2019 Menu
Den 2den Amerikanske Revolutions/Borgerkrig 40
af Rick Joyner.

I denne uge skal vi dække et af de mere kontroversielle spørgsmål: skal kristne bevæbne sig? Hvis ja, skal de tilslutte sig militser, der dukker op til lokalt forsvar?

Som kristne er vores fjender ikke kød og blod, og vores våben er ikke kødelige. Vi er her ikke for at tage liv, men for at helbrede og lede mennesker til sandt liv. Dette må vi ikke glemme. Vores vigtigste sejr i den kommende kamp er at føre vores fjender til Jesus, så de ikke kun bliver venner, men brødre. Dette må altid være vores første hengivenhed.

Men har vi ikke et ansvar for at forsvare vores familier, vores trosfæller og vores naboer? Jesus sagde: "De, der lever ved sværdet, vil dø for sværdet" (se Matt 26:52). Vi skal her bemærke, at selvom Jesus bad Peter om at stikke sit sværd i skeden, efter at han havde slået ypperstepræstens tjener, sagde han ikke, at han skulle smide det. Han vidste åbenbart, at Peter havde dette sværd og havde taget det med sig, men det var ikke tid til at kæmpe. Senere sagde han: "De, der ikke har et sværd, lad dem sælge deres frakke og købe en" (se Luk 22:36). Sværdet var den tids våben.

Som vi læser i Prædikeren 3, er der en tid for krig og en tid for fred. Hvad Jesus sagde om sværdet i ovenstående tilfælde, synes at have at gøre med timing. Jesus var her for at gå til korset og dø for vores synder. Det var ikke tid til at kæmpe for at forhindre dette. Der er tidspunkter i religiøs forfølgelse, hvor det ikke er tid til at gøre modstand, men til at omfavne lidelsens ære for evangeliets skyld og endda dø som martyr. Men når vores land er under angreb, og vores familier og naboer er truet af terrorister, mobs eller fjendtlige tropper, er det på tide at sælge vores tøj, hvis vi er nødt til det for at købe våben og kæmpe.

Jeg ser intet grundlag for pacifisme i Skriften. Når det er tid til krig, og vi stadig forsøger at leve i fred, så vil vi blive betragtet som alt fra tåbelige til en forræder. I 1 Timoteusbrev 5:8 får vi at vide: "Men hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for deres husstand, har han fornægtet troen og er værre end en vantro." Det betyder bestemt at give dem mad, dækning og husly, men betyder det ikke også sikkerhed? Hvilken slags forældre ville vi være, hvis vi ikke gjorde alt, hvad vi kunne for at beskytte vores familier?

Jeg har tænkt og bedt om dette og søgt efter i Skriften og søgt forståelse for det i årtier. Det er her jeg er landet. Jeg forstår dog også, hvordan andre ville lande et andet sted. Hvis jeg dømmer dem til at være oprigtige i deres overbevisning og ikke bare kujoner, ville jeg aldrig presse dem til at gøre noget imod deres samvittighed.

Når det er sagt, er det nu tid til at finde ud af, hvad vi mener om dette spørgsmål, fordi det snart bliver et stort spørgsmål. Jeg blev vist i en drøm, at veteraner var en vigtig forsyning fra Herren til vores beskyttelse i de kommende tider, og mange af disse ville danne militser for samfundsbeskyttelse. Jeg vil personligt tilslutte mig en af disse og opfordre andre til også at gøre det. Jeg ville også være forsigtig med enhver, jeg sluttede mig til, og ville ikke tilslutte mig en, der er racemæssigt motiveret eller motiveret af andre ekstremistiske overbevisninger.

Hvis vi beslutter, at det er rigtigt at anskaffe en pistol, bør vi trænes i, hvordan man bruger den, ellers kan det være en større fare for vores kære end for en fjende. Det skal opbevares på et sikkert og sikkert sted, langt uden for børns rækkevidde. Dette giver også tryghed for vores familier og kære.

Efterhånden som tiderne bliver mere intense, vil der dukke militser op overalt. I min drøm så jeg dem dukke op som svampe over hele USA. Jeg opfordrer kristne til at blive involveret i disse tidligt, så du kan hjælpe med at styre dem med gudfrygtige motiver og rigtige strategier. Vi er nødt til at stå op for, hvad der er gudfrygtigt og rigtigt, hvis de begynder at afvige.

Mange vil forsøge at gøre det, der udspiller sig, til en racekrig. Andre vil forsøge at gøre det om visse politiske dagsordener, som de vil være aggressive over for. For mig handler det om at forsvare og beskytte min familie, inklusive min åndelige familie, og mine naboer, uanset deres race eller politiske tilhørsforhold. Hvis jeg skal tage liv, vil jeg gerne have, at det er for at redde liv. Det er her jeg er landet.

Der er meget mere, der skal siges og læres om disse spørgsmål, men for nu skal vi gøre alle disse ting i tro, ikke frygt. Nu er det tid til at vide, hvad vi tror på, så vi kan handle med tillid, når tiden er nødvendig. Begynd at diskutere disse spørgsmål i din kirke og med dine venner. Bestem, hvad du tror på, og tag derefter handling for at være forberedt af hensyn til dem, du elsker.

Jeg har overvejet, at hvis jeg var et sted, hvor det bare var mig, ville jeg måske ikke bruge et våben bare for at redde mig selv, men i stedet forsøge at redde dem, der angriber mig. Nu kunne dette også være et egoistisk motiv fra min side, fordi jeg glæder mig så meget til evigheden og at være sammen med Herren, at jeg bliver spændt på udsigten til døden. Jeg lader ikke dette få mig til at være hensynsløs, for så ville det være et selvmord og ikke et martyrium. Jeg indrømmer dog, at jeg glæder mig til, når min tid er deroppe. Men hvis andres sikkerhed afhænger af mig, har jeg besluttet, at jeg vil være så effektiv til at beskytte dem, som jeg kan. Det er min overbevisning. Du skal have din egen.

Ugens Ord 41
OP