134

Dag 134: Guds Ånd: Kraft Til Lv Og Retfærdighed
Lægge Et Fundament
af Derek Prince

I går har vi så vi at der er tre andre fakta om dåben. For det første bliver vi ved sand kristen dåb døbt til Kristus selv – ikke i nogen bestemt kirke eller sekt eller kirkesamfund. For det andet afhænger dåbs virkning af den personlige tro hos den, der bliver døbt; det er gennem tro på Guds virke – mere enkelt, "gennem tro på det, Gud gør." Uden denne tro er den blotte dåbsceremoni alene uden virkning eller gyldighed.

For det tredje, den troende, der er rejst op af dåbens vandgrav for at vandre i et nyt liv, gør dette ikke i sin egen kraft, men i kraften af Guds herlighed, den samme kraft, som oprejste Jesus fra graven. Paulus afslører, at den kraft, som oprejste Jesus fra graven, var "Hellighedens Ånd," det vil sige Guds egen Hellige Ånd (Rom. 1:4). Således forpligter den troende sig gennem dåbens vande til et nyt liv for Gud og til retfærdighed, som må være fuldstændig afhængig af Helligåndens kraft.

Dette stemmer overens med, hvad Paulus siger i Rom. 8:10b.

"Men er Kristus er i jer, er legemet dødt på grund af synd, men Ånden er liv på grund af retfærdighed."

Det er et generelt princip for pædagogisk psykologi, at børn husker cirka 40 procent af det, de hører; 60 procent af det, de hører og ser; 80 procent af det, de hører, ser og gør. Ved at etablere bestemmelsen for den kristne dåb i kirken har Gud anvendt dette psykologiske princip til undervisningen om det store centrale formål med Kristi forsoning – at vi, efter at være døde for synd, kunne leve for retfærdighed.

Ifølge ny testamentlig mønster, hver gang nye troende føjes til kirken, udfører de gennem dåben deres identifikation ved tro med Kristus – først i hans død og begravelse for synd; og det andet næste i hans opstandelse til nyt liv. På denne måde holder dåben det store centrale formål med Kristi forsoning for hele Kirken.

Det følger heraf, at denne livsvigtige sandhed om Kristi forsoning aldrig kan genoprettes fuldt ud i den kristne kirke, før den sande metode og betydning af den kristne dåb først er genoprettet. Den kristne dåb må igen for hver troende individuelt og for kirken som helhed blive en genskabelse af denne dobbelte sandhed: død og begravelse for synd; opstandelse og liv til retfærdighed og for Gud.

For at fuldende dette studie, lad mig kort påpege, at sand kristen dåb ikke i den troende frembringer denne tilstand af død for synd, men det er snarere det ydre segl, at den troende allerede ved tro er gået ind i denne tilstand. I de vers, der allerede er citeret fra Romerbrevet 6, siger Paulus klart, at vi først er døde med Kristus for synden; derefter døbes vi til Kristi død.

I denne henseende er den kristne dåb parallel med Johannes' dåb. I Johannes' dåb omvendte personen sig først fra sine synder og blev derefter døbt til omvendelse. I den kristne dåb er den troende først ved troen død med Kristus for synden, og derefter døbes han til Kristi død. I hvert tilfælde frembringer dåbens ydre handling ikke i sig selv den indre åndelige tilstand; snarere er det seglet og bekræftelsen af, at denne indre tilstand allerede er frembragt ved tro i den døbtes hjerte.

Bøn
Tak Herre Jesus, at jeg gennem dåben - min nedstigning i vandgraven - har kunnet identificere mig med din død, men også med din opstandelse til fuldt liv for din retfærdighed. Tak for din Ånd, som konstant styrker mig til det. Amen.

Dag 135: Syv Ny Testamentlig Henvisninger
OP