Indhold

Ugen's Ord 2004
12 Dynamisk Kirkeliv
af Rick Joyner

I sidste uge diskuterede vi, hvordan forandring er et grundlæggende kendetegn for alle, der vokser. I denne uge vil jeg diskutere et par måder, hvorpå vi har implementeret forandring som livsstil i vores kirker, som vi mener har haft bemærkelsesværdig frugt.


Som vi lærer af biologien, bliver cellerne i en krop konstant fornyet. Selv på det mest basale niveau sker der konstant ændringer, hvor nogle organer i et sundt legeme faktisk fornyes hver måned eller deromkring. Andre kan tage lidt længere tid, men bliver stadig fornyet løbende. Hvordan gælder det for kirken?

Af denne grund har vi et ordsprog i vores kirke, at de fleste af de mennesker, der har sluttet sig til os, er "på gennemrejse." Med dette mener vi, at de kun skal blive hos os i en tid, og så vil de gå videre, mens andre tager deres plads. Det gælder ikke for alle, men det gælder for de fleste, og vi har det fint med det. Dette kan synes at være det modsatte af, hvad der er nødvendigt for at bygge vores kirke, især da vi kommer til at forstå, at kirken grundlæggende er relationer. Vi forsøger ikke at bygge den typiske kirke – vi forsøger at bygge hele kirken op, ikke kun vores lille menighed.

Vi er meget glade for at udruste folk, og så få Helligånden til at placere dem i en anden kirke for at blive brugt af Ham. Herren er den, der bygger Han's kirke, og Helligånden skal have frihed til at placere lemmerne på Han's legeme, hvor det er Ham til behag, ikke os. For at være ordentligt udrustet har de fleste kristne brug for den erfaring, de får ved at være i mindst et par forskellige kirker. Hvis kirken var i den rette enhed, skulle det nok ikke være sådan, men for nu, er det bedst.

Dette betyder ikke, at al bevægelsen i Kristi legeme er rigtig, da mange mennesker går glip af deres største muligheder for vækst og for at blive rustet til deres formål ved at flytte for tidligt. Det er dem, der ledes af utilfredshed eller utålmodighed, snarere end af Helligånden. Alligevel kommer mange til os for at lære eller blive udrustet på bestemte områder. Når de har fået det nødvendige fra os, har vi ofte så mange, der allerede fungerer i de områder, at de skal til en anden menighed for at have et sted at fungere i deres gaver og tjenester. Mange af disse holder kontakten med os og betragtes stadig som en del af vores familie. Og vi elsker virkelig at se dem fra tid til anden, men vi er endnu mere interesseret i at de opnår deres formål på det sted, som Helligånden har udpeget for dem.

Vi ser også os selv som blot en lille del af Kristi legeme i vores by. Vi ser på enhver anden menighed, der virkelig tjener Jesus som Herre, som medlemmer af legemet og medarbejdere for evangeliet. Ligesom de forskellige organer og medlemmer af vores egen legeme har alle forskellige funktioner, har de forskellige menigheder det også. Det betyder, at der er mange andre menigheder, der er bedre til forskellige aspekter af kirkens tjeneste, end vi er. Derfor sender vi ofte dem, der kommer til os, til andre menigheder, når vi føler, de er bedre egnet der, frem for sammen med os.

Af denne grund lukker vi alle vores tjenester ned for hele juli måned hvert år og opfordrer vores folk til at besøge andre menigheder. På denne måde kan de i det mindste begynde at opnå en vision for hele Kristi legeme. Vi fortæller dem, at hvis de finder et sted, hvor de passer bedre end hos os, så tag venligst derhen. Vi kommer til at savne dem, men vi har en evighed til at være sammen. Det er langt vigtigere at være, hvor Helligånden vil have dem, end hvor vi måtte ønske dem.

Kræft er en gruppe af oprørske celler, der er begyndt at fortære og vokse uden hensyn til resten af legemet. Dette er karakteren af en kirke, der har en kræftsygdom i legemet. For nylig flyttede en kendt præst til en by og startede en kirke, og mere end hundrede små kirker måtte straks lukke. Måske skulle nogle af disse mindre kirker have forsat, men det er svært at tro, at det er sådan, kirken i en by skal bygges op.

Da vi flyttede vores hovedkvarter og en række af vores folk til et lille samfund i bjergene, rejste en større forfølgelse sig mod os. Beskyldningerne var ikke sande, og det var heller ikke den ånd, som vores anklagere udviste, men Herren fortalte mig, at dette til dels var min skyld. At have den form for synlighed og størrelse, som vi har, var en stor trussel for dem. Jeg fik vist, at hvis vi var gået til kirkens og byens ledere, inden vi flyttede dertil, for at forklare, hvem vi er, og hvad vi er, kunne dette have været forhindret.

Nu, når vi begynder et arbejde i et nyt samfund, prøver vi først at mødes med kirkelederne i det område og finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dem, ikke tage deres folk. Dette har resulteret i en meget stærk støtte i stedet for angrebene. Der vil altid være nogle, der vil være truet af noget nyt. Det er sandsynligvis dem, der ikke er ægte hyrder, og som er ligeglade med deres fårs sundhed. Vi ved, at der vil være sådan nogle steder, vi tager hen. Vi skal alligevel gøre det, vi er kaldet til. Men når vi går et nyt sted ind, prioriterer vi at styrke kirken der, ikke svække den.

Kirker har brug for nye medlemmer, ligesom vores legeme har brug for nye celler. Nye menigheder kan ligeledes have samme effekt på kirken i en by, hvis det gøres på den rigtige måde. Nye præster og ledere kan måske samle de andre ledere i byen til fællesskab og gensidig støtte på en måde, som dem, der er der, ikke kunne have gjort på grund af deres historie. På denne måde kan barrierer begynde at blive nedbragt, relationer påbegyndt, hvilket resulterer i en ny start for alle. Hvis vores formål virkelig er riget og opbygningen af hele Kristi legeme, vil alle vores gerninger i sidste ende resultere i det, der velsigner og hjælper alle. Vi skal bevare hele Kristi legemes behov i vores hjerter.

Vi har brug for forandring, men en forandring, der resulterer i frugt, har brug for et fundament. Selvom vi har lært at værdsætte alle de mennesker, der kommer til os, men som er kaldet til at komme videre, sætter vi også stor pris på kernen af mennesker, som er blevet de søjler, som vores kirker bliver bygget op omkring. Det er dem, der nu udfører hovedparten af forkyndelsen, og de er særligt hjælpsomme til at tjene dem, der er "på gennemrejse."

Vi har et kernelederteam, der har været sammen i meget lang tid, selvom vi løbende tilføjer nye medlemmer til det. Denne kerne af stabile, konsekvente medlemmer er også nødvendig for sandt kirkeliv. Med alle de ændringer, der sker, hjælper disse med at give stabilitet på nogle områder, hvilket er vigtigt. Selvom vi forandrer os, er der orden i væksten, hvis vi vokser i Herren. Der er også områder, hvor vækst og forandring skal ske langsommere og mindre drastisk end på andre områder.

Men det er for at vokse i Herren og søge væksten hos dem, der er betroet i vores varetægt, hvor længe de skal være hos os, at vi har et tjenesteteam, som sammen fører tilsyn med vores menigheder. Hver af vores menigheder har en præst, som er hovedansvarlig for den menighed, men de har hele præsteteamet bag sig. Dette giver os mulighed for konstant at skifte lærere, tilbedelsesledere og andre ledere gennem hele tjenesten, da disse ændringer er nødvendige for væksten af legemets lemmer.

Normalt vil præsten i en menighed kun tale der to gange om måneden, selvom de vil hjælpe med at føre tilsyn med de fleste møder. Andre teammedlemmer tager del i undervisningen og nogle gange i den daglige administration af visse sager. Dette tilføjer bemærkelsesværdig styrke og stabilitet, som folk fornemmer. Der er en følelse af, at de ikke er alene, og det føler præsterne og andre ledere også.

I en enkelt gudstjeneste kan vi have tre eller flere talere, samt gudstjenesteledere. En lærer kan gå ti minutter, en anden fem og en anden tredive eller mere. Disse taler måske om det samme emne. Det lyder måske forvirrende, men vi forsøger at gøre hver service som en middag med forskellige retter, som tilsammen giver et afbalanceret, nærende måltid. Med mangfoldigheden af lærere og tilbedelsesledere holder det tjenesten frisk, levende og praktisk.

I alle disse ting forsøger vi at være i harmoni med Helligånden, som alene virkelig ved, hvad alle har brug for. Vi forsøger derfor at fornemme, om der er en salvelse til evangelisering på vej over én menighed, og så kan vi for en periode udpege en som deres præst, som er særligt salvet i evangelisering. Hvis vi ikke udnævner sådan en til præst, kan vi i det mindste sende den til dem et par gange om måneden i en periode. Hvis Herren især bevæger sig i helbredelse eller det profetiske i en menighed på et bestemt tidspunkt, vil vi sende dem til dem, som er særligt salvet i det område. På denne måde søger vi at være i lydighed mod Herren som overhoved for Han's kirke og gøre, hvad Han vil i hver menighed.

Denne form for kirkeledelse fungerer måske ikke for alle, men uden tvivl er det lederskab, som Herren overlod til Han's kirke, som er beskrevet i Det Nye Testamente, et team. Ligesom et basketballhold vil forsøge at fodre bolden til den med "den varme hånd," forsøger vi ligeledes at genkende den på vores hold, som er særligt salvet på et givet tidspunkt, og give dem møderne. At følge salvelsen er at følge Helligånden. Hvis det ikke er Ham, der udfører bygningen, så arbejder vi forgæves.

Når forandring kommer med formål og i den rigtige timing, vil det altid skabe liv og et åndeligt fremskridt. Arbejdet som et team har også holdt de byrder, der følger med at føre tilsyn med enhver menighed af mennesker, spredt over hele teamet. På grund af dette har det pres, der slider typiske præster og ledere så hurtigt, ikke været et stort problem for os.

Racerkører erfarede for år tilbage, at hvis de kører sammen i det, der kaldes "et træk," sparer de meget brændstof og slitage på deres motorer. Da forskellige har en tendens til at blive særligt salvet på forskellige tidspunkter, har vi også lært at kalde dem. Dette holder alle i bevægelse i et tempo og en distance som vi ellers ikke kunne opretholde. Selvom jeg er leder af vores team, indkalder jeg andre sandsynligvis halvfems procent af tiden. Når folk spørger mig, hvordan jeg fører tilsyn med et voksende fællesskab af kirker og mange andre forskellige tjenester, og stadig skriver alle de bøger og artikler, jeg gør, er svaret nemt – jeg er en del af et team.

Holdet deler byrderne, øger udholdenheden og formerer glæderne ved tjenesten. Hvis man begynder at komme foran i et bestemt område, ved vi, at hvis vi står bag ham, vil vi alle blive bære og gavne. Jeg ved, at jeg har stået i tjenesten, så længe som jeg har gjort, er det på grund af holdet og at lære at kalde andre.

Den anvendte metafor, der kalder kirken et "legeme," betyder, at den er sammensat af forskellige lemmer, som alle er kaldet til at arbejde sammen. Når det er tid til at gå et sted hen, og benene arbejder, kan hænderne ikke sige, at benene får for meget opmærksomhed. Når legemet kommer til bestemmelsesstedet, er det formentlig på tide, at hænderne gør deres ting, og benene kan få ro. Øjnene bliver nødt til at hjælpe hver af dem, men får måske aldrig æren for rent faktisk at udføre arbejdet eller få legemet til et bestemt sted. De gør dog ting muligt for hele legemet, hvilket nok ikke kunne lade sig gøre ellers. Hvorfor skal vi bekymre os om, hvem der får æren, så længe vi alle kommer dertil og får arbejdet gjort?

Ændringer er for vores skyld. Ændringer hjælper alle til at vokse og forblive friske. Vi kan nemt se, når nogen er ved at blive slidt i en stilling, og der er behov for en ændring. Når disse ændringer foretages, er der næsten altid en smule forstyrrelse, ligesom man ikke kan undgå at forstyrre vinen, når den hældes i et andet fad. Men når tingene falder på plads, har alle det meget bedre på grund af det. Faktisk, hver gang vi foretager sådan en ændring, ser vi en stor acceleration i den kirke eller afdeling.

Min pointe er, at hvis vi virkelig lever, og vores liv forbliver i Herren med Ham som vores sikkerhed, så skal vi aldrig frygte forandring, men snarere omfavne det som en af de mest vidunderlige muligheder for at vokse. Vi bør aldrig frygte dem, der er anderledes end os, men tage imod dem med åbne arme, vel vidende at de kan være en kilde til stor lærdom og velsignelse for os.

Det er med et formål, at hver profet i Bibelen er unik. Hver apostel er meget forskellig. Du er også unik. Hvis du skal opfylde dit formål, skal du være villig til at være unik, og du skal være villig til at leve et meget unikt liv. Hvis du ønsker at genkende Herren, når Han nærmer sig dig, så lær at lede efter Ham i forskellige former.

Nu har nogle af jer sikkert tænkt: "Var vi ikke igang med at tale om racisme?" Jo, og det er vi stadig. At være racist er dybest set enten at lade stolthed eller frygt styre dig, så du modstår dem, der er anderledes, eller du modstår den nødvendige forandring. Herren er åbenbart ikke racist, eftersom Han er den, der skabte al det unikke og mangfoldighed i menneskeheden. De, der virkelig kender Herren og er ved at blive som Ham, vil heller ikke være racister.

Ugens Ord 13
OP