88

Dag 88: Forvisning Om Frelse
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

Den samme fejl, som blev begået af Israel på Paulus' tid, bliver i dag begået af millioner af bekendende kristne rundt om i verden.

Der er utallige oprigtige, velmenende mennesker i kristne kirker overalt, som føler, at de må gøre noget for at hjælpe med at de kan opnå/fortjene deres frelse. De hengiver sig til sådanne ting som bøn, bod, faste, næstekærlighed, selvfornægtelse, omhyggelig overholdelse af kirkebestemmelser, men alt forgæves! De opnår aldrig ægte fred i hjertet og vished om frelse, fordi de – ligesom Israel i fordums tid – søger den ikke ved tro, men ved gerninger.

Sådanne mennesker går i gang med at etablere deres egen retfærdighed, og på denne måde undlader de at underkaste sig Guds retfærdighed, som er ved troen på Kristus alene.

Paulus understreger den samme sandhed, når han fortæller kristne troende:

”For af nåde er I blevet frelst ved tro, og det ikke af jer selv;
det er Guds gave, ikke af gerninger, for at ingen skal rose sig." (Ef. 2:8-9)

Læg mærke til den tid Paulus bruger: "Du er [allerede] blevet frelst." Dette beviser, at det er muligt at blive frelst i dette nuværende liv og at kende det. Frelse er ikke noget, vi skal vente på til det næste liv. Vi kan blive frelst her og nu.

Hvordan kan denne nuværende forsikring om frelse modtages? Det er Guds nådegave – det vil sige Guds frie, ufortjente gunst over for de syndige og uværdige. Denne gave modtages gennem tro - "ikke af gerninger, for at ingen skal rose sig." Hvis en mand kunne gøre hvad som helst for at fortjene sin egen frelse, så kunne han prale af, hvad han selv havde gjort. Han skyldte ikke helt sin frelse til Gud, men skyldte den, i det mindste til dels, sine egne gode gerninger, sin egen indsats. Men når et menneske modtager frelse som en gratis gave fra Gud, blot gennem tro, har han intet at prale af.

"Hvad bliver det så med vores pral? Det er udelukket. Efter hvilken lov?
Af gerningens lov? Nej, men efter troens lov. Derfor konkluderer vi,
at et menneske bliver retfærdiggjort ved tro uden lovens gerninger." (Rom. 3:27-28)

I Romerne 6:23 præsenterer Paulus igen den totale modsætning mellem det, vi fortjener ved vore gerninger, og det, som vi udelukkende modtager ved tro, for han siger:

"For syndens løn er døden, men Guds gave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre."

Der er en bevidst kontrast mellem de to ord løn og gave. Ordet løn betegner, hvad vi har tjent ved det, vi har gjort. På den anden side er ordet oversat med "gave" - på græsk karisma - direkte relateret til det græske ord for "nåde," charis. Derfor betegner ordet eksplicit en gratis, ufortjent gave af Guds nåde eller gunst.

Således bliver vi hver især konfronteret med et valg. På den ene side kan vi vælge at tage vores løn; det vil sige den behørige belønning for vores gerninger. Men fordi vores egne gerninger er syndige og ubehagelige for Gud, er den løn, vi tilkommer os for egne gerninger, døden - ikke blot fysisk død, men også evig forvisning fra Guds nærhed.

På den anden side kan vi vælge at modtage Guds frie gave ved tro. Denne gave er evigt liv, og den er i Jesus Kristus. Når vi modtager Jesus Kristus som vores personlige Frelser, modtager vi i ham det evige livs gave.

Bøn
Herre Jesus, tak for Din uforståelige, evigt tilstrækkelige kærlighed og barmhjertighed, som fuldstændig frigør os fra enhver fordømmelse af loven. Tak for den åndelige styrke, som du har bearbejdet gennem dit offer på korset! Hjælp os med at leve i den kraft og stå fast. Amen.

Dag 89: Kun Af Nåde...
OP