Til Oversigt 2017

Korsets Kraft — Åbenbaringens Bog 43
Rick Joyner

Robin McMillan og jeg mødes et par gange om ugen bare for at snakke, og nogle virkelig dybe åbenbaringer kommer fra disse tider. Han gjorde en stor pointe for nylig, da han fortalte, hvordan vi i Kristus bliver medlemmer af Kristi slægt – den ædleste slægt på jorden. Overvej nu dette: Adam og Eva syndede; Noah blev fuld; Abraham og Isak var villige til at give deres hustruer til hedninge for at beskytte sig selv; Jacob løj, snød, planlagde og stjal. Moses var en morder, Rahab var en skøge, kong David var en morder og ægteskabsbryder, og listen fortsætter. Dette er kongernes Konges slægt – Messias!

Pointen er, at vi alle har brug for nåde og barmhjertighed. Vi får at vide, at vi vil høste, hvad vi sår, så hvis vi vil høste nåde, må vi så nåde hver chance, vi får. Hvis vi ønsker at høste barmhjertighed, bør vi så barmhjertighed hver chance, vi får, og hvor meget mere så ikke til Guds børn. Tænk på, hvordan du ville have det, hvis nogen behandlede et af dine børn hårdt. Det er grunden til, at vi bliver befalet, at når vi genopretter andre, gør vi det med mildhed – det er Guds egne børn, vi har med at gøre, og han elsker dem uanset hvad de har gjort.

Lad os beslutte, at vi ikke vil begrænse korsets kraft til at frelse, helbrede, forløse, forsone og genoprette. Vi begrænser korsets kraft, når vi ser nogen som uden for dets rækkevidde. Vi begrænser det, når vi sætter tid eller andre grænser for dets evne til at frelse og genoprette.

Herrens værste fjende, da han vandrede på jorden, var farisæerne, de religiøse konservative på hans tid. Tidens mest forhærdede, radikale og grusomme farisæer så ud til at være Saulus fra Tarsus. Han var rasende på den unge kirke og forfulgte kristne til deres død begyndende med den første kristne martyr, Stefanus. Selv denne mand, sandsynligvis troens største fjende, var ikke uden for korsets kraft, hvilket i sidste ende gjorde ham til muligvis den største apostel og største forsvarer af troen.

2 Kongebog 3:26-27 fortæller en af de mere bizarre historier i skrifterne, en der styrker det åndelige princip om ofringens kraft under en kamp mellem Israel og Moab:

Da kongen af Moab så, at kampen var for hård for ham, tog han 700 mænd med sig, som drog sværd, for at bryde igennem hen til kongen af Edom; men det kunne de ikke. Så tog han sin ældste søn, som skulle regere i hans sted, og ofrede ham som et brændoffer på muren. Og der kom heftig vrede over Israel, og de drog bort fra ham og vendte tilbage til deres eget land.

Desværre ser sataniske tilbedere ud til at forstå kraften i ofring bedre end mange kristne på dette tidspunkt. Hvis et sådant dæmonisk offer af sin søn af en hedensk konge kunne have en sådan magt, hvor meget mere magt har Guds Søns offer?

Der er intet stærkere i hele skabelsen end Lammets blod, og derfor står der skrevet: "De har overvundet ham på grund af Lammets blod" (se Åb 12:11) Denne kraft frigives ved simpel tro på Jesu offer. Det dækker over de troende og kan beskytte dem, der tror mod hvad som helst. Det er den kraft, vi skal vandre i ved slutningen af tidsalderen.

De, hvis fællesskab er med dæmoner, må bringe et nyt offer for alt. Jesus bragte ét offer for alle og for alle tider. Der behøver ikke være et nyt offer for hvert behov, men simpel tro på, hvad Jesus udrettede på korset. Hans offer er nok til at dække alt.

I 1 Kor. 1:18 får vi at vide, at korset er "Guds kraft". Der er ingen større kraft i universet end Guds kraft, og derfor er der ingen større kraft end korset. Tro på det. Voks i din tro på Guds Søns kors. Der er ingen større forberedelse til de kommende tider, som vi kunne gøre, end dette.

Ugens Ord 44
OP