Indhold

Ugen's Ord 2004
24 Begyndelsen For Dommen
af Rick Joyner

I sidste uge diskuterede vi, hvordan den primære måde, vi vil undslippe fra dyrets mærke, er ved at tage Guds mærke ved at blive en sand Kristi tjener. Et af de sidste dages principper, som vi endnu ikke har diskuteret, er, hvordan Guds dom vil komme frem. Et grundlæggende aspekt for hans dom er simpelthen at lade os høste, hvad vi har sået. I Galaterne 6:7-8 bliver vi advaret om dette:

Lad dig ikke bedrage, Gud bliver ikke spottet; thi hvad et Menneske såer, det skal han ogsaa høste.
For den, der sår i sit eget kød, skal af kødet høste fordærvelse, men den, der sår i Ånden, skal af Ånden høste evigt liv.

De valg, vi træffer hver dag, bestemmer de fleste af de fremtidige konsekvenser af vores liv. Hvis vi sår til vores kød, kan vi ikke forvente at vokse i Åndens frugt eller at høste gode åndelige fordele. Som apostelen skrev, gør denne mentalitet en hån mod Gud og er en primær grund til, at en stor del af verden ikke tænker på hans kirke som andet end hyklere. Som vi også læser i:

1 Peter 4:17.
Thi nu er tiden inde, da dommen tager sin begyndelse med Guds hus; men kommer den over os først,
hvad skal det så ende med for dem, der er ulydige mod Guds evangelium?

Guds dom vil begynde med hans egen husstand. Hvordan kunne han dømme verden for dens synd, når hans eget folk gør de samme ting? Det er derfor, det ikke kan tolereres for evigt. Han er tålmodig og han er barmhjertig, langt mere end vi plejer at være, men der er grænser for både hans tålmodighed og hans barmhjertighed. Når disse grænser er nået, lader han konsekvenserne af vores egen synd komme over os. Hvis det ikke får os til at omvende os, så går han videre, indtil vi til sidst ser, hvad der sker, når vi læser hans forklaring af lignelsen om såmanden i:

Matthæus 13:37-43.
37. Han svarede og sagde: "Den, som sår den gode sæd, er Menneskesønnen,
38. marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn, men rajgræsset den Ondes børn,
39. og fjenden, som såede det, er Djævelen; og høsten er verdens ende; og høstfolkene er engle.
40. Ligesom nu rajgræsset samles fra og brændes i ild, således skal det ske ved verdens ende.
41. Menneskesønnen skal sende sine engle ud, og de skal samle og fjerne fra Han's rige alle, der frister andre til fald, og dem, som øver lovløshed;
42. og de skal kaste dem i ildovnen; dér skal der være gråd og tænderskæren.
43. Da skal de retfærdige stråle som solen i deres Faders rige. Den, som har øren, han høre!

Der kommer en adskillelse til kirken. Hyklerne eller dem, der er blevet lunkne eller har overgivet sig til synd, vil blive adskilt fra det sande. Hans kirke i slutningen vil være en ren, pletfri, brud, som han er værdig til. Sammen med den høst, der nu finder sted, sker der også et stort frafald. Mange af disse, der "falder fra", kan stadig gå trofast i kirke og måske endda tage på mission, men deres kærlighed bliver koldere, og deres tilknytning til verden, dens måder og dens synd vokser.

Hvis dette er sket for os nu, er det tid til at omvende sig, vende om, give afkald på verden og dens veje og give os selv fuldt ud til at gøre Herrens vilje. Som nævnt er enhver kristen kaldet til at være Kristi træl, men meget få er det virkelig. De fleste fortsætter med at leve deres liv for sig selv og ikke for Kristus.

Dette er også produktet af en frygtelig perversion af evangeliet, som vi har set i nyere tid. Det er meget grundlæggende blevet ændret fra "Han kom for at frelse os fra vores synd," til et evangelium, der siger, at han kom for at frelse os fra vores problemer. Da psykologiske undersøgelser har vist, at den måde, en person er født i det naturlige, kan have en indvirkning på hele deres liv, er dette lige så sandt i det åndelige – den måde, hvorpå en person kommer til Herren, kan bestemme kvaliteten af hele deres åndeligt liv. De, der reagerer på et evangelium, der fremmer selvcentrering og selviskhed, vil forblive sådan. De, der kommer på grund af den dybe overbevisning om deres synd og deres desperate behov for udfrielse fra deres synd, som tvinger dem til at omfavne korset, vil være anderledes.

Som det står i Matthæus 24:12: "Og fordi lovløsheden øges, vil de fleste menneskers kærlighed blive kold." Kristne falder i lovløshed, fordi synden i deres liv ikke er blevet behandlet ved roden. Når korset forkyndes, og folk kommer til Herren ud fra overbevisningen om deres synder, og det desperate behov for korsets forsoning, den begynder at beskæftige sig med den selvcentrering, der er frugten af al synd. Når nogen kommer til Jesus ud af desperationen efter at få deres synder tilgivet ved hans nåde og barmhjertighed, er de bundet til ham med deres liv, og begynder derfor. at leve for ham.

Også når folk kommer til Jesus for at få udfrielse fra deres problemer i stedet for udfrielse fra deres synd, når der kommer problemer over dem, tror de at evangeliet ikke virker, og falder hurtigt væk. Store problemer vil komme over verden i disse tider. I Kristus har vi den eneste sande befrielse fra denne verdens problemer, men det betyder ikke, at vi ikke vil opleve nogen problemer, men snarere overvinder vi dem gennem Kristus.

Hele den tankegang, som mange læresætninger fremmer, eller i det mindste antyder, er, at kristne ikke skal opleve problemer. Dette har allerede været manges undergang, og det vil stige i takt med, at problemerne øges. Dette er en væsentlig rod til frafald og det store frafald fra troen.

Der er intet mere vidunderligt liv, som vi nogensinde kunne have på denne jord end det sande kristne liv; men det liv er et liv med dybe og daglige ofre. Der er simpelthen intet liv mere tilfredsstillende end at tjene kongen, men det er ikke desto mindre et liv med at tjene. Det handler ikke om, hvad vi ønsker at gøre, eller hvad vi får, men hvad han vil have os til at gøre, og hvordan han får gavn af vores liv. Vi er blevet købt til en pris, og de, der er blevet forløst, vi tilhører ikke længere os selv, men Ham.

For nogen vil tjeneste for ham kræve det ultimative offer – martyrdøden. Når vi nærmer os slutningen af denne tidsalder, vil dette tal helt sikkert stige, indtil det sandsynligvis vil være, at en høj procentdel af alle kristne vil dø for deres tro. Sådan har det faktisk været fra begyndelsen. Over hele verden i dag, så snart man overgiver sit liv til Herren, ved de, at de vil blive dræbt. Jeg har mødt kristne fra Mellemøsten, hvor enhver, der kommer til Kristus, kan forvente at blive dræbt meget hurtigt. De ældste i menighederne der har ofte været kristne mindre end to år, men det er usædvanligt, hvor modne de kan blive på den tid, hvor de ved, at hver dag kan være deres sidste!

Både frafaldet og det stigende martyrium, der kommer, betyder ikke, at evangeliet vil tabe, men at det faktisk vil sejre. Ligesom korset ser Guds sejre ofte ud som nederlag for dem, der ikke har åndelig dømmekraft. Ligesom korset var Herrens ultimative sejr, er det en sejr for os, hver gang vi sætter vores liv til for hans formål. Hvis vi skal bringe det ultimative offer, vil det være den ultimative ære og sejr. Men de, der ikke sætter deres liv til dagligt for ham, vil sandsynligvis ikke bringe det ultimative offer, når det er påkrævet.

Pseudo-kristendommen vil ikke vare længe gennem den ild, der kommer. De, der holder fast i troen og dukker op, vil være den ny race, der virkelig er af den oprindelige åndelige stamme, der så og bar korset. De vil være de mest frygtløse mennesker, der går på jorden, fordi de ikke vil frygte døden, da de allerede er døde for denne verden. De vil også være de rigeste mennesker på jorden, der har fri adgang til rigets åndelige rigdomme, efter at de har vist sig at være troværdige tjenere. Disse tjenere vil være opgraderet til at være Guds venner og fra venner til adopterede børn. De vil være konger i den kommende tidsalder, men konger, hvis natur er at tjene deres konge, og dem, de er kaldet til at herske over. Myndighed i Guds rige er meget forskellig fra faldet, menneskelig autoritet. Nu er det tid for os at bygge vores liv på det rige,

Ugens Ord 25
OP