Indhold
Ugen's Ord 2004
23 Det Store Kald
af Rick Joyner
I sidste uge lærte vi, at på grund af roden til det onde (kærligheden til penge), og dyrets komme og dets mærke (et økonomisk mærke), vil forståelse og efterlevelseN af kristen økonomi blive et af de vigtige spørgsmål i vores tid.
Kristne er kaldet til at være "i verden, men ikke af den". Efterhånden som vi gør fremskridt mod slutningen af denne tidsalder, og begyndelsen af den næste, må vi trække os ud af systemerne i denne nuværende onde tidsalder og bygge vores liv på Guds rige, der kommer. At tjene Herren, som vi er kaldet i denne tid, det kræver, at hver af os har følgende grundlæggende økonomiske plan for vores liv.
1 Vi lever af den ubegrænsede forsyning af Guds rige og har overflod til alt, hvad vi er kaldet til at gøre.
2 Vi skylder ingen andet end at elske dem.
Dette er enkelheden i Guds økonomiske plan for vores liv. Men hvordan kommer vi derfra? Det er, hvad vi har til hensigt at lægge ud i en klar, trin-for-trin plan i løbet af de næste par uger. I denne uge vil vi dække, hvordan man ikke tager dyrets mærke.
Der er et meget simpelt svar på dette næsten to tusind år gamle spørgsmål. Måden vi vil være sikre på ikke at tage dyrets mærke på er at tage Guds mærke. Så et af de ultimative spørgsmål, vi kunne stille, er, hvordan tager vi Guds mærke? Svaret på dette begynder i:
Åb. 7:1-3.
Herefter så jeg fire engle stå ved jordens fire hjørner og holde jordens fire vinde tilbage, så ingen vind skulle blæse på jorden eller på havet eller på noget træ.
Og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl; og han råbte med høj røst til de fire engle, hvem det var givet at skade jorden og havet,
og sagde: "Gør ikke skade på jorden eller havet eller træerne, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pander."
Et sådant segl er mærket af ejerskab. Jeg tror på, at det er den tid, vi er i lige nu. Herren holder "jordens vinde tilbage", indtil hans tjenere kan blive beseglet. Hvis vi har Guds mærke af ejerskab, vil djævelen ikke være i stand til at sætte sit præg på os.
I denne tekst skal vi bemærke, at der ikke står, at Herren besegler alle kristne eller troende, men tjenere. At Herren besegler sine tjenere, er afgørende for at forstå, hvordan vi vil blive fri for at tage dyrets mærke. Ikke alle kristne er trælle. Vi er kaldet til at være, og kan have en forståelse af, hvad det er, men i virkeligheden er meget få sande tjenere for Herren.
En træl-tjener vågner ikke op hver dag og beslutter sig for, hvad han vil gøre. Hans tid er ikke hans egen - hans tid tilhører hans Mester. En træl-tjener bestemmer ikke bare, hvad han vil bruge sine penge på. Hvad han har, er ikke hans eget, men tilhører hans Mester. Tjeneren er en forvalter, der ikke ville foretage større indkøb uden sin Mesters tilladelse. For træltjeneren er selv hans familie ikke hans egen. Alt, hvad han har, er hans Mesters, og han er altid bevidst om, at han kun er en forvalter af alt, der er betroet ham.
Sandheden er, at meget få kristne lever som Kristi sande tjenere. Vi kan hævde at leve vores liv for Herren, men i sandhed lever de fleste kristne stadig deres liv for sig selv i stedet for for Herren. Disse træffer beslutninger baseret på deres egne bekymringer og ønsker snarere end Herrens interesser. Det er ikke dem, der har en god forståelse af at være en træl-tjener, der bliver beseglet af Gud, men dem, der er sande trælle-tjenere. Vi er ikke dem vi er, baseret på vores viden, men derimod på vores liv.
At være en sand Kristi træl-tjener er grundlæggende for det sande kristne liv. Hvad vi gør med vores tid, penge, ejendele og så videre, siger meget om, hvem vi virkelig er, og hvad vi virkelig tror på. Hvis vi virkelig tror på evangeliet, vil vi ikke blive så fanget af denne nuværende tidsalders midlertidige anliggender, men vil leve for Kristi evige formål. Dette vil afspejle sig i alt, hvad vi gør, og hvordan vi behandler det, vi er blevet betroet. I slutningen af denne tidsalder vil hyklerne blive adskilt fra dem, der kender Jesus som deres vej, deres sandhed og deres liv.
Selvom vi har "kendt Herren" i mange år, men ikke har levet som en ægte træl-tjener, kan dette ændres på en dag. Det er ikke for sent at omvende sig og blive træl. Han kalder sine trælle tjenere lige nu. At blive hans træl-tjener vil etablere hans mærke af ejerskab på os, som ingen kan slette.
Selvom det kan synes at være et paradoks, vil de, der er Herrens slaver, være de frieste mennesker på jordens overflade. Grunden til, at hans tjenere ikke vil tage dyrets mærke, er fordi de ikke behøver at "købe, sælge eller handle" i overensstemmelse med denne verdens veje. Det er mesterens ansvar at sørge for sine slavers behov, og der er ingen Mester, der er bedre i stand til dette end Herren. De, der er hans sande trælle, behøver aldrig at frygte, at de vil mangle alt, hvad de har brug for. Faktisk vil denne mirakuløse økonomi i Guds rige og den fred, der hviler på dem, der er en del af det, være en af de store kontraster mellem dem, der er af lyset, og dem, der har overgivet sig til mørket.
I de kommende uger vil vi studere disse spørgsmål mere i dybden, hvilket gør dem meget praktiske. Hvis du hører Mesterens opfordring nu til at give dig selv som hans træl-tjener, så vent ikke til næste uge. Som vi bliver fortalt i 2 Korintherbrev 6:1-2 og Hebræerbrevet 3:7-4:3:
Og i samarbejde med ham opfordrer vi også jer til ikke at modtage Guds nåde forgæves –
thi han siger: "På det behagelige tidspunkt lyttede jeg til dig, og på frelsens dag hjalp jeg dig"; se, nu er "den antagelige tid", se, nu er "frelsens dag"—
Derfor, ligesom Helligånden siger: "I dag, hvis du hører hans røst,
Forhærd ikke jeres hjerter, som da de forargede mig, som på prøvelsens dag i ørkenen,
hvor dine Fædre prøvede mig ved at prøve mig og så mine Gerninger i fyrre Aar.
"Derfor blev jeg vred på denne slægt og sagde: 'De farer altid vild i deres hjerte, og de kendte ikke mine veje';
Som jeg svor i min vrede: 'De skal ikke komme ind i min hvile.' "
Pas på, brødre, at der ikke skal være i nogen af jer et ondt, vantro hjerte, ved at falde fra den levende Gud.
Men opmuntr hinanden dag efter dag, så længe det stadig hedder "I dag", for at ikke nogen af ??jer skal blive forhærdet af syndens bedrag.
For vi er blevet delagtige i Kristus, hvis vi holder fast ved begyndelsen af vor forsikring indtil enden;
mens der siges:
"Hvis I i dag hører hans røst, så forhærd ikke jeres hjerter, som da de hidsede mig."
For hvem oprørte ham, da de havde hørt det?
Ja, blev alle dem, der kom ud af Ægypten, ikke ledet af Moses?
Og hvem var han vred på i fyrre år? Var det ikke med dem, der syndede, hvis kroppe faldt i ørkenen?
Og til hvem svor han, at de ikke skulle gå ind i hans hvile, men til dem, der var ulydige?
Og så ser vi, at de ikke var i stand til at komme ind på grund af vantro.
Lad os derfor frygte, at mens der er et løfte om at gå ind i hans hvile, skulle nogen af jer synes at være kommet til kort.
For sandelig har vi fået forkyndt et godt budskab for os, ligesom de også; men det ord, de hørte, gavnede dem ikke, fordi det ikke blev forenet ved troen hos dem, der hørte.
For vi, der har troet, går ind i den hvile, ligesom han har sagt.
Igen, der er ingen større fred eller ingen større hvile, som vi nogensinde kunne opleve end at være Herrens træl-tjener. Som vi læser i denne tekst, er resten, som vi er kaldet til at leve i som troende, endda sidestillet med det forjættede land. Dette er vores mål, vores destination. Der er intet på denne jord, der er mere spændende, mere overbevisende eller mere tilfredsstillende. Hvorfor skulle vi nogensinde spilde vores tid på at bygge på det, der helt sikkert vil forsvinde, når vi får stillet sådan en evig arv til rådighed for os? At ikke gribe denne mulighed for at tjene Herren, at være hans træl-tjener, vil kun sikre vores plads i evigheden hos de største tåber. De, der er kloge nok til at høre hans kald og reagere, vil være de mest velsignede i evigheden. Som Herren Jesus sagde i
Matthæus 16:24-28:
"Hvis nogen vil følge efter mig, så skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig.
"For den, der vil redde sit liv, skal miste det, men den, der mister sit liv for min skyld, skal finde det.
"For hvad vil et menneske gavne, hvis det vinder hele verden og fortaber sin sjæl? Eller hvad vil et menneske give i bytte for sin sjæl?
"Thi Menneskesønnen skal komme i sin Faders herlighed med sine engle, og han vil da gengælde enhver efter hans gerninger.
"Sandelig siger jeg jer, der er nogle af dem, som står her, som ikke skal smage døden, før de ser Menneskesønnen komme i sit rige."
Ugens Ord 24
OP