Fundamentets Menu
Dag 61: Kendetegnet ved Samvittighedsnag/Anger
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

Selvfølgelig er der nogle passager i nogle oversættelser, hvor verbet "at omvende" bruges i en anden betydning, men når vi undersøger disse passager nøje, finder vi ud af, at det engelske ord "at omvende" bruges til at oversætte et andet ord i originalsproget. For eksempel læser vi i 1611 King James Version i Matthæus 27:3-4, at da Judas Iskariot så, at Kristus var blevet dømt til døden, bagefter "omvendte han sig" fra at have forrådt Kristus for penge.

Da Judas, som havde forrådt ham, omvendte sig, da han så, at han var dømt, og bragte de tredive sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: "Jeg har syndet, idet jeg har forrådt det uskyldige blod." Og de sagde: Hvad kommer det for os ved? Se, det bliver din sag.

Her læser vi, at Judas "omvendte sig." Men det græske ord brugt i originalen er ikke ordet metanoein defineret tidligere. Det græske ord, der bruges om Judas, metamelein, betegner det, som folk ofte fejlagtigt tolker som omvendelse: anger, kval. Der er ingen tvivl om, at Judas i dette øjeblik oplevede intense kvaler og anger. Ikke desto mindre oplevede han ikke sand, skriftmæssig omvendelse; han ændrede ikke sin mening, sin kurs, sin retning.

Tværtimod siger det næste vers, at han gik og hængte sig; i Ap.g. 1:25 udtrykkes dette med ordene: "Judas faldt ved synden, for at han kunne gå til sit eget sted." Ganske vist oplevede Judas følelser - stærke følelser, bitter kvalt og anger. Men han oplevede ikke sand omvendelse; han ændrede ikke mening eller kurs. Sandheden er, at han ikke kunne ændre sin kurs; han var allerede gået for vidt. På trods af Frelserens advarsel havde han bevidst forpligtet sig til en kurs, hvorfra der ikke kunne være nogen tilbagevenden.

Han havde passeret "omvendelsens sted".

Hvilken frygtelig og højtidelig lektion er dette! Det er muligt for et menneske, ved stædig og forsætlig fortsættelse på sin egen måde, at komme til et sted, hvor man ikke kan vende tilbage – et sted, hvor omvendelsens dør ved sin egen vilje for evigt er blevet smækket i bag ham.

En anden mand, der begik den samme tragiske fejl, var Esau, som for en bid mad solgte sin fødselsret.

"For I ved, at han bagefter, da han ønskede at arve velsignelsen, blev afvist,
for han fandt intet sted til omvendelse, skønt han søgte det flittigt med tårer." (Hebr. 12:17)

I et tåbeligt, skødesløst øjeblik solgte Esau sin fødselsret til sin bror Jakob i bytte for en skål suppe. 1 Mosebog fortæller: "Således foragtede Esau sin fødselsret" (1 Mos. 25:34). Vi må huske, at han ved at foragte sin fødselsret foragtede alle de velsignelser og Guds løfter, der var forbundet med fødselsretten. Senere fortrød Esau, hvad han havde gjort. Han søgte at genvinde fødselsretten og velsignelsen, men han blev afvist. Hvorfor? Fordi han ikke fandt noget sted for omvendelse. (I margenen af 1611 King James Version er den alternative oversættelse: "Han fandt ingen måde at ombestemme sig på" Hebr. 12:17).

Her er yderligere bevis på, at stærke følelser ikke nødvendigvis er bevis på omvendelse. Esau råbte højt og fældede bitre tårer. Men på trods af alt dette fandt han ingen plads for omvendelse. Ved en triviel, heftig handling havde han bestemt hele sit livs gang og sin skæbne både for tid og evighed. Han havde forpligtet sig til en kurs, hvorfra han bagefter ikke kunne finde nogen vej tilbage.

Hvor mange mennesker gør i dag det samme som Esau! I nogle få øjeblikke af sanselig nydelse eller kødelig nydelse foragter de alle den almægtige Guds velsignelser og løfter. Senere, når de føler deres fejltagelse, når de råber efter de åndelige og evige velsignelser, som de havde foragtet, bliver de til deres forfærdelse afvist. Hvorfor? Fordi de ikke finder noget sted for omvendelse, ingen måde at ændre deres sind.

Bøn
Far, jeg ved, at der er syndsforladelse gennem din dyrebare Søns blod, og jeg indser også, at du kender mine mange svagheder, som leder mig på helliggørelsens vej. Men jeg vil aldrig, aldrig bevidst afvise Dig, Herre, og alle de vidunderlige løfter og min evige frelse! Så vær venlig at hjælpe mig til altid at holde kursen med dig og værne om dig og den evige arv, du så dyrebart har erhvervet for mig på korset. I Jesu navn, amen!


Dag 62: Først Omvendelse, Derefter Tro
OP