Åb. 16:17-21:
Derefter hældte den syvende engel sin skål ud i luften,
og en høj røst kom ud fra himlens tempel fra tronen og sagde: "Det er sket!"
Der var lyde og torden og lyn, og et stort jordskælv, et så kraftigt jordskælv,
som ikke havde fundet sted, siden mennesker var på jorden.
Nu blev den store by delt i tre dele, og nationernes byer styrtede sammen.
Og det store Babylon blev ihukommet af Gud, så han gav hende bægeret med vinen fra hans vredes glød.
Og hver ø forsvandt, og bjergene fandtes ikke mere.
Og stort hagl fra himlen faldt over mennesker, hver hagl var omtrent en talentvægt.
Menneskerne bespottede Gud på grund af haglens plage, da denne plage var overordentlig stor.
Dette er den syvende og sidste af Guds vrede udgydt af disse engle, og det er de mest ødelæggende. Vi har endnu ikke set et jordskælv af denne størrelsesorden eller hagl af denne størrelse. Men hvis vi tager det, der repræsenteres af disse vredes skåle, ser det ud til, at vi hurtigt nærmer os alt, hvad der er forudsagt.
Det er rigtigt først at se på den fysiske opfyldelse af disse ting, men der er også åndelige slutninger. Torden kan repræsentere profetiske budskaber, der går frem, og lyn taler ofte om åbenbaring, især åbenbaring, der afslører ting skjult i mørke. Øer repræsenterer nogle gange kulturer eller samfund i profetisk symbolik, og havet kan også betyde menneskelighed, som vi ser på steder som Esajas 17:12.
Jordskælv repræsenterer nogle gange revolutioner. I begyndelsen af 1990'erne skete der en revolution i den skala, som verden ikke havde set, da det kommunistiske åg blev kastet af og jerntæppet kollapsede. Det kan synes at være den åndelige opfyldelse af dette, men jeg ser efter, at det naturlige sker først, og det ser heller ikke ud til, at vi har haft et naturligt jordskælv endnu af den beskrevne størrelse.
Vi kan forvente, at disse ting sker fysisk, men vi må ikke gå glip af, hvad de afspejler i ånden. Disse forudsiger alle massiv ødelæggelse, forstyrrelse og civilisationsomfattende ændringer. Vi kan ikke forhindre disse bibelske profetier i at blive opfyldt, men der er ting, vi kan gøre for at forberede os på dem. Vi har et rige, der ikke kan rokkes. Hvis vi bygger vores liv på riget som instrueret, vil vi ikke blive rystet, uanset hvad der sker i verden. Vi vil kun være i stand til at hjælpe andre, hvis vi står på så solid grund.
Der er instruktioner til, hvordan man forbereder sig på dette i Hebræerbrevet 12, hvoraf vi vil se på de sidste par vers her:
I står jo ikke som Israels folk ved et håndgribelig bjerg, med flammende ild, og til mulm og mørke og uvejr,
og ikke til basunens lyd og til en røst, så de, som hørte den , bad sig fri for at høre mere.
For de kunne ikke udholde, hvad der blev befalet: "Selv et dyr der rørte ved bjerget, skal det stenes."
Ja så skræmmende var synet , at Moses sagde: "Jeg er forfærdet og skælver."
Men I er nu kommet til Zions Bjerg og til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til en højtidsskare skare af engle i tusindetal,
og en menighed af førstefødte , som er indskrevet i himlene, til Gud,
alles dommer, til de fuldkomnede retfærdiges ånder som er nået til fulldendelse,
til Jesus, den nye pagts mellemmand, og til bestængelsernes blod, der taler om noget bedre end Abels.
Pas på, at du ikke afviser ham, der taler. For hvis de ikke undslap, som afviste ham, som talte guddomsord her på jorden,
så skal vi det meget mindre undslippe, hvis vi vender os bort fra ham, der taler fra himlene.
Dengang fik hans røst jorden til at rokkes; men nu har han lovet og sagt: "Endnu en gang ryster jeg ikke blot jorden, men også himlen."
Men dette, "endnu en gang" , giver tilkende. at de ting, der kan rokkes, fordi de er skabt,
skal forvandles, foe at de ting, der ikke kan rokkes, skal blive bestandig.
Derfor, eftersom vi modtager et rige, som ikke kan rokkes, lad os have nåde,
hvorved vi kan tjene Gud på en velbehagelig måde med ærbødighed og gudsfrygt.
For vores Gud er en fortærende ild. (Hebr. 12:18-29)
Hvis vi vandrer i den rene og hellige Gudsfrygt, så behøver vi ikke at frygte noget andet, heller ikke hans vrede, som han lover at beskytte sine trofaste imod.
Ugens Ord 11