68

Dag 68: Konflikten Mellem Vores Sanser og Guds Ord
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

Ganske ofte finder vi i vores erfaring en tilsyneladende konflikt mellem beviserne for vores sanser og åbenbaringen af Guds ord. For eksempel kan vi se og mærke alle beviser på fysisk sygdom i vores krop. Alligevel afslører Bibelen, at Jesus "selv tog vore skrøbeligheder og bar vore sygdomme" (Matt. 8:17) og "ved hvis sår du blev helbredt" (1 Pet. 2:24).

Her er en tydeligvis konflikt. Vores sanser fortæller os, at vi er syge. Bibelen fortæller os, at vi er helbredt. Denne konflikt mellem vores sansernes vidnesbyrd og Guds ords vidnesbyrd stiller os, som troende, overfor muligheden for to alternative reaktioner.

På den ene side kan vi acceptere vores sansers vidnesbyrd og dermed acceptere vores fysiske sygdom. På denne måde bliver vi slaver af vores kødelige sind. På den anden side kan vi holde fast ved Guds ords vidnesbyrd om, at vi er helbredt.

Hvis vi gør dette med ægte, aktiv tro, vil vore sansers vidnesbyrd med tiden blive bragt i overensstemmelse med Guds ords vidnesbyrd, og vi vil da kunne sige, at vi er helbredt, ikke blot på grundlag af troen på Guds ord, men også på grundlag af faktisk fysisk erfaring og vores sansers vidnesbyrd.

På dette tidspunkt er det imidlertid nødvendigt at understrege, at den slags tro, der frembringer disse resultater, er tro i hjertet, ikke i sindet. Vi må erkende, at blot mental accept af Bibelens udsagn om helbredelse og sundhed mangler kraften til at gøre dem virkelige i vores fysiske oplevelse. Paulus' ord i Efeserbrevet 2:8 om tro til frelse gælder ligeså for tro til helbredelse. Således kan vi sige:

"For af nåde er du blevet frelst [helbredt] ved tro, og den [tro] kommer ikke fra dig selv;
det er Guds gave, ikke af gerninger, for at ingen skal rose sig."

Den tro, der bringer helbredelse, er en gave fra Guds suveræne nåde. Det kan ikke fremstilles ved nogen form for mental gymnastik eller psykologiske teknikker. Denne form for tro kan kun opfattes af det åndelige sind. For det kødelige sind forekommer det tåbeligt. Det kødelige sind accepterer sansernes vidnesbyrd under alle omstændigheder og er således styret af sanserne. Det åndelige sind accepterer vidnesbyrdet om Guds ord som uvægerligt og uforanderligt sandt og accepterer derefter kun sansernes vidnesbyrd i det omfang, det stemmer overens med Guds ords vidnesbyrd. Således opsummeres det åndelige sinds holdning til vidnesbyrdet om Guds ord af David.

“Jeg klamrer mig til dine vidnesbyrd; Herre, gør mig ikke til skamme!" (Sl. 119:31)

"Angående dine vidnesbyrd har jeg foor længst vidst, at du har grundlagt dem for evigt." (Sl. 119:152)

Det skriftmæssige mønster for denne form for tro findes i Abrahams erfaring (se Rom. 4:17-21). Paulus fortæller os, at Abrahams tro var rettet mod Gud... som giver liv til de døde og kalder de ting, der ikke eksisterer, som om de var (Rom. 4:17). Dette udsagn om, at Gud "kalder de ting, der ikke eksisterer, som om de var" betyder, at så snart Gud har erklæret en ting for at være sand, regner troen straks med, at den ting er sand, selvom intet bevis for dets sandhed kan manifesteres til sanserne.

Således kaldte Gud Abraham "en fader til mange nationer," og fra det øjeblik regnede Abraham sig selv for at være det, Gud havde kaldt ham, "en fader til mange nationer", selvom han på det tidspunkt ikke engang havde en søn født til Sarah og ham selv.

Bøn
Herre, tak for, at det, du siger, er sandt, og ikke det, jeg føler eller ser. Hjælp mig til klart at forstå Dit Ord og holde fast ved det uden at vakle. Giv mig visdom og led mig i dette ved din Helligånd. Tak for den åbenbaring, du vil give mig! I Jesu navn, amen.

Dag 69: Tro Bringer Det Fysiske I Overensstemmelse Med Guds Ord
OP