Indhold

Ugen's Ord 2003
13 Dommens Begyndelsen .
af Rick Joyner

Vores tekst for denne uge fortsætter vi med vægten på familieforhold:

Ef. 6:1.
Børn! adlyd/vær lydige mod jeres forældre i Herren, [dvs. acceptere deres vejledning og disciplin som Han's repræsentanter]
for det er rigtigt [for at lære lydighed, lære visdom og selvdisciplin].
Ordsp. 1:8. Kol. 3:20.

Denne opfordring til børn om at adlyde deres forældre er af én grund – den er rigtig. Denne ene ting - børn, der lærer at adlyde deres forældre, er en af de vigtigste faktorer i at lære et barn at skelne rigtigt fra forkert. Hvorfor er det? Som Bibelens profetier gør det klart, er et af de største onder, der kommer over jorden i de sidste dage, lovløshed. At lære at respektere og adlyde autoritet er et af de største fundamenter, vi kan lægge i vores børns liv for at forberede dem til at bekæmpe dette ultimative onde.

Det første ord, som Herren gav profeten Samuel, burde være en yderst nøgtern formaning til enhver forælder. Dette er nedskrevet i:

1 Sam. 3:11-14.
11 Herren sagde til Samuel: »Jeg vil gøre noget i Israel, som skal få det til at runge i ørerne på alle, der hører om det!
12 Den dag vil jeg fra først til sidst lade alt det ske for Eli, som jeg har truet hans hus med.
13 Jeg forkynder ham, at min dom over hans hus skal stå fast til evig tid på grund af hans skyld; han fik ikke sine sønner talt til rette, skønt han vidste, at de forbandede Gud.
14 Derfor sværger jeg: Den skyld, der hviler på Elis hus, skal aldrig kunne sones med slagtoffer eller afgrødeoffer.«

Da Herren sagde, at det Han var ved at gøre, ville få alle, der hørte det, i ørene, mente Han, at det skulle være noget, der skulle vække alle i Israel til alvoren af denne sag og den dom, den ville bringe. Vores ører burde også brænde ved denne mest nøgterne irettesættelse. Synden ved at lade vores børn bringe en forbandelse over sig selv uden at korrigere dem er så alvorlig, at Herren her erklærer, at den "... ikke skal sones for evigt ved offer eller offer" (1 Samuel 3:14). En frygtelig dom faldt over Eli og hans hus, ligesom det var profeteret. Vi får at vide, at Herren foretrækker barmhjertighed frem for dom, og skrifterne vidner rigeligt om Han's store tålmodighed med os. Hver gang Herren bragte dom, var det på grund af den alvorlige og gentagne overtrædelse af Han's standarder og befalinger, der resulterede i hele nationens korruption. Guds evige standarder har aldrig ændret sig og vil være den samme grund til, at Herren vil bringe dom over hele verden til sidst. Denne "Elis synd" er en, der i dag fremskynder Guds dom på grund af den lovløshed, den udløser.

Eli var ypperstepræsten, og hvis han ikke levede efter de højeste standarder, ville det sænke hele nationens standarder. Enhver kristen er ligeledes præst og kaldet til at være jordens lys og salt. Når vi ikke lever op til de højeste standarder, tillader vi også en tragisk korruption i de nationer, som vi er blevet sendt til.

Det er også bemærkelsesværdigt, at Eli elskede Herren og tjenesten ved Han's tabernakel meget højt. Faktisk elskede han den så højt, at da Pagtens Ark blev taget til fange af filistrene, faldt han om og døde. Eli mishandlede ikke ofrene eller gjorde nogen af de andre foragtelige ting, som hans sønner gjorde, men alligevel blev han også straffet på grund af det, de gjorde. Han's straf var så alvorlig, at ingen mængde af ofre eller ofre kunne sone for hans synd for evigt.

Dette betød ikke, at Eli ikke kunne blive tilgivet. Hvad dette betød var, at alle hans ofre ikke kunne sone for hans uansvarlighed i forhold til hans familie. Mange er ligeledes nidkære for Herren og Han's arbejde som et forsøg på at sone for synd eller uansvarlighed på andre områder af deres liv. Al vores iver og gode gerninger vil aldrig sone for vores synd, for evigt. Men der var et offer, som vi kan blive tilgivet gennem – korset. Alligevel vender vi os ikke til korset for at få tilgivelse, hvis vi forsøger at sone for vores uansvarlighed med vores egne gerninger, hvilket er hvad Eli gjorde.

Selvom vi også kan blive tilgivet, hvis vi går til Jesu kors, er det bedst ikke at have brug for tilgivelsen i denne sag, fordi vi har lært vores børn, hvad der er rigtigt, ved at lære dem lydighed. Dette er ikke kun for vores skyld, men for vores børns skyld og den verden, som vi er blevet sendt for at være lys og salt til. Det er af denne grund, at vi får at vide i 1 Peter 4:17: "For det er tid til at dommen begynder med Guds husstand; og hvis det begynder med os først, hvad bliver resultatet for dem, der ikke adlyder Guds evangelium?” Hvordan kunne Herren dømme verden for disse ting, hvis Han's eget folk er skyldige? Vi kan forvente, at Herren handler med kirken i vores lovløshed og undladelsen af at disciplinere vores børn, før Han's dom kommer over verden for dens lovløshed.

Eli var ypperstepræsten, og det kom over ham. Det er lige meget, hvor højt vi har rejst os i tjenesten – den samme dom kan komme over os, hvis vi ikke er lydige over for de mest basale forpligtelser, der er givet os med vores familie. Det er lige meget, hvor mange missionsrejser vi har været på, eller hvor trofast vi har betalt vores tiende, hvis vi ikke opdrager vores børn rigtigt, vil vi være i alvorlig fare.

Der står skrevet i Jakob 5:12. "... lad dit ja være ja, og dit nej, nej; for at du ikke skal falde under dom." Dette er en af de primære måder, hvorpå vi kan falde under dom – når vi ikke mener, hvad vi siger. Når vi siger "ja," skal vi mene det og holde fast i det. Ligeledes, når vi siger "nej," bør det være præcis, hvad vi mener.

Hvad har det at gøre med at opdrage vores børn? Når vi siger "ja," skal de lære, at det er præcis det, vi mener. Når vi siger "nej," burde det betyde nej, første gang vi siger det, og vi skal ikke gentage det igen og igen, fordi vores "ja" betyder "ja" og vores "nej," betyder "nej." Nogle børn lærer, at deres forældre virkelig ikke mener, hvad de siger, før de hæver deres stemme til et vist decibelniveau. Er det en god måde at lære dem at høre den "stille stille stemme," som Herren ofte bruger, når Han taler til os? Når vi lærer vores børn, at hvis vi siger én ting, men de kan presse os til at ændre det, lærer vi dem ikke ret og forkert – vi lærer dem at være manipulerende og respektløshed overfor autoriteter.

I hele det vestlige samfund i dag er der et utrætteligt angreb på autoriteter. Der er næppe en situation på tv i dag, der ikke ser ud til at være systematisk designet til at udhule folks respekt for autoriteter. De ser især ud til at være en fornærmelse mod fædre, som i næsten hver eneste af disse situationer er forkludrende idioter, der konstant skal reddes af deres kone eller børn. Disse shows er lige så dedikerede til at angribe moralske værdier. Den lovløshed, der bliver frigivet, vil i sidste ende være en større trussel mod os alle end nogen fjende udefra. Hvis vi skal være det lys og salt, som vi er kaldet til at være, så må vi imødegå dette, begyndende med hvordan vi underviser vores børn.

Ugens Ord 14
OP