Menu
Ugen's Ord 2007
50 Indtage Landet Del 107
af Rick Joyner
Vi har kort studeret disse tre faser for udvikling , modenhed, og operationer i kirken. Formålet med dette studie, "Indtage Landet," vil jeg kategorisere sådanne:
- Indtage landet
- Okkupere landet
- Gøre landet frugtbar
Da nationernes koalitionen var indrettet i Irak, indtaget landet og besat det, det er to vidt forskellige ting. Jeg giver ikke Bush administrationen skyld for dette, da de anmodede om 100 mill. dollars blot for at studere dette før krigen, og blev taget fra bestemte anvendelse programmer af kongressen. Derfor, de gik ind med en plan om at indtage landet, men havde ingen plan for trin 2 og trin 3 se ovenover, og prisen bliver nu betalt for denne kortsynethed.
Kirken har ligeledes været tilbøjelig til at indtage den samme form for kortsynethed. Vi har haft store kampagner for at mobilisere kristne og indtage bestemte angrebsmål, men fejlede i at have en plan for at okkupere området som var indtaget, og det endte i en meget værre tilstand end den var før. Ligesom en dæmon fare ud af en person, søger den altid at vende tilbage, og hvis den kan bringer den syv med sig som er meget værre end den selv, det samme er sandt hver gang det dæmoniske bliver fordrevet fra noget.
Selvfølgelig er det hvad Bush administrationen nu hævder vil ske i Afghanistan og Irak hvis vi forlader dem nu--at de vil ende med at blive et værre problem for os end de var før, og dette er helt sikkert korrekt. Det er svært at forestille sig hvad terrorister vil gøre med de finansielle resurser for en nation som Irak. Det modsatte er også sandt, ved at Afghanistan og Irak bliver stabile demokratier i den del af verden,
Muligheden for at gøre godt for hele områder og bringe relativ fred og sikkerhed i verden vil være godt.
Dette her er ikke ment at være et politisk synspunkt på den nuværende verdens forhold, men vi har et klart eksempel på disse principper i verden i dag som vi skulle tage ved lære af. Nogle af de største udfordringer efter at have indtaget landet vil være at stå fast i landet. Efter at have sikret landet for det langsigtede, da er udfordringen at vende det til frugtbart land. Befalingen Herren gav til menneskeslægten efter at have skabelsen var "bliv frugtbar og mangfoldige" (1 Mos. 1 :22.), dette skulle altid være vores ultimative mål.
Et hvert succesrigt militær, virksomhed, eller kirke leder vil have klare aftegnet mål. Hvad vil til slut produktet af vore gerninger være? Lad os anvende dette på korstogene i Afrika. Det er en fantastisk ting at se de tusinder af folk som giver deres hjerte til Herren, men bliver de etableret i Herren og bære frugt for riget? Hvordan ser disse sidste to spørgsmål ud når de er fuldbyrdet? Apostlen Paulus havde en fokuseret vision for hans virke, hvilket han taler om i:
Kol.1:28-29.
Ham forkynder vi, og vi formaner enhver og belærer enhver
med al visdom for at føre ethvert menneske frem som fuldkomment i Kristus.
Det er det, jeg slider og strider for med hans kraft, der virker mægtigt i mig.
Paulus formål var ikke kun at få dem frelst, men at kunne fremstille hver eneste af dem som "fuldkommen i Kristus." Du kan se hans anstrengelser at gøre dette i de kirker han oprejste i hans breve til dem, som nu udgør en stor del af det Nye Testamente. Hans mål var ikke bare at se dem frelst, men at modnes i Kristus og bære frugt. Vi må have de samme langsigtede mål for vores virke ellers vil det meste af vore anstrengelser og resurser være spildt, som de er nu.
Herren fortalte mig for nogle årtier siden at jeg havde brug for en 1000 års plan. Jeg blev givet Prædikerens bog 3:14, "Jeg erkendte, at alt, hvad Gud gør, forbliver, hvad det er; der kan ikke føjes noget til, og der kan ikke trækkes noget fra! Sådan har Gud gjort, for at man skal frygte ham." Der blev sagt til mig af Herren at hvis vi forbliver i Ham, da skulle også vore gerninger bestå. Det er hvad Han har kaldt os til at gøre, bære frugt som forbliver. Hvordan skal det ske praktisk?<
At begynde med skulle vi ikke give os selv og vore resurser til kortsigtet projekter. Jeg blev også fortalt at jeg ikke kun skulle fokusere på det at være endetiden, men på den virkelighed at det er begyndelsen for en ny tidsalder, den i hvilket Kristus vil herske over jorden. Hvordan kan jeg hjælpe med at forberede vejen til dette? Hvordan kan jeg bygge som vil være brugbar og bestå gennem millennium'et Til dette blev jeg givet:
Es. 40:3-5.
Der er en, der råber: Ban Herrens vej i ørkenen, jævn en vej for vor Gud i det øde land.
Hver dal skal hæves, hvert bjerg og hver høj skal sænkes, klippeland skal blive til slette og bakkeland til dal;
Herrens herlighed skal åbenbares, og alle mennesker skal se den. Herren selv har talt.
Den måde vi forbereder vejen for Herren på er at bygge en højvej. At bygge en højvej, må bjerge og høje blive sænket, og dalene og lave steder højnes, så de alle er på et relativt plan. For at gøre dette, bryde gennem bjerge, skove, ørkner, og sumpe er en udmattende enerverende opgave, med fremskridt ofte målt i fod pr. dag. Når så landet er gjort plan, skal vejunderlaget være samvittighedsfuldt gjort i stand ved at køre over det med mange gange med tungt udstyr for at lægge grunden. Så skal det stå prøve overfor de forskellige vejrforhold. Dette må gøres igen og igen, gøre det jævnt, ellers vil vejbelægningen hurtig smuldre. Det er en lang proces og det er et meget hårdt arbejde. Det er hvad vi er kaldet til at gøre for at forberede vejen for Herren.
Efter alt dette arbejde, har vi en højvej hvor vi kan rejse med 60-70 mil i timen. Vi tænker nok aldrig om al den planlægning og arbejde som er lagt i det for at vi kan køre af sted. Alt det vi glæder os over i dag fysisk, mentalt, og åndeligt er et resultat af generationerne før os der ofrede sig selv for at bygge det som vi nu glæder os over, med relativ meget lidt anstrengelser. Skal alle disse ting blive ødelagt ved slutningen af denne tidsalder? Nej, det kan vi se i Skriftsteder som:
John. Åb. 11:15.
Den syvende engel blæste i sin basun. Da lød der høje røster i himlen, som sagde:
Verdensherredømmet er nu vor Herres og hans salvedes, og han skal være konge i evighedernes evigheder.
Der er andre bibelske profetier som antyder en overgang til riget. Det er også klart at mange af menneskers arbejde og gerninger vil blive ødelagt i slutningen af denne tidsalder, men ikke dem som var bygget på rigets principper og for rigets formål. Vi kan stadig forvente at det som gør overgangen vil kræve nogle justeringer, men vi bygger en infrastruktur som vil blive brugt i kongeriget.
For at gå tilbage og relatere til de gængse begivenheder, bliver det nu betragtet af mange at en af de største og mest åbenbare fejltagelser som koalitions magten gjorde efter at have nedkæmpet hæren i Irak var at opløse den hær, så vel som Irak's politi. Bestemt blev disse brugt til ondt under Saddam, men da de blev opløst blev der skabt et vakuum, tomt rum og døren blev åbnet for mange Iraker, også for dem som havde lidt under Saddam. Betragt den endnu værre ondskab--lovløshed--som åbnede døren for bander og oprører som tog over i nogle områder. Fordi Saddam's hære blev opløst før koalitions styrkerne var rede til at bemægtige sig deres våben arsenaler, mange af dem faldt i hænderne på de forkerte mennesker med, og bliver nu brugt imod koalitions styrkerne.
Har du nogensinde trådt på en edderkop og fået tusinder af edderkoppe unger kommet ud af det? Det er hvad der skete da militæret i Irak blev opløst. Så alle disse edderkoppe unger vokser op nu. Bestemt , "bagklogskab er altid 20-20." Imidlertid, lad os nu overveje dette "Dem som ikke lære af historien er dømt til at gentage den." Hvis hæren og politiet i Irak var blevet holdt intakt, er det højst sandsynlig at oprørene, som nu har haft næsten frit løb i nogle dele af Irak, ville aldrig have fundet et fodfæste. Uden tvivl ville der være behov for at nogle fra lederskabet skulle udskiftes i disse styrker, men dette skulle være gjort gradvis uden at opløse infrastrukturen af disse styrker, det er sandsynlig at koalitionen ikke ville stå til ansigt med nær de samme problemer som de gør nu.
Så hvordan kan vi anvende dette på os? Mit point er at vi skal være forsigtige før vi afskaffer; ophæver noget, når vi har indtaget noget land. Det kan være katastrofal at bare planløst; kritikløst at hæsblæsende begynde at nedbryde, nedrive en social orden uden omhyggelig at erstatte det med rigets principper. Dette tager ofte tid hvis det skal gøres rigtigt. Jeg deler dette fordi, da dette er et studie om at "indtage landet," og vi er ved at se dette ske på meget praktiske måder, er vi nød til at søge Herren for en langsigtet vision og strategi for at holde fast i det der er okkuperet, og med at det kan blive frugtbart.
Ugens Ord 51
OP