Til Oversigt 2018

Det Nye Jerusalem – Åbenbaringens Bog 48
Rick Joyner

Det er tydeligt, at det nye Jerusalem, ikke det gamle, er fokus i Åbenbaringens Bog. Vi har brug for at kende formålet med begge for at forstå Guds hensigter ved slutningen af tidsalderen og for den kommende tidsalder. Jeg gemte de sidste par uger af denne undersøgelse for at omtale begges plads og søge en klarere forståelse af dette afgørende emne.

Et flertal af den fremrykkende kirke synes at være klar over og forpligtet til at genoprette Israels plads i Guds plan. Det er dog ikke tilfældet hos flere af den institutionelle kirke. Det ser også ud til, at kun en meget lille procentdel af messianske jøder synes at forstå kirkens plads i Guds plan for afslutningen på denne tidsalder eller den kommende tidsalder. Deres overvældende fokus er på det nuværende Jerusalem, og kun få synes at fatte "Jerusalem i himmelen", eller det "Nye Jerusalem", som er fokus i Åbenbaringsbogens konklusion. Dette er ikke så overraskende, da meget få kristne heller gør det.

Ligesom mange kristne fejlagtigt anvender nogle af de løfter, der er givet til det naturlige Israel til kirken – et grundlag for det, der kaldes "Erstatningsteologi" – anvender mange jødiske troende (og mange kristne) fejlagtigt løfter eller profetier om det nye Jerusalem på det gamle. Jeg kalder dette "Erstatning, Erstatningsteologi," da de erstatter mange af kirkens formål med det naturlige Israel. At kunne skelne mellem disse er afgørende for at forstå slutningen af denne tidsalder og den kommende tidsalder.

Tænk på, at der var en periode på omkring to tusinde år, hvor Gud næsten udelukkende handlede med eller gennem det jødiske folk. Nu har der været næsten to tusinde år, hvor det meste af Guds arbejde var til og gennem hedningerne, hvilket kaldes "hedningernes tider." Mange antager fejlagtigt, at når hedningernes tid er fuldendt, vil vi vende tilbage til en anden tid for jøderne, men det er ikke tilfældet. Det vil være en tid, hvor jøder og hedninger er forenet i det "én nye menneske," som apostlen Paulus talte om til efeserne. Mange fra begge lejre taler om "den ene nye mand", men det er tydeligt, at få forstår det.

Israels genoprettelse er et mirakel, og dets implikationer er så enorme, at det er forståeligt, at mange har ladet dette formørke deres forståelse af det kommende Nye Jerusalem, som vi får at vide er bruden, Lammets hustru. Mange messianske jøder har en forståelse af kirkens plads i Guds planer, men den er mindst lige så overfladisk som den forståelse mange uoplærte kristne har om Israels plads. Vi kan ikke virkelig forstå Israel, og det nuværende Jerusalems plads i Guds plan, uden at forstå "Jerusalem i himmelen," eller det "Nye Jerusalem," som er fokus for konklusionen i Johannes Åbenbaring.

Det burde ikke være så overraskende, at få messianske jøder synes at forstå det nye Jerusalems plads, da meget få kristne heller ikke gør det. Synet for begge er stadig for det meste jordisk. Både kristne og jøder har meget at lære om den anden, og vi er nødt til at gøre dette, fordi vores ultimative skæbne er forbundet. Ingen af os kan komme derhen, hvor vi skal hen uden den anden, og vores ultimative skæbne er at være "ét nyt menneske", ikke to.

Jeg har stor respekt for messianske bevægelser. Mange ville blive inkluderet på en liste over de mest modige mennesker, jeg kender. Mange af deres brødre, jøderne, hader dem og forfølger dem, især dem i Israel. Mange kristne betragter dem i bedste fald som en forglemmelig afvisning. Det Nye Testamente bekræfter messianske jøders plads som værende både troende på Jesus som deres Messias, og alligevel kaldet til at opretholde deres jødiske kultur og identitet. Vi ser denne sondring ofte blive hædret i Det Nye Testamente, og det er en, kristne har brug for at forstå og ære.

Mange evangeliske kristne er pro-Israel af bibelske årsager, og de elsker også de messianske bevægelser. Jeg forventer at se alle kristne, der bevæger sig i Guds nuværende hensigter, gøre dette inden udgangen af denne tidsalder, fordi det er så vigtigt for at forstå vores egen plads i disse tider. Det er dog meget sjældnere at finde messianske troende, som kender, elsker og lærer Guds sted for kirken. Faktisk synes der at være lige så høj en procentdel af messianske troende, der er anti-kirkelig, som der er kristne, der er anti-jøder (og der er mange af disse). Der er grunde til dette på begge sider, men de er ikke gode grunde, og begge sider skal overvinde dem.

Som en kristen leder med en ret betydelig rækkevidde bliver jeg ofte kontaktet af messianske grupper, der ønsker at "blive partner" med mig. Jeg er altid åben over for enhver form for partnerskab, der vil fremme kongeriget, men jeg er især åben over for disse, fordi det skal ske. Når jeg spørger, hvordan de ser dette partnerskab fungere, har svaret været fokuseret, med kun én undtagelse, 100 % på måder, hvorpå vi kan støtte dem eller bidrage til deres projekter. Der er tilsyneladende ikke engang en tanke om, hvordan de kan hjælpe os eller bidrage til det, vi laver.

Da jeg spurgte, hvad vi ville få ud af dette "partnerskab", tilbød nogle, at en måde at hjælpe os på er, at de kommer og underviser vores folk om Guds hensigt med Israel. Nu tror jeg, at undervisning er vigtig, men jeg ved også, hvor mange kristne, der føler sig slidte og brugte på grund af det, med ringe eller ingen gengældelse. De fleste messianske jøder har lige så meget brug for en åbenbaring af Guds hensigt med kirken.

Hvis ovenstående nu var forretningsforslag, ville ingen tage dem seriøst. Det gør jeg dog selvom de (indtil videre) næsten er helt ensidige. Da det blev profeteret i Apostlenes Gerninger, at en hungersnød ville komme over hele jorden, forberedte kirken sig på dette ikke ved at hore, men ved at tage et offer til de trængende brødre i Israel. Som vi lærer i Romerbrevet, bør de, der har modtaget så meget åndeligt fra det jødiske folk, være villige til at hjælpe dem med fysiske behov.

At give er én ting, men når nogen foreslår et "partnerskab", laver jeg stadig en meget seriøs " rettidig omhu," før jeg slutter mig til nogen i et så seriøst forhold. Som enhver sund organisation, har jeg præciseret det meget tydeligt, hvordan præstationen i denne aftale ser ud. De, der ikke gør forretninger med så klare hensigter, holder ikke længe, og det gør tjenester eller kirker heller ikke. Dette er ikke min tjeneste, men jeg er en forvalter for Kongernes Konge. Så søg at gøre et bedre stykke arbejde med at styre sådanne ting for ham, end jeg ville gøre for nogen organisation eller regering.

Nu har de fleste "partnerskaber" tilbudt mig af kristne tjenester været den samme slags ensrettede gade, idet de næsten udelukkende handler om, hvad vi kan gøre for dem med lidt eller intet tilbud om, hvad de kan gøre for os. Jeg tager bare dette som en indikation af, at vi alle skal modnes, før en ægte tilslutning er mulig. Men som tiden skrider frem, vil sådanne fagforeninger ikke kun være mulige, de vil være afgørende for, at enhver af os kan nå vores fulde formål.

Det mest seriøse partnerskab, vi nogensinde kunne indgå i på denne jord, kommer til at komme mellem kirken og Israel. Det ser ud til, at begge sider har noget at modne, før vi er klar, og at arbejde sammen på enhver måde, vi kan, er en god måde at blive klar til det på.

Ugens Ord 49
OP