Fundamentets Menu
Dag 89: Kun Af Nåde...
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

I går så vi på modsætningen mellem 'løn' og 'nåde'. 'Løn' angiver, hvad vi tjener gennem det, vi har gjort. "Nåde" angiver en fri, ufortjent gave af Guds gunst. Den samme modsigelse fremføres igen af Paulus i sit brev til Titus, kapitel 3:4-5:

"Ikke ved retfærdighedsgerninger, som vi har gjort, men efter sin barmhjertighed
frelste Gud os gennem badet af genfødelse og fornyelse af Helligånden." (Titus 3:5)

Intet kunne være tydeligere end dette: "Ikke ved retfærdighedsgerninger, som vi har gjort, men efter hans barmhjertighed frelste han os ..." Hvis vi ønsker frelse, kan det ikke være på grundlag af nogen retfærdighedsgerninger, som vi har gjort, men udelukkende på grundlag af Guds barmhjertighed. Vore egne gerninger må først udelukkes, for at vi kan modtage Guds barmhjertighed i frelsen.

I anden del af dette samme vers fortæller Paulus os fire positive fakta om den måde, Guds frelse virker i vores liv:

1 Det er en vaskning – det vil sige, at vi er renset for al vores synd.

2 Det er en fornyelse – det vil sige, at vi bliver født på ny, vi bliver Guds børn.

3 Det er en fornyelse – det vil sige, at vi er blevet til nye skabninger i Kristus.

4 Det er af Helligånden – det vil sige, det er et værk af Guds egen Ånd i vores hjerter og liv.

Intet af dette kan være resultatet af vores egne gerninger, men det hele modtages udelukkende gennem troen på Kristus.

Bøn
Tak, Herre Jesus, for afvaskningen med dit dyrebare blod af alle mine synder. Tak for at jeg er genfødt, født på ny, fornyet, dit barn, dyrebart for dig. Tak for din Helligånds arbejde i mit liv. Giv mig venligst mere indsigt i, hvad du har gjort, hvem du er, så jeg kan elske og prise dig mere! I Jesu navn, amen!


Dag 90: Troens Ånd
OP