Til Oversigt 2017

Undgå Dyrets Mærke - Åbenbaringens Bog 23
Rick Joyner

Vi fortsætter her vores studie af, hvordan åbenbaringen blev givet til Herren for at give til hans tjenere. I Åbenbaringens Bogen 7 får vi at vide, at Herren vil holde jordens fire vinde tilbage, indtil hans tjenere er blevet beseglet. Derfor er det kun de, der har omfavnet en tjeners liv, som fuldt ud kan forstå denne vision og er sikre på ikke at tage dyrets mærke.

Et spørgsmål, nogle har, er, betyder livet som træl, at vi aldrig gør noget for os selv? Nej. Tværtimod er der ingen større frihed, som vi nogensinde kunne kende end at være Herrens slave, og der er heller ikke noget mere tilfredsstillende i livet, end når vi sætter hans interesser først. Han er den mest vidunderlige Mester, vi nogensinde kunne have, og han viste, hvor stor hans kærlighed til os er ved den pris, han betalte – sit eget offer på korset.

Det er skrevet, at Herren kendte os og dannede os før verdens grundlæggelse, og hans ultimative formål, at vi bliver alt, hvad han skabte os til at være. Men som han lærte: "For den, der ønsker at redde sit liv, vil miste det; men den, der mister sit liv for min skyld, skal finde det” (Matt 16:25).

Vi er skabt i Guds billede, eller mere præcist, vi er skabt i Guds natur. Hans natur er at elske og gennem kærlighed at give. Han elskede verden så meget, at han gav verden sit bedste – Han's eneste søn. Det er det højeste udtryk for hans natur, og ligeledes findes det højeste udtryk for, hvem han skabte os til at være, findes i at give.

Åbenbaringens Bog er klar, at den tid kommer, hvor enhver, der ikke vil tage dyrets mærke, ikke vil være i stand til at købe, sælge og handle, men de, der er blevet Herrens trælle, behøver det ikke, fordi de har Herren som deres kilde. Så det vigtigste, vi kan gøre for at forberede os til denne tid, er at vokse i vores tillid til Herren som vores Forsørger.

Dette betyder ikke, at vi ikke vil blive kaldet til at gøre nogle ting i det naturlige, såsom at opbevare proviant, for at forberede os til disse tider, men vi vil gøre disse ting i tro, ikke i frygt. Frem for alt skal vi lære den lektie Jesus lærte i Johannes 4:32-34:

Han sagde til dem: "Jeg har mad at spise, som I ikke kender til."

Derfor sagde disciplene til hinanden: "Har nogen bragt ham noget at spise?"

Jesus sagde til dem: "Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.

Når vi udfører vores Mesters arbejde, vil han opretholde livet for os. Jesus gik et sted, hvor han ikke engang havde brug for naturlig mad, og han kom for at vise os, hvordan vi også kan leve. Selvom det kommer til det sted, hvor vi ikke kan spise uden at tage dyrets mærke, så kan vi regne med, at han enten sørger for os eller opretholder os uden naturlig forsyning.

Vi bør beslutte, ligesom Daniels tre venner, der ikke ville bøje sig for at tilbede den gyldne statue af Nebukadnezar, at Herren kan udfri os fra hvad som helst. Selvom han vælger ikke at udfri os, vil vi ikke tilbede andre end ham.

At være Kristi discipel er ikke et let liv, men det er vejen til det bedste og mest tilfredsstillende liv, vi kan leve. Dette er et liv med modning i Kristus ved at "vokse op i alle ting til ham" (se Ef 4:15). Efter frelsen, hvis vi fortsætter med at blive en discipel, vil vi erkende tjenerens kaldelse. De, der er trofaste tjenere, kan ophøjes til at være venner af Gud. De trofaste venner kan ophøjes til at være Guds sønner og døtre – evige medlemmer af hans egen husstand.

Ugens Ord 24
OP