Menu

Ugen's Ord 2006
15 Indtage Landet Del 21
af Rick Joyner

Det mest grundlæggende princip, som vi skal forstå om riget, er, at Jesus er kongen i det kommende rige. Det lyder måske latterligt indlysende, men det er let blevet glemt af dem, der forsøgte at bane vejen for hans rige gennem historien. Faktisk blev mange af de største fejltagelser begået af kristne gennem kirketiden begået ved at overse denne mest grundlæggende sandhed. Selvfølgelig ved vi det i vores sind, men det er ikke at troen i vores sind, der resulterer i retfærdighed, det er snarere at tro i vores hjerter (se Rom 10:10). Lad os derfor ydmyge os selv og altid være klar til at modtage formaningen om, at Jesus er kongen i sit rige og hovedet af hans legeme, kirken.

Et andet grundprincip er, at kirken ikke er riget. Kirken er naturligvis en del af riget, men det er ikke riget. Det er ikke meningen, at det skal være fokus for det evangelium, vi forkynder. Faktisk burde vores mål ikke bare være at føre folk til kirken, men til riget. Indrømmet, hvis nogen bliver ført til riget, vil de blive et vigtigt lem af kirken, som er hans legeme. Dog kan nogen føres til kirken uden at blive ført til riget.

Du skal blive født på ny bare for at se riget, men at se det betyder ikke, at du er kommet ind i det. At komme ind i riget er at leve i kongens domæne. Hvis vi bor i kongeriget, vil vi kende og værdsætte vores statsborgerskab der mere end noget jordisk lands. Vi vil være knyttet til de andre borgere i riget mere end vi vil være bundet til borgerne i noget jordisk land. Kongerigets borgere er "en hellig nation", adskilt og adskilt fra alle de andre nationer på jorden.

Du kan være lem af næsten enhver kirke og ikke forstå dit statsborgerskab i riget, hvilket burde binde os til andre kristne langt mere end vores medlemskab i nogen kirkelig organisation eller bevægelse. Jeg er en lokal kirkemand og har altid været det. Jeg tror ikke på, at vi kan modnes i Kristus, som vi er kaldet til at gøre uden et livsvigtigt, levende forhold i en lokal kirke. Jeg tror ikke på, at vi kan blive ordentligt forbundet med hovedet uden også at være ordentligt forbundet med hans legeme, kirken. Men vores statsborgerskab i riget overtrumfer vores statsborgerskab i enhver kirke eller bevægelse. Ligesom apostlen Paulus' romerske statsborgerskab gav ham visse rettigheder og fordele overalt, hvor han gik i imperiet, har vores statsborgerskab i riget fordele, der er langt større end det.

Igen overtrumfer fordelene ved statsborgerskab i riget alle fordele, vi har gennem enhver kirkebevægelse eller kirkesamfund. Når vi fortsætter hen imod rigets komme, vil denne sandhed blive en realitet i kirken og vil ikke underminere den sande kirke eller dens lokale udtryk, men i høj grad styrke den sande kirke og binde dens lemmer mere til Hovedet end til nogen anden. organisation. Dette vil også begynde at udhule de barrierer, der er rejst mellem kirker og troende i forskellige bevægelser og trosretninger.

En sand vision af riget ophæver ikke en sund vision for kirken eller en hengivenhed til det lokale kirkeliv, som det er tiltænkt. Kirken er kongens brud og vil herske med ham over hans rige. Forberedelse af bruden er en vigtig del af at forberede vejen for hans rige. Brudgommens sande venner er hengivne til at hjælpe bruden med at blive klar til ham. Kirken er hans dronning, og vi skal behandle hende med al den værdighed, respekt og ære, hun tilkommer.

Som Kristi brud har kirken den mest ophøjede position ved siden af Hans i riget, men vores formål her er ikke at bane vejen for kirken, men for riget. Vores formål er ikke at forkynde kirken, men at forkynde riget. I forhold til riget er kirken et middel til et højere mål, ikke selve målet. Kirken er kaldet til at tjene sammen med ham for at genoprette jorden, men jorden er ikke for kirken, men for ham. Når kirken begynder at fokusere for meget på sig selv, holder hun op med at blive det, hun er kaldet til at være – Kristus-centreret, ikke selvcentreret. Kirken er til for Herren, ikke omvendt.

Kirken er ved at blive forberedt til at regere med Kristus i riget, og en del af denne forberedelse er at forberede vejen for riget. At fokusere på det kommende rige og det arbejde, der kræves for at forberede vejen til det, er en af de vigtigste måder, hvorpå vi bliver forandret og gjort klar til Kongen. Vi ønsker ikke at tilbede kirken, men vi kan heller ikke være en del af Guds værk i denne tidsalder uden at være en del af hans kirke.

Se Dronningen!

Ingen mand ville sætte pris på, at nogen kommer og begynder at skælde hans kone ud. Herren værdsætter heller ikke dem, der udskælder hans hustru. Kirken har haft, og har stadig, nogle meget alvorlige problemer og mangler, men vi skal altid huske på, at hun stadig er hans brud, og passe på, hvordan vi taler til hende, eller om hende. Hun er dronningen, og ikke en hvilken som helst dronning, men bruden af kongernes Konge. Lad os aldrig glemme det.

Ikke desto mindre, for at hjælpe kirken med at blive klar, må vi forstå, hvad hun er kaldet til at være, hvad hendes tilstand er nu, og hvordan vi kan hjælpe hende med at komme til det sted, hun er kaldet til at være. For virkelig at forstå dette, er vi nødt til også at vide, i det mindste til en vis grad, hvor hun er kommet fra – hendes historie. Det vil vi gøre i dette studie og bliver nødvendigvis nødt til at se på nogle alvorlige og tragiske fejl, men lad os gøre dette med den største respekt for, hvem hun er, og se hende mere til det, hun er kaldet til at være, ikke til det, hun er. har været.

Det Andet Fald

Fra det første århundredes apostle begyndte Herren at lægge grunden for sit kommende rige. Djævelens strategi har fra begyndelsen været at forfalske og derved aflede og forpurre rigets komme. Ligesom djævelen bedrog Eva og menneskets fald, ligeledes friste han "den sidste Adams" brud til at begynde at spise af Træet til Kundskab om godt og ondt i stedet for Livets Træ. Selvom "den sidste Adam", Kristus, ikke fulgte sin brud som gjorde med den første Adam, hans brud gik også vejen til en humanistisk viden om godt og ondt. Vi er nødt til at forstå, hvordan dette skete, og hvilke rødder af det træ, der stadig føder meget af kirken.

Herren, der var forpligtet til frihed, lod kirken gå sine egne veje i lang tid. Så begyndte hun at vågne op og se, hvad hun havde gjort ved sig selv, og antændte både reformationen, der fødte de protestantiske kirker, og modreformationen, der ligeledes begyndte at bringe rettelser inden for den romersk-katolske kirke. Ligesom vi ikke er fuldstændig genoprettet til en syndfri, kristuslignende natur umiddelbart efter omvendelse, men begynder en genopretningsproces, har kirken været igennem en genopretningsproces, som nu har varet i hundreder af år.

Denne genopretningsproces er stadig ikke afsluttet. Vi skal nu forstå, hvor langt det er nået, og hvor langt vi endnu skal gå. Hvis denne proces har stået på i næsten seks hundrede år, og det ser ud til, at mindre end halvdelen af arbejdet er blevet gjort for at få kirken tilbage til livet og kraften i det første århundredes kirke, kan vi undre os over, hvor længe endnu tidsalderen skal vare, før kirken bliver klar. Dette behøver dog ikke at have noget at gøre med tidspunktet for det kommende rige, hvis det venter på, at bruden "gør sig klar". Som Peter skrev om netop dette i 2 Peter 3:8: "Men lad ikke denne ene kendsgerning undslippe jer, mine elskede, at for Herren er én dag som tusind år og tusind år som én dag." Det betyder, at Herren på én dag kan gøre, hvad vi tror vil tage tusind år. Han kan fremskynde processen!

Uanset den forfærdelige tilstand, som vi måske tror, kirken stadig er i, vil Herren have en brud uden plet eller rynke, som nationerne kun vil undre sig over. Vi er på det tidspunkt, hvor fornyelse og genopprettele vil fremskynde. Vi er på tidspunktet for endnu en stor opvågnen og ekstraordinære bevægelser fra Gud, der medfører store og gennemgribende forandringer – for det gode! Gå ikke glip af dette. Du vil være i alvorlig fare for at gå glip af nogle af Guds største træk gennem tidene, hvis du ikke er på dit rigtige sted i kirken.

Nøglen til riget, eller nøglen, der åbner døren til at komme ind i riget, findes i Matthæus 6:33, " Men søg først hans rige og hans retfærdighed, så skal alt dette gives jer i tilgift." Hvis du har truffet beslutningen om, hvor du bor baseret på, hvor det bedste job er, eller karrieremuligheder, eller endda de bedste skoler for dine børn, og du har svært ved at finde en lokal kirke, som du passer ind i, er det sandsynligt fordi du ikke er i Guds vilje for dit liv. Hvis du virkelig lever og søger først riget, vil du træffe enhver større beslutning baseret på, hvor du er kaldet til at være for hans formål, og hvor du passer ind på hans legeme. Så kommer jobs, skoler og alt muligt andet til os. Det er måske ikke de job, vi ønsker, eller endda skolerne, men det er dem, vi har brug for, og vores far ved bedst!

Fordi mange er uden for Guds vilje fra at have truffet store beslutninger baseret på deres egne ønsker eller opfattede behov, sker der lige nu en stor omplacering blandt kristne. Den højeste prioritet og største hengivenhed i vores liv må være at gøre Guds vilje. Hvis vi søger hans rige først, vil vi gå ind i det, begynde at leve i det og arve det.

Når kirken kommer ind i sit formål, får vi at vide i en række profetiske skrifter, at nationerne vil bringe deres skatte til hende. På grund af dette står der, at hun vil låne ud til mange nationer, men ikke låne af dem. Det vil vi begynde at se i en ikke alt for fjern fremtid, hvor kirken faktisk opstår for at betale af på de nødlidende landes gæld, og måske endda nogle mindre trængende. Hvorfor ikke? Som arvinger til riget og medarvinger med Kristus har vi ubegrænsede ressourcer. Jesus betalte vores gæld på korset og forløste hele jorden. Han vil begynde sin regeringstid her ved at betale al gæld, så alle starter frit i hans rige.

Hvorfor bringer jeg det her op? Kirken skal også være fri for det, der skal komme, og hun skal have en vision for nationerne. Vi er her for at sætte nationerne fri, og gæld er et af trældommens stærkeste åg. Tænk over det. Vi vil have meget mere at sige om det senere.

Ugens Ord 16
OP