Fundamentets Menu
Dag 62: Først Omvendelse, Derefter Tro
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

Det Nye Testamente er enstemmigt på dette ene punkt: Sand omvendelse skal altid gå forud for sand tro. Uden sand omvendelse kan der aldrig være sand tro.

Kaldet til omvendelse begynder ved selve introduktionen til Det Nye Testamente med Johannes Døberens tjeneste.

“Røsten af en, der råber i ørkenen: 'Bred Herrens vej, gør hans stier lige.'
Johannes kom døbende i ørkenen og prædikede en omvendelsesdåb til syndernes forladelse."
(Mark 1:3-4)

Johannes Døberens kald til omvendelse var en nødvendig forberedelse til åbenbaringen af Messias forl Israel. Indtil Israel var blevet kaldt tilbage til Gud i omvendelse, kunne deres længe ventede Messias ikke blive åbenbaret for dem.

Lidt længere fremme læser vi det første budskab, som Kristus selv prædikede, efter at Johannes havde beredt vejen for ham.

"Nu efter at Johannes var blevet fængslet, kom Jesus til Galilæa og prædikede evangeliet... og sagde:
'Tiden er kommet, og Guds rige er kommet nær. Omvend dig og tro på evangeliet.'”
(Mark 1:14-15)

Det første bud, der nogensinde faldt fra Kristi læber, var ikke at tro, men at omvende sig. Først omvend dig, så tro.

Efter sin død og opstandelse, da Kristus gav sine apostle befaling til at gå ud til alle nationer med evangeliet, var det første ord i hans budskab igen "omvendelse."

"Da sagde han til dem: 'Sådan er der skrevet, og således var det nødvendigt for Kristus at lide og opstå fra de døde på tredje dagen, og at omvendelse og syndernes forladelse skulle prædikes i hans navn for alle folkeslag, begyndende i Jerusalem.'" (Lukas 24:46-47)

Her er det igen først omvendelse og derefter syndernes forladelse.

Kort efter opstandelsen begyndte apostlene gennem deres talsmand Peter at udføre denne Kristi befaling. Efter Helligåndens komme på Pinsedagen spurgte den dømte (men stadig uomvendte) skare: "Brødre, hvad skal vi gøre?" (Ap.g. 2:37). Til denne henvendelse kom der et øjeblikkeligt og bestemt svar.

Så sagde Peter til dem: 'Omvend jer, og lad enhver af jer døbe i Jesu Kristi navn
til syndernes forladelse; og du skal modtage Helligåndens gave.” (Ap.g. 2:38)

Her er det igen omvendelse først; derefter dåb og syndsforladelse.

Bøn
Herre Jesus, jeg er dig så taknemmelig for, at budskabet om omvendelse også har rørt mig og ændret mit liv for altid. Tak Herre, at mine synder er tilgivet, og at du har givet mig din Helligånd som vejleder og betro for en evig, herlig arv. Amen.

Dag 63: Den Eneste Vej Til Sand Tro
OP