Åb. 19:1-5:
Efter disse ting hørte jeg en høj røst fra en stor skare i himlen, der sagde: "Halleluja! Frelse og ære og magten tilhører Herren vor Gud!
Thi sande og retfærdige er hans domme, fordi han har dømt den store skøge, som fordærvede jorden med sin utugt; og han har hævnet sine tjeneres blod på hende, der er udgydt ved hende."
Igen sagde de: "Halleluia! Hendes røg stiger op for evigt og altid!"
Og de fireogtyve ældste og de fire levende skabninger faldt ned og tilbad Gud, som sad på tronen, og sagde: "Amen! Halleluja!"
Da lød en røst fra tronen, som sagde: "Priser vor Gud, alle hans tjenere og dem, der frygter ham, både små og store!"
Nu kommer vi til nogle af de mest spændende profetier om tidens afslutning og om udfoldelsen af den kommende tidsalder – Guds rige, der kommer til jorden.
Først ser vi en stor glæde over, at Herren har dømt den store skøge, der fordærvede jorden, og at han har hævnet blodet fra alle sine hellige, som blev dræbt af hende. Vi får at vide, at røgen fra hendes ødelæggelse vil stige for evigt. "For evigt" er ikke en helt præcis oversættelse af det græske ord aion. Det er mere præcist og ofte oversat til "tidsalder" eller "tidsaldre". Ikke desto mindre kan vi konkludere heraf, at røgen fra hendes ødelæggelse vil være tydelig i lang tid.
Da den næste tidsalder er Kristi tusindårsrige på jorden, kunne vi konkludere, at røgen fra ødelæggelsen af denne skøgekirke vil være tydelig gennem den tidsalder. Hvorfor er dette vigtigt? Fordi lektionerne fra denne mest forfærdelige episode af menneskehedens historie skal huskes og læres for altid.
Dernæst ser vi, at de fireogtyve ældste og de fire levende skabninger foran Guds trone slutter sig til tilbedelsen for denne store begivenhed med ødelæggelsen af den store skøge. Så kommer formaningen fra selve Guds trone til alle Herrens tjenere om at deltage i fejringen. Sådan ses ødelæggelsen af denne skøge i himlen - det er en grund til stor fest.
Så hvordan skulle dette påvirke os nu? Det er klart, at det er rigtigt at glæde sig over ondskabens ødelæggelse. Vi ser også, at de, der beklager ødelæggelsen af denne store skøge, er dem, der havde forretningsinteresser med hende. Igen er der en grund til, at "dyrets mærke" er et økonomisk mærke, der bestemmer, om vi kan købe, sælge eller handle med de nuværende kræfter i denne tidsalder. Hvis vi er for eller imod noget baseret på forretningsinteresser, så er vi vidt åbne for bedrag og ende på den forkerte side.
I Åb. 18:4 lyder opfordringen til Guds folk om at "gå ud af hende." For det første indikerer det, at Guds folk er i dette "mysterium Babylon", også kaldet "den store skøge". Historien afslører, at i de tider, hvor den største korruption og ondskab blev begået af dette system, opstod nogle af de største helgener i hende og forbliver i hende den dag i dag.
En af de mest bemærkelsesværdige kristne i middelalderen var Frans af Assisi. Selv hans kritikere skrev efter hans død, at før ham blev saligprisningerne betragtet som et ideal for den kommende tidsalder, men at det ikke var muligt at opnå en sådan åndelighed i denne tidsalder. Dette kunne ikke siges efter Frans, fordi han virkelig levede efter Kristi saligprisninger. Bemærkelsesværdigt nok levede denne store helgen i en tid med nogle af de mest korrupte paver, hvoraf nogle var hans venner. Hvordan kunne dette være? Vel, lærte Jesus ikke, at det ikke var dem, der havde det godt, der havde brug for en læge?
Så har vi et væld af nogle af de mest effektive evangelister i historien, som var katolikker, men som prædikede Jesus, og Helligånden var mægtig i dem. Det er veldokumenteret, at de fleste af disse bevægede sig i Åndens kraft og gaver ligesom apostlene gjorde i begyndelsen. Nogle omvendte og disciplede hele nationer på et niveau, der ikke ofte er blevet duplikeret.
Pave Johannes Paul II var en af vor tids store kristne ledere. Hans mod og profetiske standpunkt mod kommunismen var med til at knuse jerntæppet og befri hundreder af millioner af mennesker fra den værste menneskelige trældom. Han havde en bemærkelsesværdig gave til helbredelse og mirakler og formanede alle katolikker til at søge dåben i Helligånden og Åndens gaver. Resultatet var over hundrede millioner genfødte karismatiske katolikker.
Så er det på tide at kalde de sande helgener ud af dette system? Som vi læser i Åb. 18, var det en stor engel, eller budbringer, der kom med proklamationen, at "Babylon er faldet." Det var efter dette, at Herrens folk fik besked på at "gå ud af hende." Dette er ikke sket endnu, så det er ikke tid til at kalde Guds folk ud. Det er min opfattelse, at dette ikke vil ske, før der er en ny vinsæk, der ikke er af samme karakter, at kalde dem ind i.
Så hvad skal vi gøre nu? Søg den nye vinsæk og søg det "nye Jerusalem", byen som Gud bygger.
Ugens Ord 17