12

Lad Os Vise Taknemmelighed

Tolv Trin Til Tt Godt År Del 12
Af Derek Prince

Lyt også til Derek Prince Radio podcast.

Beskrivelse
Derek fortæller os i dag, at midt i alt det, der bliver rystet omkring os – alle truslerne og alarmerne, frygten og de utilstrækkelige midler – har vi et urokkeligt rige. Vi har fred, sikkerhed, formål. Der kan kun være ét passende svar - taknemmelighed. "Derfor, da vi modtager et rige, som ikke kan rokkes, lad os vise taknemmelighed," lad os udtrykke vores tak til Gud.

Tolv trin til et godt år 5

Optagelse af radioprogram

Det er godt at være sammen med dig igen. Vores tema i denne uge og i de sidste to uger har været "Tolv skridt til et godt år." I dag inviterer jeg dig til at tage et skridt videre til et godt år. Hvert af de trin, vi ser på, er taget fra en sætning i brevet til hebræerne, der begynder med ordene "lad os." I går så vi på det niende trin, "Lad os løbe med udholdenhed løbet." I dag går vi videre til det tiende trin. Ligesom det niende trin findes dette også i Hebræerbrevet 12. Det niende trin var i begyndelsen af kapitlet, det tiende trin nærmer sig slutningen. Det findes i vers 28 og 29:

"Derfor, da vi har modtaget et rige, som ikke kan rokkes, lad os vise taknemmelighed,
hvorved vi kan tilbyde Gud en antagelig tjeneste med ærbødighed og ærefrygt, for vor Gud er en fortærende ild."

Så det er det tiende trin, "Lad os vise taknemmelighed."
King James-versionen siger: "Lad os have nåde." Det er vigtigt at forstå sammenhængen mellem nåde og tak. King James-oversættelsen, "Lad os have nåde," er en bogstavelig oversættelse af ordene, men denne sætning "at have nåde" bruges almindeligvis på græsk til at udtrykke tak. Og så dette bringer forbindelsen mellem nåde og tak frem. Denne forbindelse findes i forskellige moderne sprog. For eksempel siger de på fransk: Grace a Dieu, "Tak til Gud." "Grace" er nøjagtig det samme ord som "grace" på engelsk. Og både på italiensk og spansk er ordet for "tak" taget fra ordet for "nåde". På italiensk er det grazie og på spansk (grin ikke af min spanske udtale) er det noget som gracias. Jeg kan ikke sige det rigtigt, men jeg ved, hvad det kommer af.

Så du kan se, gennem alle disse sprog er der en forbindelse mellem nåde og tak. Og jeg vil gerne fortælle dig, at du ikke kan have Guds nåde i dit liv, medmindre du øver dig i at takke. Nåde og tak hører sammen. Og der er intet mere utaknemmeligt end en utaknemmelig person, hvorimod en taknemmelig person altid vil opleve Guds nåde.

Ser du, Gud kræver to ting af os som sit folk. Først og fremmest kræver han, at vi værdsætter, hvad han gør for os. For det andet kræver han, at vi udtrykker vores påskønnelse. Det er vigtigt at forstå, at vi skal udtrykke vores påskønnelse. Der er mennesker, tror jeg, som virkelig er Gud taknemmelige, men de tager sig aldrig tid til at fortælle Gud, at de er taknemmelige. Hvordan ville du have det, hvis dine børn aldrig takkede dig for alt det, du gjorde for dem? De sagde aldrig tak, de viste aldrig deres taknemmelighed, de accepterede alt, hvad du gjorde for dem som med ret, de tog det for givet. Desværre er det sådan, mange af Guds børn behandler Gud, og det er ikke behageligt i hans øjne. Vi er forpligtet til at værdsætte, hvad Gud gør for os, vi er forpligtet til at udtrykke vores påskønnelse.

Et af mine yndlingsskriftsteder er i Ordsprogene 3:6:

"Kend Ham [det er Gud] på alle dine måder, og han skal lede din vej."

Jeg har erfaret, at hvis jeg holder pause på hvert trin i livet for at anerkende Gud, kan jeg være sikker på, at han vil fortsætte med at lede min vej. Du siger, "Nå, hvordan kan jeg anerkende Gud?" Den enkleste og bedste måde er simpelthen ved at takke ham, takke ham for alt, hvad han har gjort, takke ham for hans trofasthed, og du får straks sikkerheden for, at han vil fortsætte med at være trofast, ligesom han har hjulpet og vejledt i fortiden, han vil vejlede i fremtiden. Men nøglen til denne forsikring er at anerkende ham ved vores taksigelse.

Nu skal vi se på baggrunden for denne opfordring til taknemmelighed, som vi læser den i Hebræerbrevet, det tolvte kapitel. Ser vi på de foregående to vers eller tre vers, 25, 26, 27, læser vi dette, og det er en ret højtidelig advarsel:

"Sørg for, at du ikke afviser ham, som taler til os."

Og så er der taget en parallel fra Det Gamle Testamente, hvor Gud talte til Israels folk gennem Moses:

"For hvis de ikke undslap, da de nægtede ham, der advarede dem på jorden, så meget mindre skal vi [troende i Det Nye Testamente] undslippe, som vender sig bort fra ham, der advarer fra himlen. Og hans røst rystede jorden dengang, men nu har han lovet, og siger: 'Endnu en gang vil jeg ryste ikke blot jorden, men også himlen.' Og dette udtryk, 'endnu en gang', betegner fjernelse af de ting, der kan rystes, som af skabte ting, for at de ting, der ikke kan rystes, kan forblive."

Så dette er baggrunden for formaningen om, at vi skal vise taknemmelighed. Vi er i en verden, der smuldrer, som er ved at falde fra hinanden. Der er nød, usikkerhed, forvirring, had, splittelse, krig, frygt, overalt omkring os, ikke kun i én nation, men i alle nationer på jorden. I større eller mindre grad fortsætter disse forhold og bliver faktisk værre. Gud siger: "Der kommer et tidspunkt, hvor jeg endnu en gang vil ryste ikke kun jorden, men også himlen." Dette "endnu en gang" indikerer, at dette vil være den sidste rystning, og i denne sidste rystning vil alt, der kan rystes, blive fjernet. Men i lyset af dette siger Hebræerbrevets forfatter: "Eftersom vi modtager et rige, som ikke kan rokkes, så lad os vise taknemmelighed."

Ser du, det er det passende svar på de særlige privilegier og fordele, som vi har i Gud. Vi er ikke afhængige af et urokkeligt rige. Vi har et evigt rige, et urokkeligt rige, Guds rige, det rige, som er "retfærdighed, fred, glæde i Helligånden." I alt det, der foregår omkring os, alt det, der bliver rystet, alle truslerne og alarmerne, frygten og de utilstrækkelige og utilstrækkelige midler, der kun midlertidigt stopper kløften, har vi midt i alt dette et urokkeligt rige. Vi har fred, sikkerhed, formål. Hvad er det passende svar? Der er kun ét passende svar, det er taknemmelighed. Derfor, eftersom vi har modtaget et rige, som ikke kan rokkes, lad os vise taknemmelighed, lad os udtrykke vores tak til Gud.

Ikke alene er taknemlig eller taknemmelighed det passende svar på, hvad Gud har gjort og gør for os, det er ikke kun noget, vi skylder Gud, og vi skal betale, men taknemmelighed eller taknemligt som udtryk for vores påskønnelse gør noget i vores ånd, som intet andet kan gøre. Den måde, jeg udtrykker det på, er: "Taknemlighed frigør vores ånd for acceptabel tilbedelse og tjeneste." Det er derfor, Hebræerbrevets forfatter siger: "Lad os vise taknemmelighed, så vi kan tilbyde Gud en antagelig tjeneste med ærbødighed og ærefrygt." Uden taknemmelighed vil vores tjeneste for Gud ikke være acceptabel. Det er den "taknemmelighedsattitude", der gør vores tjeneste acceptabel, som frigør vores humør. En utaknemmelig person er bundet i sig selv. Han er selvcentreret. Han kan virkelig ikke kende sand befrielse. Men taknemmelighed forløser vores humør.

Se hvad Paulus siger i 1 Tess. 5:18-19:

"Tak i alt..."

Det er et klart bud. Hvis vi ikke takker, er vi ulydige.

"...for dette [at takke] er Guds vilje med dig i Kristus Jesus."

Hvis vi ikke takker, er vi uden for Guds vilje. Og så siger Paulus:

"Udsluk ikke Ånden."

Ser du, undladelse af at sige tak slukker Ånden. Den eneste frigivelse for Ånden, for at tjene Gud på en acceptabel måde, er gennem taksigelse.

Og læg så mærke til den afsluttende advarsel i Hebræerbrevet 12:29:

"For vor Gud er en fortærende ild."

Det, forfatteren siger, er: "Vi er nødt til at nærme os denne hellige, ærefrygtindgydende Gud med den rette indstilling, med et ydmygt, taknemmeligt hjerte."

Og så igen, bare afslutningsvis, lad os se på baggrunden for verden i disse sidste dage. Vi har allerede set på den rystelse, der var på vej. Se nu på opløsningen af karakter og moral og standarder. I 2 Tim. 3:1-5 siger Paulus dette:

"Men mærk dette: det vil være forfærdelige tider i de sidste dage. Folk vil elske sig selv, kærlighed til penge, pralende, stolte, misbruger, ulydige mod forældre, utaknemmelige, vanhellige, uden kærlighed, utilgivelige, bagtalende, uden selvkontrol, brutale, ikke elske det gode, forræderiske, fremfusende, opblæste, snarere end Guds venner, de har gudfrygts skin, men fornægte dens kraft har, brug ikke tid på dem."

Det er en frygtelig liste over moralske defekter eller karakterdegeneration, der vil markere afslutningen på denne tidsalder. Og jeg vil foreslå dig, at hvis du selv gennemgår listen, vil du opdage, at de fleste af disse karakterdefekter er iøjnefaldende i vores nutidige kultur. Og lige midt i det, står der, "ulydige mod deres forældre, utaknemmelige, vanhellige, uden kærlighed." Læg mærke til den forening. De utaknemmelige er lige ved siden af de uhellige. Du kan ikke være hellig og være utaknemmelig. Og da vores Gud er en fortærende ild, og han kræver, at vi tjener ham med hellighed, hvilket er passende, så er vi nødt til at tjene ham med taknemmelighed. Vi er nødt til at komme til ham med taknemmelighed.

Lad mig læse de ord en gang til.

"Lad os vise taknemmelighed for, at vi kan tjene ham acceptabelt, med ærbødighed og gudsfrygt."

Vores tid er gået for i dag. Jeg er tilbage med dig igen i morgen på dette tidspunkt. Jeg fortsætter med dette tema, "Tolv trin til et godt år." I morgen vil jeg tale om det 11 trin.

Del 13
OP