Menu

Ugen's Ord 2007
27 Indtage Landet Del 84
af Rick Joyner

Genbrug blev blev den stærke på mode i industrien for nogle år siden. Dette inkluderede alt fra grundlæggende organisationel struktur til hvordan procesudvikling af et produkt blev skabt, til hvordan det blev markedsført og præsenteret. Det var hjælpsomt for mange industrier og virksomheder, men for andre hjalp det kun dem til at skabe og distribuere forkerte produkter bedre, og selvfølgelig stadig mislykket.

Genbrug blev så det sidste skrig i meget af kirken. Ligeledes behøvede mange af kirkerne en makeover, og dette hjalp dem. Andre kan have ændret deres stil og endda deres fundamentale organisation, men de fejlede fordi deres grund budskab blev forkert og alt af genbrug i denne verden vil ikke hjælpe dem.

Det budskab vi prædiker er afgørende, men der er noget andet der er langt mere afgørende, vigtigt. Som min ven Francis Frangipane ofte gentager, "Kirken har nu næsten alting den har brug for, undtagen Gud." Det er Herren i vor midte som bevæger sig og gør ting som kun Han kan, det alene sætter os i sandhed afsides fra hvert andet religiøst og filosofisk af denne verden. Mere end blot bygge for at tiltrække folk, må vi bygge det som vil tiltrække Gud, som kun vil være det Han selv bygger.

Der er bestemt et behov til at harmonere med og relevant til tiden og til timing. Meget af budskabet af Johannes Døberen og Jesus talte i tiden og specifikke situationer. Jesus talte ikke til kvinden ved brønden om at blive født påny, men om levende vand. Hun var tørstig, ikke gammel lig Nikodemus. Det er derfor Herren havde et forskelligt budskab til hver af kirkerne i John. Åb., selv om de hver især eksisterede i den samme tidsperiode og i den samme region. Hver af dem havde unikke behov og unikke formål som behøvede at blive omtalt.

En af de største kriminelle handlinger i mod menneskeheden som kirken har begået har været at give et falsk billede af Gud til verden ved at være så kedelig ensartet. Hele skabningen, som vi bliver fortalt vidner om Gud, vidner i høj grad frimodigt om Han's kærlighed for forskellighed og kreativitet. På grund af det, kristne, som kender og er kaldet til at repræsentere Skaberen, skulle være de mest kreative på denne planet. Enhver kirke skulle svømme over med sådanne en kreativitet at verden banker på kirkens dør for at finde nye trends i alt fra mode til musik til film til alle former for kunstarter.

Så, alt fra kunst til musik til lederskab og administration, og trends såsom genbrug, kirken har tilbøjelighed til at komme bagefter; bevæge sig langsomt; smøle;selv årtier bag efter verden. Selv da, kan kirken stadig ikke kopiere verden med selv nær nok så meget klasse og kvalitet, hvilket gør til endnu mere bedrøvelig situation. Imidlertid, det vil komme til at blive forandret, og når det gør det, vil det ændre sig hurtig.

Måden det skal forandres på er når kirken stopper med at prøve på at konkurrere med verden i de ting som de kan gøre meget bedre end kirken--såsom underholdning. Når vi prøver på at bygge på teknologi og underholdning, vender det vores gudstjenester ind til shows og vi bygger ikke på det der vare evigt. Det eneste fundament som kan vare evigt er Jesus Selv. Han er også uendelig mere interessant end nogen anden form for underholdning nogensinde kan blive, for ikke at tale om at Han opfylder det dybeste behov for et hvert menneskelige hjerte.

Det andet uimodståelige "produkt" som kirken formodes at skulle have er sandt fællesskab. Den første ting Herren sagde som ikke var godt var ensomhed, og der er en mængde studier som viser at mennesker bliver mere og mere ensomme. Folk lever med naboer i lejligheds komplekser i årevis og kender end ikke hinandens navne. Det er på grund af sådanne programmer som Cheers" og "Friends" er blevet så populære--de handler om menneske sammenhæng, forbindelser. Imidlertid, de er populære fordi mennesker er forbundet med TV personligheder og lever stedfortrædende gennem andre uden at udvikle deres egne venner. Med nedbrydelsen af familien, ensomhed bliver da endda mere akut, voldsom.

Kirken er kaldet til at være det ultimative fællesskab. Menighederne som følger dette mønster vil drage den ensomme som intet andet kan. Imidlertid, vi må arbejde hårdt for at nyankomne føler sig velkomne og lade dem bryde ind i de helliges samfund. Når folk kommer og ser dybden af fællesskabet i kirken, men ikke får følelsen af være inkluderet , bliver det endnu mere frastødende. Det er derfor vores fællesskab må være bygget på en oprigtig kærlighed for de fortabte og kærlighed til vore naboer. Hvis vi elsker dem, vil vi åbne vore hjerter og vore hjem for dem.

Ikke at glemme den mest vigtige ting som at repræsentere Herren og sandt fællesskab, lad os igen kort vende tilbage til det kreativitets og lederskabs spørgsmål som også skulle være et særligt område for kirken. Verden skulle banken døren ind i kirken på grund af det bedste lederskab og den bedste administration, og fordi vi er kaldet til at repræsentere Kongernes Konge, Den Ene som er over al herredømme, magt og myndigheder. Hvem skulle være bedre ledere end dem som er disciple af og tjener den ultimative Leder, Den ultimative Konge? Det ser ud som om kirken er ganske langt fra dette lederskab, men det vil ændre sig, netop kreativitet i kirken vil snart blive forløst på en måde som ikke har været set i mange hundrede af år.

Vi må omtale kreativitet og lederskab samlet fordi de er linket sammen. De største ledere har næsten altid været de mest kreative og som dem der kunne tænke uden for rammerne at se det de andre ikke kunne se. de ville ligeledes have den tillig og frimodighed eller tro til at være anderledes og nyskabende. Kirken er kaldet til at være hovedet og ikke hale, hvilket betyder at verden skulle følge os, og ikke os der følger verden. Herren's grundnatur er klart både kreativ og lederskab, og dem som følger Ham tæt vil indholde disse ting. Det største eksempel for dette er den forvandling som vi ser hos Han's disciple som gik fra at være alt andet end fra simple til mislykket personer, men fik indvirkning på verden som ikke nogen anden gruppe nogensinde har haft.

Vi ser tegn på en stor bølge af den Hellige Ånd bygger i U. S. Den synes parat til særlig at røre ungdommen, som er de fremtidige leder ikke kun for kirken, men også i verden. Den kommende generation er en usædvanlig en, ulige nogen anden på mange måder. Jeg ser stor potentiale i denne generation--ikke kun se radikal, bibelsk kristendom genoprettet på jorden, men til faktisk vandre i tingene af alle de forrige generationer drømte om--for oprigtig at gøre de gerninger Jesus gjorde og endnu større gerninger som Han lovede. Jeg har ingen tvivl denne kommende generation vil faktisk krydse den billedlig Jordan Flod og begynde at indtage landet af Gud's løfter. Jeg ved også at en stor fælde har været lagt ind over denne generation, og vil være en stadig prøvelse for den. Denne prøvelse er den samme som Josua stod til ansigt med og fejlede. Det står Skrevet i Jos. 9:3-6 så vi kan forstå den og ikke falde i den samme fælde:

Men da Gibeons indbyggere hørte, hvad Josva havde gjort med Jeriko og Aj,

greb de også til list. De gik hen og forsynede sig med proviant
og lagde nogle slidte sække og nogle slidte, sprukne og lappede lædersække med vin på deres æsler.

De tog slidte, lappede sandaler og slidte klæder på, og al deres proviant var tør og smuldret.

Så tog de af sted til Josva i lejren i Gilgal og sagde til ham og til israelitterne:

»Vi kommer fra et fjernt land. Slut pagt med os!«

Josua opdagede ikke Gibeonitternes list. Han indgik en pagt, og Gibeonitterne blev en torn i siden på Israel for resten af historien. Lektien er: Når du begynder at lykkes, når du begynder at besidde, beherske Gud's løfter, vær så på vagt overfor for dem som kommer med muggent brød og gamle vinsække. Når den drivende kraft og sejrene begynder at ske for den kommende generation, kan de regne med at sådanne kommer og prøver på at vil gøre en alliance med dem. På den samme tid, vil den kommende generation ikke opholde sig i deres løfters land længe hvis de ikke på ret vis ære deres fædre og mødre, som er en befaling med løftet om at blive i landet som Herren giver.

At overholde disse to ting i rette forhold vil hjælpe denne generation at holde kursen, men det vil være en kontinuerlig prøvelse som der er behov for. Det syntes at Herren hjalp Israel ved stor indflydelse ved at give dem Josua og Kaleb til at lede den generation som gik over Jordan. Josua og Kaleb var begge markante for at være en "ny generation" i deres mentalitet årtier før den nye generation oprejstes. De var også bemærkelsesværdig ved den måde de aldrig blev bitter eller fortørnet fornærmet; krænket; harmfuld; vred imod den ældre generation selv om den generation kostede dem 40 års vandring i ørkenen. Ved dette, beviste Josua og Kaleb at have et meget vigtig fundament for alle der vil i besiddelse af Løfternes Land, eller Gud's løfter--tro og tålmodighed.

Den nye generation er her nu og rede til at gå over. Jeg kender mange ekstraordinære ledere fra den tidligere generation som er rede til at lede dem over. De, med, har beholdt troen og tålmoden. Vi kan forvente mange andre fra den forrige generation at bevæge sig snart. Disse er dem som diskvaliserede dem selv fra et sådanne lederskab fordi de ikke voksede i troen med tidens gang, som sandt tro altid gør, men blev bitter, fortørnet fornærmet; krænket; harmfuld; vred, gamle mennesker. Disse er dem som bruger tiden med at tale om hvad galt der er med kirken end de fremmer vision og tro.

Ugens Ord 28
OP