Hjem     2022 Menu
2020 Menu   2021 Menu

Den Sidste Kamp 3
Uge 18, 2022
af Rick Joyner

Vi vil i denne uge fortsætte med at grave ned i det første af fire krav, der er beskrevet i 2 Krøni. 7:14, for at Herren kan helbrede vores land: skal vi ydmyge os selv. Denne ene faktor, som vi vil se, kan have en stærk indflydelse på vores livskvalitet på mange måder.

Som det står i Jakobs brev 4:6, "Gud modstår de stolte, men giver de ydmyge nåde" . Guds nåde er mere værdifuld end nogen anden jordisk skat, så vi må overveje, hvor anderledes vores liv ville være, hvis vi havde Guds nåde i stedet for Han's modstand. Hvor mange forhindringer og problemer, som vi tilskriver djævelen, er faktisk Guds budbringere som er sendt for at modstå os på grund af vores stolthed?

Som Jesus sagde: "Enhver, der ophøjer sig selv, vil blive ydmyget, og den, der ydmyger sig selv, vil blive ophøjet" ( Luk 18:14). Ingen, der har til hensigt at ophøje sig selv, vil undslippe med at blive ydmyget, mens Gud lover at ophøje dem, der giver sig selv til ydmyghed. Hvor mange af Guds forfremmelser er vi gået glip af på grund af vores stolthed? Hvor meget mere kunne vi have udrettet med Han's nåde i stedet for Han's modstand?

En anden måde, hvorpå vi kan ydmyge os selv, er ved at kaste vores bekymringer på Gud, som vi læser i:

1. Peter 5:5-7:
"Gud modstår de stolte, men giver de ydmyge nåde."
Derfor ydmyg jer under Guds mægtige hånd, så Han kan ophøje jer i sin tid,
kast alle din bekymringer på Ham, for Han har omsorg for dig.

Angst er en ultimativ form for stolthed, fordi det indebærer, at vi skal bære vægten af et problem, i den tro at vi kan håndtere det bedre end Gud. At stole på Gud for vores problemer er en primær måde, hvorpå vi kommer ind i Han's hvile og fred. Han kan bruge os til at løse problemer, men vi gør det sammen med Ham, for hvem intet er umuligt. Hvordan kan vi ikke have hvile og fred ved at forstå, at den almægtige Gud tager sig af vores udfordringer?

En primær måde, hvorpå vi bliver knyttet til Herren, er ved at blive korsfæstet med Kristus. Vi får at vide i Rom. 6:6 at vores "gamle mmenneske,” eller gamle natur,er blevet korsfæstet med Kristus. Kun dem, der stadig er kontrolleret af deres gamle natur, lever i frygt. Al frygt søger at kontrollere os og erstatte vores tro på Gud. Den ultimative frygt er frygten for døden. De, der er underlagt dette, holdes i trældom hele deres liv (se Hebr. 2:15), mens de, der er blevet korsfæstet med Kristus, ikke længere frygter døden, fordi de allerede er døde for denne verden. Herved kan vi alle leve i hvile og fred, hvilket er den ultimative frihed.

En død person frygter ikke fiasko eller afvisning,og stresser bestemt ikke for at bevare deres identitet. Således er de, der lever det korsfæstede liv, som er sandt discipelskab, de frieste mennesker af alle. Det er dem, der oplever det rige liv.

Tænk bare på, hvor rigt og vidunderligt vores liv ville være uden frygt eller angst. Tænk bare på, hvor meget mere vi kunne gøre, hvis frygt og bekymring ikke styrede os. Hvis du synes, det er unaturligt, har du ret. Vi kristne er ikke kaldet til at leve i det naturlige, men i det overnaturlige.

Igen, Jesus kom ikke for at vise os, hvordan Gud lever, men hvordan vi skal leve. Hvis vi sammen med Ham vil tage vores kors op dagligt og dø for denne verden, vil vi leve det fyldestgørende og rigeste liv. Hvis vi vil give os selv til at være Han's trælle, og ved dette, alles tjenere, vil vi blive de frieste mennesker på jorden. "For den, der vil redde sit liv, skal miste det, men den, der mister sit liv for min skyld, skal finde det" ( Matt 16:25).
Ugens Ord 19
OP