Til Oversigt 2018
Gud er Kærlighed – Åbenbaringens Bog 7
Rick Joyner

Når vi fortsætter vores studium af Joh. Åbenbaring med det kommende afsnit, der handler om forestående dom og vrede, må vi huske på, at Jesus sagde, at hele loven var opsummeret i blot to bud – at først elske Gud over alle ting og elske hinanden. Hvis vi virkelig elsker Gud, vil vi gerne behage ham og ikke gøre de ting, der mishager ham.

Loven siger, at vi ikke må stjæle, myrde eller endda misunde andre, men hvis vi elsker andre, vil vi ikke gøre disse ting. Jesus erstattede alle lovens "gør ikke" med det enkle positive at elske Gud og hinanden. Vores mål er således ikke blot at holde os fra at synde, men at gøre de ting, der velsigner Gud og hans folk. "Frygten for Herren er begyndelsen til visdom," og det hjælper os, når vi er umodne. Der er dog en højere visdom, som vi skal vokse i, når vi modnes, og den højere visdom er kærlighed.

Erkende at, "Gud er kærlighed," ophæver ikke Guds domme eller hans vrede mod det onde og dem, der gør det onde - det er de ting, der dræber og ødelægger dem, han elsker. Guds veje er højere end vores veje, og ligesom hans jalousi ikke er som vores selviske menneskelige jalousi, er hans kærlighed højere end vores kærlighed. Guds vrede og domme er også en del af hans kærlighed – de kommer som ødelæggelsen af dem, der ødelægger.

Så når vi står for Guds sandhed og imod de ting, der ødelægger folket, gør vi det ikke i vores vrede, men snarere ud fra et oprigtigt ønske om at frelse. Gud foretrækker barmhjertighed frem for dom. Selvom der er en tid, hvor barmhjertighed ikke vil blive modtaget, og dommen er uundgåelig, er Herren bedrøvet over dette og vi burde også være det.. Abraham, Moses og mange af Guds profeter i Skriften gik i forbøn hos Gud for ikke at ødelægge folket, da han var ved at gøre det. Dette er altid i orden, men når han er fast besluttet på, at det skal gøres, er vi kaldet til at være i enhed med ham i alle ting. Som sagt er hans vrede mod det onde og dem, der gør det onde, en del af hans kærlighed. Når den nåde og barmhjertighed, der blev udstrakt, afvises, må vi beslutte, at vi vil stå sammen med Gud, ikke undskylde for ham eller hans handlinger, men snarere være klar over dem.

Selvom vi også er kommet til kort og har modtaget nåde og barmhjertighed, er der en skillelinje mellem dem, der erkender deres synd og omvender sig, og dem, der ikke gør. De, der hærder sig mod Herren og hans barmhjertighed, har fordømt sig selv. Der er et tidspunkt, hvor alle vil være i denne "Beslutningsdal," og alle vil vælge deres egen skæbne. Det er Guds store nåde og barmhjertighed, at han tillader os at "dømme os selv, så vi ikke bliver dømt" (se 1 Kor. 11:31). Som vi bliver fortalt i Salme 32:6.

Lad derfor enhver, som er gudfrygtig, bede til dig i en tid, hvor du findes; en flod af store vande skal de ikke nå ham.

Vi kan ikke vente, indtil dommene er udgydt med at omvende os og rette os ind efter Gud – da vil det være for sent at finde ham. Vi må være beslutsomme i at finde ham nu og omvende os fra alt i vores liv, som ville få hans vrede til at komme. Gør dette af kærlighed, hvis du kan, men af frygt, hvis du skal. Det er tvivlsomt, om nogen nogensinde har omvendt sig perfekt, men lad os gøre det bedste, vi kan, og bede om nåden til at gøre det bedre, mens vi fortsætter med at bede om nåden til at omvende os.

Ugens Ord 8
OP