sindet, vurderede han det til 5%. Jeg tror at vi kender endnu mindre om det åndelige menneske. Dog, vi bliver fortalt i 1 Kor. 2:10, "det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder."

Vance Havner erklærede engang at ligesom du ikke behøver at kende alting der er at kende om elektricitet til at tænde lyset, har vi ikke brug for at vide alt der er omkring Gud for at blive ledt af Ham, brugt af Ham, og selv det at blive fyldt af Ham. Alligevel, hvis vi har Han's Ånd, vil der være en længsel til at kende Gud's dybder. Det er i virkeligheden hvad Gud skabte mennesket til--at være i stand til at fatte Ham så at Han kan have et særligt samkvem med mennesket. Det ville have været spændende at kende Einstein, men hvor meget mere begejstrende er det ikke at kende Gud, Skaberen selv?

Vi kan forstå det meste som enhver her på jorden nogensinde ved om Gud og stadigvæk ikke kende, vide ret meget om Ham. Som følge af det, er der en særlig ydmyghed vi bestandig skulle have om vor kundskab om Gud. Det skulle gøre os endnu mere lærevillig og åben over for frisk indsigt. Det er at en af de mest vigtige ting vi kan gøre er at gå til Gud med vore spørgsmål. Han er vor Lære, og Han vil svare på dem på en speciel måde som kun Han kan. Det kan komme gennem en gudstjeneste, bog, eller gennem et antal andre midler--vi vil ikke blot høre Han's ord, men høre Ordet, Hamselv. Det bliver personligt.

Fordi der er så meget at kende, forstå om Herren, betyder det ikke at vi ikke kan forstå de grundlæggende læresætninger om tro med tillid, og vi behøver at kæmpe for at holde disse med integritet, ( helhed; fuldstændighed; ufordærvethed; renhed; retskaffenhed; ærlighed; hæderlighed). Imidlertid, vi tjener en overvældende, frygtindgydende Gud, som er meget større end teologerne har tilbøjelig til at se Ham. Johannes var så tæt på Herren at han kunne læne hans hoved på Han's bryst; alligevel selv efter mange årtier i vandring med Ham og tjene Ham i Ånden, da Johannes fik Åbenbaringen og så Ham, faldt han ned som en død mand!

Da Johannes sluttede hans evangelium, bemærkede han at hvis alt Jesus havde gjort skulle nedskrives, mente han at hele verden ikke kunne rumme de bøger, som så måtte skrives (John. 21:25). Øjensynligt gjorde Jesus meget mere end som er beskrevet i evangelierne. Han gør stadig ting som er unikke for os, selvom Han i virkeligheden kan have gjort de samme ting da Han vandrede her på jorden eller mange gange siden. Gud gør så mange ting at det kan være nyt for os men i virkeligheden kan være gammelt for andre. Alligevel, det er uendeligt interessant. Har du nogen gang spekuleret over dette, når Skriften siger, Han forandres aldrig, dog er Han ny hver morgen? (se: Klagesang. 3:23) Han's grundlæggende natur vil aldrig forandres. F. eks, Han vil altid være kærlighed, og Han har en klar definition for retfærdighed, hvilket Han altid vil elske. Han har også en optræden, skikke som er love. Lovene er aldrig i modstrid, og principperne har kun få undtagelser, men de er der. Han's love, principper, og den spontanske måde Han nogle gange bevæger sig, er så vidunderlig balanceret at vi kan have stor tillid og fasthed; stabilitet; stadighed; standhaftighed, endnu en friskhed hver dag i vor tro. Vi kan have en stor tro og tillid i vor kundskab af Ham, men det må altid være nedtonet med ydmyghed.

Som vi har talt om før omkring Fase 1, 2, 3 synsvinkler for arbejdet, er disse ofte i konflikt med hinanden, selvom de har et desperat behov for hinanden til at bære frugt som består. Hvad der var Fase 1 på et punkt blev ældgammel historie da kirken bevægede sig videre frem. F. eks, udgydelsen af den Hellige Ånd på Azusa Street var engang en radikal Fase 1 operation, men nu har den fremrykkende kirke bevæget sig langt hinsides det der betragtedes som klassisk pinse. Dåben i den Hellige Ånd er stadig vigtig, men det er en af de første ting en ny troende søger, modtager, og bevare.

Da helbreds vækkelsen brød ud i de sidste af 1940ne, var det en Fase 1, og og var langt det mest spændende der fandt sted i kirken--alligevel, lig den klassiske Pinse, den blev hårdt forfulgt af dem som ikke brød sig om forandring. Helbreds og mirakel tjenester er blot en del af det bygningsværk for den fremrykkende kirke og er snarere almen. Dette betyder ikke at de ikke længere er vigtige, hvilket hurtig kan blive afsløret når du eller en elsket behøver en, men de er ikke længere så vidunderlige de engang var--de er blevet ordinære. Når først noget bliver ordinært, er anstrengelserne stadig at værdsætte, hvilket vi skal lære at gøre for alt det Herren gør.

Imidlertid, det er altid ret at ære dem som tog eller tilbage tog dette område for kirken, sædvanligvis med en stor del af forfølgelse. Det er også vigtig at holde på med at gå videre, følge skyen af Han's herlighed hvor Han er, hvilket til tider betyder at dvæle ved en bestemt sandhed eller gave for en tid. Vi lever ikke af hvad der kommer af Gud's mund, men hvad der kommer af, den tilstedeværende situation. Hvad siger Han i dag? Hvad gør Han i dag? Hvad er Fase 1 i dag? Hvordan kan vi hjælpe til videre etablere det ind i bygningsværket for kirke livet med Fase 2 og 3?

Den måde Han manifesterer sig på kan være forskellig, og er på en måde der er konstant spændende og uimodståelig så at vores fællesskab med Ham vil aldrig være kedelig. Det er en tid for spændende begivenheder, og en tid for hårdt arbejde med opbyggelse og etablering. Disse er alle nødvendige, og fordeling af arbejdet som er krævet af enhver er i de mest vigtige sager som vi lære til bedste for hvad der vil komme ned hurtig og hårdt i fremtiden.

Tidligere, da vi omtalte nogle af den karakteristiske Fase 1 tjeneste, vi talte om hvordan den har tilbøjelighed til at blive den mest spændende fase fordi den er lidt kaotisk, og Ånden bevæger sig for at bringe både liv og orden. Slagsen af folk som har tilbøjelighed til at blomstre i Fase I tjenesten eller operationerne bliver er frihjuls typerne som ikke kan vente på at se hvad Herren vil gøre i dag. De elsker at følge efter den spontanske ledelse af Herren, og er tilbøjelighed til at se de fleste mirakler. Imidlertid, det betyder ikke at de andre faser af tjeneste behøver at være kedelige eller mindre ledt af den Hellige Ånd. I virkeligheden, selv den mest modne stade af gerninger kan være tilfredsstillende, lige så spændende på deres egen måde, og lige så meget ledt af Ånden. Vi bliver aldrig modne nok til ikke at have brug for den Hellige Ånd.

Overvej de tre trin igen, Johannes omtaler dem i hans første brev:

1 John.2:12-14
Jeg skriver til jer, børn: Jeres synder er tilgivet jer for Hans navns skyld.

Jeg skriver til jer, fædre: I kender ham, som har været fra begyndelsen.
Jeg skriver til jer, I unge: I har overvundet den Onde.

Jeg har skrevet til jer, børn: I kender Faderen.
Jeg har skrevet til jer, fædre: I kender ham, som har været fra begyndelsen.
Jeg har skrevet til jer, I unge: I er stærke, Guds ord bliver i jer, og I har overvundet den Onde.

Johannes omtaler børn, unge mennesker, og fædrene. Her kan du se de stader for udvikling eller modenhed. Det er interessant at det er børnene der kender Faderen. De unge sejre over den onde, og fædrene søger at kende den Ene som var fra begyndelsen af. Hvad kan vi gøre for at hjælpe de nye troende til at kende Faderen bedre? Hvad kan vi gøre for at hjælpe dem som er af militær generation i kirken, lære dem at kæmpe åndeligt og bruge de kraftfulde guddommelige våben vi er blevet givet? Hvordan skaber vi et sted for de ældre til at kende Skaberens veje? Hvordan sammensætter vi alle disse sammen i kirken? kan de alle finde en plads i enhver menighed?

For kirken at være det hun er kaldet til at være, må og skal alle passe sammen og blive bundet sammen så meget som muligt i en hver menighed. Det er grundlæggende Forgården, Det Hellige, og det Aller Helligste alle samler sammen--"Tretvundet snor" som når de bliver bundet sammen vil være meget stærkere. Nøglen her er, op i en højere enhed. Nogle af de mest vigtigste apostler, profeter, og lære for den kommende periode vil være dem som har fået en særlig salvelse til at hjælpe med at forene legemet med hinanden.

Der var en tid da, f.eks, Fase 1 operationer af helbredelses vækkelser produkserede mirakler ifølge tingenes natur og i en skala som meget sjældent er set siden, men større mirakler vil komme og være meget mere konstant gennem kirken når kirken er i harmoni og enhed. Tiden kommer da vi vil se hele hospitaler tomme for uhelbredelige syge, vande skilt ad, storme stilnet, mad mangfoldiggjort, og det største af alt, Herren's herlighed blive manifesteret i Han's folk som normalt kristendom.

Som nogle af oldtidens mennesker sagde om kristne, "Vi er ikke kaldet til at være menneskelige væsner som har tilfældige overnaturlige erfaringer--vi er kaldet til at være overnaturlige væsner som har tilfældige menneskelige erfaringer." Det er den nye skabning, hvilket er normalt kristendom.

Ugens Ord 50
OP