Menu

Ugen's Ord 2006
16 Indtage Landet Del 22
af Rick Joyner

Vi kan ikke rigtig tage fat på besiddelsen af vores forjættede land og hvad det betyder for kirken uden at undersøge eskatologien, som er studiet af profetierne af denne tidsalders afslutning. Dette er et ofte forvirrende og kontroversielt emne. Af denne grund undgår en stor procentdel af Kristi legeme simpelthen det nu. Dette er let at forstå, men det er ikke rigtig måden at håndtere hverken forvirring eller kontrovers på. Men fordi der er så meget forvirring og kontroverser, tror jeg også, at vi skal give den maksimale mængde af nåde til andre og deres overbevisninger og have ydmygheden til altid at være åbne over for dem, der har synspunkter, der kan afvige fra vores egne, mens vi kræver et solidt bibelsk grundlag for det, vi omfavner.

Selvfølgelig siger jeg dette for at forberede dig til at overveje nogle ting, som du sandsynligvis aldrig har hørt før. Det meste af det, du vil læse i løbet af de næste par uger, stammer dog ikke fra mig, men er hentet fra skrifterne fra nogle af de største og mest respekterede lærere og forkyndere i kirkehistorien. Før vi begynder, lad os kort gennemgå de to mest grundlæggende tankegange eller positioner i eskatologi, som er:

1) Det Fremtidig Billede. Denne opfattelse er grundlæggende, at Åbenbaringsbogen, Daniels Bog og andre store bibelske profetier endnu ikke er blevet opfyldt. Dette er lidt af en overgeneralisering, fordi næsten alle, der holder fast ved denne opfattelse, tillader, at nogle af profetierne allerede er blevet opfyldt. Selvom der er meget forskelligartet undervisning under denne opfattelse, er dette generelt den mest almindelige tro blandt konservative evangeliske, pinse- og karismatiske bevægelser.

2) Den Historiske Billede. Dette er åbenbart den opfattelse, at de fleste bibelske profetier allerede er blevet opfyldt i historien. Dette var opfattelsen af alle protestantiske kirker indtil midten af det attende århundrede, hvor nogle begyndte at antage de fremvoksende fremtidige synspunkter født ud af 1844 adventsbevægelsen. Dette er også lidt af en overgeneralisering, fordi næsten alle, der holder fast i et historisk syn på bibelske profetier, tillader, at mange endnu er opfyldt. Under denne kategori er der en underkategori, som mener, at de fleste af Herrens endetidsprofetier, som er optegnet i Matthæus 24, alle blev opfyldt i Jerusalems ødelæggelse i 70 e.Kr.

Jeg anser, at der er fordele ved begge disse synspunkter, og jeg mener, at der er fejl i begge, når de ikke er monteret sammen. Jeg har studeret mange forskellige endetids synspunkter og fundet, hvad jeg troede var væsentlige modsætninger i næsten dem alle, forsvinder, når de kombineres. Hullerne i den ene fyldes af den anden. Sammen giver de ikke kun mening, men de danner et strålende og herligt billede. Derfor kommer mine egne synspunkter fra i høj grad at splejse mange andres synspunkter sammen.

Jeg betragter dog ikke mig selv som en endetids lære, men derimod blot en studerende f endetid. Jeg anser mig heller ikke for at være historiker, men snarere historiestuderende. Jeg har heller ikke nogen formel teologisk uddannelse. Jeg har fået seriøse og respekterede teologer til at sige, at de troede, at dette var et aktiv. På nogle måder kan det være det, men på nogle måder er det også en svaghed. Jeg har derfor stor respekt for uddannede teologer, der har sand tro, men jeg lytter også til dem, der ikke er oplært, selv til dem, der stadig er umodne, simpelthen på grund af Herrens erklæring i Matthæus 11:25:

På det tidspunkt svarede Jesus og sagde: "Jeg priser dig, Fader, himmelens og jordens Herre,
fordi du skjulte disse ting for de vise og forstandige og åbenbarede dem for umyndige."

Hermed sagde Herren, at en ny baby i riget kan have mere sandhed end den kloge og intelligente. På grund af dette kan de, der er nye i troen og endnu ikke har fået deres sind oversvømmet med lære fordomme, være mere åbne over for troen end dem, der har meget lærdom.

Alligevel er en af de største svagheder ved dette, at min forskning havde til formål at forstå tingene selv, og jeg overvejede virkelig ikke engang, at jeg på et tidspunkt kunne undervise eller skrive det. Jeg ville bare vide sandheden. På grund af dette er mine noter sporadiske, og de fleste af dem består af højdepunkter i de bøger, jeg læser. Jeg kan ikke engang huske, hvilken bog jeg læste nogle af dem i. Fordi mit bibliotek består af hundredvis af bind, kunne jeg nok ikke engang finde nogle uden dages eller endda ugers søgning. Af denne grund vil jeg ikke bruge mange direkte citater, men som forfatteren af Hebræerbrevet sagde, "... et eller andet sted er det skrevet!" (se Hebræerbrevet 2:6. 4:4)

Jeg tror, at en sand og nøjagtig endetidslære ikke er mulig uden kendskab til historien. Herren har haft meget travlt i de sidste to tusinde år, og ikke at overveje dette må være dyb tåbelighed og en af den moderne kirkes største svagheder.

At overse historien er også at overse at ære vores fædre og mødre, hvilket er afgørende for at blive længe i det land, som Herren har lovet (se 2 Mos 20:12). Hvis du havde kedelige historielærere og var tvunget til at studere de typiske historiebøger, er det forståeligt, at du kan frygte selv tanken om at skulle gå ind i historien her, men jeg tror, at du ikke kun vil finde det interessant, men fængslende.

Bruden Er 2.000 År Gammel!

Det er grundlæggende for det historiske syn på kirken, at Herren Jesus tillod hans brud, kirken, at blive fristet ligesom Eva blev. Han lod hende spise af frugten af Træet til Kundskab om godt og ondt; men dette forpurrede ikke hans plan en smule, fordi han vidste, at det ville ske. Paulus profeterede endda dette i 2 Tessalonikerbrevet 2:1-4:

1. Med hensyn til vor Herres Jesu Kristi komme og spørgsmålet om, hvordan vi skal samles med ham, beder vi jer, brødre:
2. lad jer ikke straks bringe fra besindelsen eller skræmme hverken ved nogen ånd,
noget ord eller noget brev, der foregives at være fra os, som om Herrens dag var lige forestående.
3. Lad ingen vildlede jer på nogen måde. Først må jo frafaldet komme, og
lovløshedens menneske*, fortabelsens søn, åbenbares, *Antikrist
4. han, som sætter sig imod og op- højer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom,
så han tager sæde i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud.

Det er den historiske opfattelse og stadig den almindelige protestantiske endetidslære at Guds tempel er kirken, og at denne lovløsheds mand derfor ville søge at tage plads i kirken og vise sig som Gud, idet han indtager Kristi retmæssige plads som overhoved for hans kirke. Vi vil undersøge denne og de andre relaterede profetier senere mere i dybden, samt hvordan de protestantiske ledere og de tidlige kirkefædre forstod disse profetier. Men det ene punkt, vi skal tage fat på her, er frafaldet.

De tidlige kirkefædre, inklusive Polycarp, en discipel af Johannes, som havde åbenbaringen, så dette som begyndende i det første århundrede med det første århundredes apostles død. Det lader til, at alle de ikke-katolske kristne ledere i middelalderen så sig selv leve i det store frafalds tid, og fra begyndelsen af reformationen og frem så de det som opfyldt i de foregående tolv århundreder. Når man læser de historiske beretninger om, hvor langt kirken drev fra de grundlæggende kristne sandheder i denne tid, er det meget svært at være uenig i denne holdning.

Hvis dette er sandt, at det frafald Paulus og de andre profeterede allerede har fundet sted, hvad betyder det så? For det første betyder det, at vi nu kan forvente, at lyset til stadighed stiger i kirken, indtil hun virkelig er uden plet eller rynke, en perfekt brud forberedt til hendes kommende konge.

Selvom det store frafald har fundet sted, betyder det ikke, at der ikke vil ske frafald fra tid til anden forskellige steder. Imidlertid var muligvis hovedårsagen til middelalderens frafald, at Bibelen blev fjernet fra kirken. I den tid var det dødsstraf at blive fanget med en bibel, selv for præster, og prædikener blev holdt på latin, et sprog som kun præsterne kunne forstå. Dette gjorde det muligt at udbrede alle former for overtro og falsk lære i hele kirken. Det, der begyndte at bryde dette mørke, var naturligvis udgivelsen og distributionen af Bibelen på folkets fælles sprog. Nu, hvor næsten hver familie har flere bibler, er det ikke sandsynligt, at den slags mørke og frafald, der herskede over kirken i middelalderen, nogensinde kunne komme dertil igen på et bredt grundlag.

Igen, det, jeg deler her, er ikke min egen lære, men var den grundlæggende lære for hele den protestantiske kirke og findes stadig i katekismerne i mange kirkesamfund. Den nuværende endetidslære der sætter opfyldelsen af de fleste bibelske profetier, især Åbenbaringsbogen, ind i fremtiden, findes ikke i kirken før adventsbevægelsen i 1844. Dette udelukker ikke, at der kan findes megen sandhed i det fremtidige syn på bibelske profetier, men det vil aldrig være korrekt, hvis det ikke balanceres med et historisk perspektiv, der belyser, hvilke dele af profetierne der allerede er blevet opfyldt, og mange af dem er, meget specifikt og præcise.

Det er vigtigt for kristne at forstå, at Herren har haft meget travlt med at forberede verden på hans genkomst og etableringen af hans rige. Djævelen har også haft meget travlt på en parallel kurs med at forsøge at forpurre det. Men ligesom djævelen troede, at han ville vinde ved at dræbe Jesus, gav det bagslag og blev selve den ting, at han for evigt blev besejret af. Hver djævelens strategi har i sidste ende arbejdet for at hjælpe med at bane vejen for riget, selv forførelsen af Kristi brud. Gennem sin egen genoprettelse vil hun forstå genoprettelse meget bedre og vil være i stand til at regere med ham i den kommende tidsalder på grund af det.

Endetidslære Er Vigtig

Kongerigets komme er uimodståeligt. Det vil komme, selvom vores endetidslære er helt forkert. Du kan endda blive brugt på en fantastisk måde til at forberede dig på det, selvom din endetidslære er helt forkert. At blive i Herren er langt vigtigere end blot at forstå detaljerne i det, der skal komme. Men vi er nødt til at lytte til formaningen i 1 Tessalonikerbrev 5:2-6:

2. selv ved I jo god besked om, at Herrens dag kommer som en tyv om natten.
3. Når de siger: »Fred og ingen fare« da er undergangen pludselig over dem
ligesom veerne over den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undslippe.
4. Men I, brødre! lever ikke i mørke, så dagen kan overraske jer som en tyv.
5. Thi alle er I lysets børn og dagens børn; vi hører ikke natten eller mørket til.
6. Så lad os da ikke sove som de andre, men lad os våge og være ædru!

Som vi har dækket, er der endnu mange profetier, der skal opfyldes fra Åbenbaringens Bog og andre profetier i Skriften, men at placere dem alle i fremtiden er at overse det allerførste vers i Åbenbaringens Bog, at disse ting ville begynde at "om kort tid finde sted". Der har været en udfoldelse af disse profetier siden det første århundrede. Vi er nødt til at se dette, hvis vi fuldt ud skal forstå, hvor vi er nu i profetien, og hvad der er det næste.

Selvom det historiske perspektiv blev overset af mange efter adventsbevægelsen i 1844, er det ikke ensbetydende med, at det historiske synspunkt heller ikke er det eneste korrekte, men blot at det ikke må udelades. Der er elementer i det, der er afgørende for at forstå bibelske profetier. Det er nu tid til at begynde at samle alle brikkerne i puslespillet. At have en forkert eskatologi har nok ikke påvirket tingene for meget i kirkens hovedarbejde indtil nu, men det vil det i de kommende dage, hvis det ikke bliver rettet.

Alligevel forstår vi måske ikke alle profetierne med fuldstændig nøjagtighed, indtil Herren vender tilbage, hvilket burde holde os ydmyge og lærevillige. Indtil han vender tilbage, vil vi se, forstå og delvist profetere. Men som formaningen fra 1 Tessalonikerbrevet 5:2-6, citeret ovenfor, erklærer, bør vi forstå nok, at de store begivenheder i disse tider ikke skal indhente os som en tyv.

Af denne grund vil jeg i de kommende uger fremlægge noget af den protestantiske kirkes grundlæggende endetidslære som grundlæggende er et historisk synspunkt. Vi skal så se på noget af de fremtidige opfattelser, og hvordan de passer sammen og komplimenterer hinanden i stedet for at være modstridende. Jeg tror, det vil give dig et fantastisk syn på profeti.

I alt dette beder jeg dig om ikke bare at acceptere nogen af disse synspunkter uden at undersøge dem. Jeg antyder ikke, at du også skal bruge tredive år eller læse hundredvis af bind, men blot for at bede Herren om at være din Lærer i dette. Han vil lede dig til det rigtige materiale og bekræfte tingene for dig på den særlige måde, som kun Han kan. Vi må have den ædle karakter som Berøanerne, som lyttede tålmodigt til de ting, som apostlen Paulus talte om, og derefter selv ransagede skrifterne for at se, om de var sande. Det er noget, vi nu må give os selv til at forstå.

Ugens Ord 17
OP