Til Oversigt 2017

Hvem er de 144.000? – Åbenbaringens Bog 24
Rick Joyner

Enhver, der tror på forsoningen af Jesu kors, er forløst og vil få evigt liv. Der er dog langt mere i vores kald end blot at sikre frelse. Missionsbefalingen er at gøre disciple, ikke kun omvendte. Når vi studerer Herrens lærdomme om hans disciples kendetegn, kan vi undre os over, om vi kender nogen. At være Kristi discipel er ikke et let liv, men det er vejen til det mest tilfredsstillende liv, vi kan leve. Dette er et liv i "at vokse op i alle ting til ham" (se Ef 4:15).

En discipel vil kende slavens/trællens kaldelse. Trofaste slaven/trællen kan ophøjes til at være Guds venner. Trofaste venner kan ophøjes til at være sønner (og døtre) af Gud, evige medlemmer af hans husstand.

Beseglingen af hans slaver/trælle i Åbenbaringens bogen 7 indebærer, at der er så mange, at Herren må holde jordens vinde tilbage, indtil de alle er beseglet. Dette indikerer, at mange er ved at modnes og på vej til at blive Guds sønner, som Paulus skrev om til romerne – hele verden stønner og trænger sig på for deres manifestation. Dette gør versene i Åb. 7:4-8 forståelige:

Og jeg hørte tallet på de beseglede, hundrede og fireogfyrre tusinde beseglede fra hver stamme af Israels sønner:

fra Judas Stamme blev tolv tusinde beseglet, fra Rubens Stamme tolv tusinde, fra Gads Stamme tolv tusinde,

fra Asers Stamme tolv Tusinde, fra Naftalis Stamme tolv Tusinde, fra Manasse Stamme tolv Tusinde,

fra Simeons Stamme tolv tusinde, fra Levis Stamme tolv tusinde, fra Issakars Stamme tolv tusinde,

fra Zebulons Stamme tolv tusinde, fra Josefs stamme tolv tusinde, fra Benjamins stamme, tolv tusinde blev beseglet.

Der er mange teorier om, hvem de 144.000 er, og næsten alle skoler i endetidslære har en anden mening. Det er ikke sandsynligt, at de er bogstavelige jøder, fordi alle på nær to stammer forsvandt, og der er næppe en jøde, der ved, hvilken stamme de er fra. Selvfølgelig ved Gud det, så vi kan ikke helt udelukke dette, men det er mere sandsynligt, at de bibelske stammer var profetiske modeller for disse.

Før vi graver ned i betydningen af dette, er vi nødt til kort at tage fat på to noget populære lære der er anstødssten for at forstå denne gruppe. Den første er erstatningsteologi. Denne lære får kirken til at erstatte og påtage sig alle de løfter, der er givet til nationen Israel. Den anden lære synes at være opstået for at modarbejde erstatningsteologi. Jeg kalder det "erstatning, erstatningsteologi." Denne lære hævder, at den genfødte nation Israel vil erstatte kirken og påtage sig de løfter, der er givet til kirken. Begge læresætninger er fejlagtige og afleder os fra den ultimative åbenbaring, der er forudsagt i Det Nye Testamente.

Tiden mellem Abraham og Kristus var omkring to tusind år. Gud handlede næsten udelukkende med det jødiske folk i denne tid. Fra Kristi tid og indtil nu, næsten to tusinde år, har vi haft "hedningernes tider," hvor Gud næsten udelukkende har handlet gennem hedningerne. Ved slutningen af hedningernes tid vil vi ikke gå ind i en anden tid for jøderne, men snarere åbenbaringen af "det ene nye menneske" - jøderne og hedningene forenet, som forudsagt i Efeserne 2:15.

Hvad har det med de 144.000 at gøre? Kan det være, at disse ikke er jøder eller hedninger, men det "et nyt menneske?" Hvis ja, hvordan passer dette sammen med fortællingen i Åb. 7? Vi vil undersøge det senere i dette studie.

Nogle grupper, såsom Jehovas Vidner, tror, at de er de 144.000 i Åb. 7. Det giver ikke meget mening, for der er millioner af Jehovas Vidner. Jeg diskuterede dette med en række Jehovas Vidner og fandt ingen, der troede, at de var en del af dette selskab i Åb. 7. Det, de hævdede at tro, var, at de forventede, at disse var de hellige, der opstod ved slutningen af tidsalderen, som ville vandre i den kraft og myndighed, som Herren gjorde, da han vandrede på jorden, fordi de ville blive så fuldt ud i ham. De Jehovas Vidner, som jeg diskuterede dette med, mente, at deres job som Jehovas Vidner var at bane vejen for dette store selskab.

Nu kan baptister have mange forskellige meninger om sådanne ting indbyrdes, ligesom katolikker eller enhver anden gruppe kan, så jeg tager ikke Jehovas Vidner, som jeg talte med, som en afspejling af, hvad de alle tror om dette, men det var bemærkelsesværdigt for mig, at der var så mange, som jeg fandt. Da jeg fortalte dem om de mirakler, jeg personligt havde været vidne til, og det voksende antal mennesker, der nu gør tegn og undere, der følger efter dem, blev de Jehovas Vidner, jeg talte med, meget begejstrede og troede, at deres store selskab var ved at blive manifesteret.

Jeg fandt også lignende overbevisninger blandt nogle mormoner, jeg talte med. Ligesom Jehovas Vidner har jeg ingen idé om, hvor stor en procentdel af mormonerne, der holder til denne tro, men det så ud til, at det kunne være mange. Dette bekræftede i mig, hvad jeg var blevet vist som ung troende. Jeg fik at vide, at som samaritanerne, der havde fejl i deres tro, men som var de mest lydhøre over for Herren, da han kom, og over for hans evangelium, når de blev forkyndt for dem som Filip gjorde, at grupperne som Jehovas Vidner og mormoner, der i dag har en blanding vil opleve stor vækkelse og frelse i slutningen af tidsalderen.

Alligevel, fordi der er så mange forskellige meninger om disse 144.000, vil vi bruge endnu en uge på at etablere rødderne til den bibelske symbolik, der kan fastslå mere klart, hvem denne gruppe er på grund af deres store betydning.

Ugens Ord 25
OP