Indhold
Ugen's Ord 2003
14 Ærens Begyndelse.
af Rick Joyner

Vi fortsætter vores studium i denne uge med:

Ef. 6:2-3.
2 »Ær [agte, værdsæt som noget dyrebart] din far og din mor [have respekt for dem].« -
Det er det første bud, der er knyttet forjættelse til:
2 Mos. 20:12. 5 Mos. 5:16. Matt. 15:4. Mark. 7:10. GUD'S LØFTER 1 Tim. 4:8.
3. »at det må gå dig vel, og du må få et langt liv på jorden.«
Ordsp. 3:2.

I sidste uge sagde vores vers, at børn skal adlyde deres forældre i Herren (Ef. 6:1). I denne uge tager vores vers dette videre. Det er én ting at adlyde, men det kan være en helt anden sag at ære nogen. Vi kan adlyde af mange forskellige grunde, hvoraf nogle kan være egoistiske eller endda med onde hensigter. Men når vi ærer den, vi adlyder, renser det motiverne.

Vi forstår også, at det simpelthen er det rigtige at ære vores fædre og mødre. Herren værdsætter dette så meget, at det er det eneste af Han's bud, der bærer et løfte eller en belønning med sig. Hvis vi gør dette, er vi lovet, at det vil gå os godt, og vi vil leve længe på jorden. At ære vores fædre og mødre er meget vigtigt for Herren, fordi det er et af de primære grundlag i vores liv, som vil hjælpe os til at modstå lovløshedens ånd, som vokser og vil i sidste instans bringe verden tæt på ødelæggelse. Der er af en god grund, at den antikrist, der bringer en sådan ødelæggelse, kaldes "lovløshedens menneske" eller "den lovløse.".

Som nævnt i vores vers i sidste uge, bliver børn befalet at adlyde deres forældre "i Herren", hvilket mange har fortolket som vores åndelige forældre. Det er naturligvis både vores naturlige forældre og åndelige forældre, men da vi i sidste uge talte om vores jordiske familieforhold, vil vi se på vores åndelige forældre i denne uge.

Grunden til at mange kirker og bevægelser ikke holder længe, er deres manglende evne til at ære deres åndelige forældre. De vanærer dem ved at søge at påpege deres fejl og uret. Fejl og uret skal ikke dækkes over, men når vi gør dette respektløst for at få os selv til at se bedre ud, holder vi ikke længe på jorden. Denne mentalitet udvikler sig i mange, så de bruger en stor indsats på at prøve ikke at være som deres forældre. På grund af denne uretfærdige dom bliver de uundgåeligt som deres forældre og ender ofte med at begå endnu større fejl.

Fra kirkehistoriens perspektiv kan vi se en bestemt åndelig udvikling med hver ny åndelig generation. Men vi kunne aldrig avancere så langt, som vi har gjort, hvis det ikke var for dem, der gik forud for os, og gjorde de fremskridt, som de gjorde. Vi skal altid have dette i tankerne og respektere vores fædre og mødre i Herren, som har givet os så meget.

En af de måder, hvorpå Israels børn ærede deres fædre og mødre, var at drikke af de brønde, som de havde gravet, og hele tiden erkende dette. Vi kan gøre dette ved at læse og ære vores åndelige forældres lære, som gik forud for os. Dette er en af grundene til, at jeg bruger så meget af min tid på at læse kirkehistorie og værker af dem, der havde stor indflydelse på kirken.

Jeg tror også, at en af vores største fiaskoer er at ære vores åndelige fædre uden at ære vores åndelige mødre. Der er mange store Guds kvinder, hvis bidrag til kirken var ekstraordinært, og alligevel nævnes de sjældent. Det er ved at ære både fædre og mødre, at der gives løftet om, at det vil gå os godt, og vi vil leve længe på jorden. Det er godt at ære vores fædre og mødre i historien, men det er endnu vigtigere at ære de åndelige fædre og mødre, som stadig er hos os.

Det er interessant, som Herren Jesus bemærkede, at farisæerne elskede at ære profeternes grave, mens de gjorde modstand mod den største profet af alle, der var sammen med dem. Det er meget lettere at ære dem, der er døde og ikke længere kan være en trussel mod os, end dem, der kræver vores lydighed nu. Som Francis Frangipane engang påpegede: "Det er en religiøs ånd, der giver ære til det, Gud har gjort, mens han modstår det, Han gør." Hvad kan du gøre for at ære din naturlige far og mor? Hvad kan du også gøre for at ære din åndelige far og mor? Hvorfor ikke tage mindst én gudstjeneste om året for at undervise i de store ting, som grundlæggerne af din trosretning, bevægelse eller kirke gjorde og underviste i. Hvis dine åndelige forældre stadig er i live, hvorfor så ikke få dem til at komme mindst en gang om året for at ære dem på en særlig måde?

Dette er blot et par ideer, men min pointe er, at dette ikke er en passiv sag. Hvis vi skal bekæmpeden kommende lovløshedens ånd, må vi aktivt modstå den ved at adlyde disse formaninger fra Skriften.

Ugens Ord 15
OP