Indhold
Ugen's Ord 2001
24 Helhed 2
af
Rick Joyner.
Forrige gang drøftede vi hvordan general Robert E. Lee havde skrevet to af de mest skarpe og indsigtsfulde skrifter om ondskaben af slaveri og løsrivelse, og dog kæmpede med usædvanlig mod ofre for den side der kæmpede for de ting han ikke troede på. Mange andre har gjort det samme. Mange kristne gør det måske også lige nu. Hvordan kan det ske?
I Robert E. Lee tilfælde, værdsatte han troskab til staten Virginia, som var hans hjemegn, højere end nogle af de grundlæggende principper som han troede på. Det er muligt at mange kristne er i stand til at retfærdiggøre deres handlinger i deres egne tanker ved at værdsætte troskab til deres nation, sekter, eller andre institutioner, højere end troens grundlæggende principper.
Mange gør måske det fordi de ikke virkelig kender troens grundlæggende principper, og har fejlet når de søger i skriften for dem selv. Enhver nation der går i krig vil prøve at puste til ilden af religiøse mål til deres eget bedste for deres sag. Få ting har en større motivation end religiøse mål for helligelse og ofre kræver for at vinde en krig. Mange er ført bag lyset for ondskabens sag på den måde. Hvad kan vi gøre ved det?
Hvis du undre dig over hvor jeg vil hen ad med dette, er det et forsøg på at få dig fra at tage ”dyrets mærke.” på.
Mange har naivt tænkt at det vil være let at ikke accepter mærket fordi de tror at hvis nogen prøver på at sætte noget på deres pande, eller hånd, især mærket 666, vil de simpelt hen ikke tillade det. Imidlertid, et
næsten ethvert dybere studie af dette vil hurtig åbenbare at dette mærke er efter al sandsynlighed meget mere underfundig udspekuleret end vi er klar over. Det er ikke bare at kende og have sandheden der vil holde os fra at blive bedraget og fanget, men at have kærlighed til sandheden, det kan vi læse i:
2 Tess. 2:8-12.
8. Og da skal den lovløse* åbenbares (ham skal Herren Jesus dræbe med et åndepust af sin mund og
tilintetgøre vgd sit synlige komme), *Antikrist
Job 4:9. Es. 11:4. 2 Tim. 4:1. Åb. 19:15,20. GENKOMST 2 Tess. 3:5. KRISTI GENKOMST 1 Tim. 6:14.
9. og han skal komme i Satans kraft, med al løgnens magt og [alle former for falske mirakler] og
[vildledende] tegn og falske undere tegn og undere
Matt. 24:24. Joh. 8:41,44. 2 Kor. 4:4. Ef. 2:2. Åb. 13:13. DJÆVLEN 1 Tim. 1:20. TEGN Hebr.2:4. FORTABELSE (2 Tess. 2:9-12), Hebr. 2:2ff.
10. og med al uretfærdighedens forførelse over for dem, der fortabes,
fordi de ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst.
2 Kor. 4:3f. 2 Tim. 4:4. SANDHED (2 Tess. 2:10-12), 2:13.
11. Derfor sender Gud over dem en vildførende indflydelse, så de tror løgnen,
Rom. 1:24ff. 2:8. 1 Tim. 4:1-2.
12. for at de skal rammes af dommen, alle de, som ikke troede sandheden
[om deres synd, og behovet for frelse gennem Kristus], men fandt behag i uretfærdigheden.
2Tess. 2:10. Rom. 1:18,32. TRO 1Tim. 1:16.
Robert E. Lee var en bemærkelsesværdig Kristus lignende mand i hans adfærd og i sit daglige liv. Engang steg han ned fra sin hest for at betjene en såret union soldat som lige havde forbandet ham. I flere andre tilfælde, - hans top generaler mislykkede med at udføre ordre på de mest kritiske punkter i flere større slag, to af dem kostede muligvis ham den afgørende sejr der kunne have vundet krigen, og i en sag kostede det ham hans nederlag. Selv da, forrådte han ikke sine underordnede offentligt, men tog hele skylden selv. Engang stod han tidlig op for personligt at servere et måltid mad for en junior officer han havde fejlbedømt. En anden ting, han nægtede gennem hele krigen at sove andre steder end i telt, delte de samme hårde betingelser som hans soldater måtte lide. Medens Unionen brændte marker, farme, og byer af gennem hele Syden, men når Lee marcherede gennem Unionens territorium straffede han hårdt enhver som ødelagde noget af fjendens ejendom, og hans generaler måtte betale fuld pris på de fødevarer de tog.
Lee var så ædle og urokkelig i hans grundlæggende karakter at kun få af hans generaler nogensinde kunne inspirere deres mænd til at lide sådanne prøvelser som ham. Med kun lidt at spise, og nogle gange vandre hundrede af mil uden sko, dårligt nyt hjemmefra at deres hjem var blevet brændt og farmene var blevet ødelagt, sjældent i historien har nogen kæmpet med mere mod imod så stor overmagt, eller for en dårligere sag. Hundrede af tusinder af disse store og prægtige sjæle døde kæmpende for det forkerte på grund af deres troskab til Lee.
Troskab er en vidunderlig og herlig drivkraft, men hvis vi er mere tro mod en person eller noget andet eksisterende end vi er tro mod Herren Jesus og Han's sandhed, vil vi også være i fare for at kæmpe for det forkerte ligegyldig hvor ædel eller modige vi er. I historien har der været store åndelige mænd og kvinder der har ledt store bevægelser, drevet mangfoldige til at ofre med tapperhed, for sandheden og retfærdighedens sag. Der har også været mange, der tilsyneladen så ud som om de havde den mest ædle og modige karakter, ligeledes drev mange til at ofre tappert for lære af dæmoner. At have en ædel karakter er nødvendig, men det ophæver ikke nødvendigheden af opofrelse til sandheden.
Personlig har jeg en stor bekymring for de kristne i disse tider. Al for mange er ligesom får, som måske bliver ledt vel i øjeblikket, men det er tydeligt at de let kunne blive ledt på vildspor fordi de mangler dybde i deres egen overbevisning. De har ikke gravet deres egen brønd. De har ikke lært at kende Herren’s røst for dem selv.
Et af formålene for studiet af ordet denne gang er at udfordre dig til at grave din egen brønd. Vi må alle grave dybere. Vi må bygge vore liv på røsten af de bibelske sandheder, grundfæstet i vore eget hjerte. Der var engang Jesus spurgte sine disciple om:
Matt. 16:13.
Selvfølgelig, menneskerne talte indbyrdes at Han var en af profeterne eller retfærdige mænd der var genopstået. Da Jesus spurgte dem om hvem de troede Han var. Da svarede Peter at Han var Kristus, Søn af den levende Gud, og Jesus svarede med:
Matt. 16:17-18. LÆS DET SELV.
Herren sagde ikke at Han ville bygge sin kirke på Peter som nogle hævder. Jesus alene er fundamentet af kirken, og klippen vi må bygge vores fundament på er en åbenbaring fra Faderen af hvem Jesus er, hvilket var hvad Han konstaterede for Peter. Det er ikke nok for os at tro på vore forældre eller for den sags skyld vores pastor når de fortæller hvem Jesus er. Vi må have vores egen åbenbaring fra Faderen om hvem Jesus er. Vi vil aldrig blive i stand til at kaste dæmoner ud ”ved den Jesus Paulus prædikede.”
Den Jesus, Paulus prædikede var sandhed for Paulus, og alle Paulus skrifter er sande og klare læresætninger, men vi må stadig have mere end det – vi må have en åbenbaring fra Ham, og endda vor egen overbevisning om Paulus’s skrifter. Vi vil ikke komme til himmelen bare fordi vi er tæt på en som er født på ny, eller vokse i Ham, men vi må selv blive født på ny, og vokse op i Ham.
Ugens Ord 25
OP