Fundamentets Menu
Dag 69: Tro Bringer Det Fysiske I Overensstemmelse Med Guds Ord
Lægge Et Fundament
af Derek Prince
I går sluttede vi af med eksemplet på Abrahams tro, som gik ud over sansernes [fornuft/forstand] oplevelse. Abraham ventede ikke, indtil han så beviser blive virket i hans fysiske oplevelse, før han ville acceptere Guds udtalelse som sand. Tværtimod accepterede han først Guds udtalelse som sand, og senere blev hans fysiske oplevelse bragt i overensstemmelse med, hvad Gud havde erklæret.
I det næste vers fortæller Paulus os, at Abraham troede "mod håb, med håb" (Rom. 4:18).
Denne sætning "med håbet troede" fortæller os, at Abraham på dette tidspunkt havde både tro og håb – håb vedrørende fremtiden og tro her og nu – og at hans håb vedrørende fremtiden var resultatet af hans tro her og nu.
"[Abraham] betragtede ikke hans eget legeme, der allerede var udlevet
(siden han var omkring hundrede år gammel), og Saras livmoder var udlevet." (Rom. 4:19)
Abraham nægtede at acceptere sine sansers vidnesbyrd. Vidnesbyrdet om hans sanser fortalte ham utvivlsomt, at det ikke længere var muligt for ham og Sara at få et barn. Men Abraham accepterede ikke dette vidnesbyrd, fordi det ikke stemte overens med det, Gud havde sagt. Abraham vendte det døve øre til sine sansers vidnesbyrd; han nægtede at overveje det.
"Han [Abraham] vaklede ikke ved Guds løfte gennem vantro ... idet han var fuldstændig overbevist om,
at det, han [Gud] havde lovet, havde han også magt til at gøre." (Rom 4:20-21)
Dette viser tydeligt det objekt, som Abrahams tro var fokuseret på: Guds løfte. Troen er således baseret på Guds ords løfter og udsagn og accepterer kun sansernes vidnesbyrd i det omfang, de stemmer overens med Guds ords udsagn.
I Romerbrevet 4 kalder Paulus Abraham for "faderen til alle dem, der tror" (v:11), og i næste vers taler han om dem, "som også vandrer i den tro, som vor fader Abraham havde som uomskåren" ( v:12).
Dette viser, at skriftens tro består i at handle som Abraham og i at følge hans tros trin. Ved at analysere karakteren af Abrahams tro, ser vi, at der var tre efter hinanden følgende trin eller stadier.
1 Abraham accepterede Guds løfte som værende sandt fra det øjeblik, ordet blev talt.
2 Abraham nægtede at acceptere hans sansers vidnesbyrd, så længe det ikke stemte overens med Guds udtalelse.
3 Fordi Abraham holdt fast ved det, Gud havde lovet, blev hans fysiske oplevelse og hans sansernes vidnesbyrd bragt i overensstemmelse med Guds udtalelse.
Således blev det, som han først havde accepteret i utilsløret tro, i modsætning til hans sansers vidnesbyrd, blev til virkelighed i hans egen fysiske oplevelse, bekræftet af hans sansers vidnesbyrd.
Bøb
Herre, tak for, at du også hjælper mig til ikke at overveje, hvad jeg ser, ligesom Abraham, men at blive ved med at holde fast i dine løfter i tro, indtil jeg ser det blive til virkelighed i min oplevelse. Jeg priser dit navn, fordi du altid er større Herre! Amen.
Dag 70: Tro Handler I Henhold Til Sandheden I Guds Ord
OP