Indhold
Ugen's Ord 2004
13 Liv og Forvandling
af Rick Joyner
I sidste uge diskuterede vi, hvordan forandring er en sund proces, som enhver levende ting oplever. De udfordringer, som forandringer bringer i vores liv, kan hjælpe os til at være et lædersæk, der kan rumme ny vin uden at briste. Den store russiske forfatter Alexander Solsjenitsyn sagde engang: "Biologi lærer os, at evigt velvære ikke er godt for nogen skabning." Biologi lærer også, at når der er en overdreven modstand mod forandring, er det et tegn på, at dødsprocessen er begyndt.
Det samme gælder intellektuelt og åndeligt. Alle sunde, voksende ting vil ændre sig og udvide sig. Når vi begynder at modstå forandring, modstår vi faktisk vores egen vækst og bringer vores egen fremtid i fare. Mange af de nødvendige forandringer og mentaliteter, der ikke kun kan favne forandring, men trives med den, kommer ofte fra problemer og udfordringer i vores liv. Det er derfor, apostelen Paulus skrev i Apostelgerninger 14:22: "Gennem mange trængsler skal vi komme ind i Guds rige." Trængsler er virkelig døråbninger ind til riget. Det er grunden til, at "den store trængsel" bliver selve døren til Guds rige, der kommer til jorden. Dette er ikke noget, vi skal frygte, men snarere omfavne som den hidtil usete åndelige mulighed, det er. Som vi har set på før, er dette godt formuleret i:
Daniel 11:31-32.
31 Og hans hære skal stå der og vanhellige helligdommen, den faste Borg, afskaffe det daglige Offer og rejse ødelæggelsens vederstyggelighed.
32 Dem, der overtræder pagten, lokker han ved smiger til frafald; men de folk, som kender deres Gud, står fast og viser det i gerning.
Her ser vi, at netop den tid, hvor "ødelæggelsens vederstyggelighed" kommer, vil de "der kender deres Gud" ikke lægge sig ned, men vil "udvise styrke og handle." Alt det onde og de problemer, som opstår i verden, bliver brugt af Herren til at forberede Han's folk til de kommende tider. De bliver ikke forberedt på at få os til at løbe og gemme sig, men til at "vise styrke og handle." Sådan har sande profeters og sande helliges natur altid været.
Når vi fortsætter mod slutningen af denne tidsalder, er næsten det eneste, vi vil kunne regne med, forandring. Selve grundlaget for verdenssystemerne vil ryste – selv dem, der indtil nu har været de mest stabile, som vi læser i:
Hebræerbrevet 12:26-27.
26. Dengang fik Han's røst jorden til at rokkes, men nu har Han givet denne forjættelse:
»Endnu én gang vil Jeg ryste, ikke blot jorden, men også himmelen.«
27. Men dette »endnu én gang« giver til kende, at de ting, der kan rokkes,
fordi de er skabt, skal forvandles, for at de ting, der ikke kan rokkes, skal blive bestandig.
På grund af dette, er det bydende nødvendigt, at vi ikke kun lærer at tilpasse os ændringer, men at vi endda kommer til at værdsætte dem som store muligheder for at vokse. Enhver forandring, vi gennemgår, hjælper med at fjerne de ting, der ikke er fra Gud, og hjælper os med at finde de ting, som er det, som det står i:
Hebræerbrevet 12:28-29.
28. Da vi nu får et urokkeligt rige, så lad os være taknemmelige og derved tjene Gud, som det er Ham velbehageligt, med ængstelse og hellig frygt.
29. Thi »vor Gud er en fortærende ild.«
Forandring og rystelse er uundgåelig i verden, men vi har et rige, der ikke kan rokkes. Hvis vi har bygget vores liv på kongeriget, så vil vi, uanset hvad der sker i verden, ikke blive rystet af det. I verden må vi forvente forandringer og lære at udnytte dem. Vi kan gøre dette, fordi vi har et moralsk og åndeligt grundlag, der er klippefast. Hvis vi har bygget vores liv på Guds rige, bør hverken vores fred eller vores velstand afhænge af, hvad der sker i verden.
Det er fra dette grundlag, at evangeliet om riget vil blive forkyndt. Når evangeliet om riget bliver forkyndt, vil det gå ud i hele verden, fordi hele verden er i et sådan mørke og forvirring, at de vil være desperate efter det.
Så for praktisk taget at være forberedt på, hvad der kommer over verden, er vi nødt til at begynde at se de forandringer, der bliver kastet over os, rystelsen af vores "fad," som vi læste i Jeremias 48:11-12 for et par uger siden, som var af Herrens hånd. Hvor anderledes ville vi være, hvis alt, der nu oprører os, begyndte at blive betragtet som Herren selv, der træner os? Vi ville begynde at regne enhver prøvelse som glæde, ligesom vi bliver formanet i:
Jak. 1:2-4,12.
2. Mine brødre! I skal regne det for lutter glæde, når I kommer ind i mange slags prøvelser.
3. I ved jo, at når jeres tro prøves, virker det udholdenhed;
4. og udholdenhed skal føre til fuldkommen gerning, så I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget.
12. Salig den mand, som holder ud prøvelse; thi når han har stået sin prøve,
skal han få den livets sejrskrans som Gud har lovet dem, der elsker Ham.
Ligesom musklerne ikke vil vokse uden den øvelse, der skubber dem ud over deres nuværende grænser, og endda vil hentære hvis de slet ikke trænes, er vores tro på samme måde. Hver prøvelse vi gennemgår, tillader Gud for det formål – vores modenhed og vækst. Hvis vi vil være forberedt på vores formål, kan vi ikke fortsætte med at spilde disse prøvelser, men gribe hver enkelt og beslutte at vokse på grund af det.
Tro bliver ikke vred eller utålmodig, når den udfordres. Sand tro tæller muligheden som glæde.
Ugens Ord 14
OP