Til Oversigt 2017

Den Ene på tronen - Åbenbaringens Bog 1
af Rick Joyner

I Åb. 4:1-4 kommer vi til en af de mest vidunderlige og opmuntrende passager i denne store åbenbaring:

1. Derefter så jeg, og se, en dør var åben ind til Himmelen, og den samme røst, der lød som en basun,
og som jeg før havde hørt tale til mig, sagde: »Kom herop, så skal Jeg vise dig, hvad der skal ske herefter.«
2. Straks kom jeg under Åndens magt; og se, en trone stod i Himmelen, og der sad Én på tronen,
3. og Han, som sad der, var at se til som jaspis og sarder, og der var en regnbue rundt omkring tronen, at se til som smaragd.
4. Og i kreds om tronen så jeg fire og tyve troner og på tronerne fire og tyve ældste,
iførte hvide klæder og med gyldne sejrskranse på deres hoveder.

Denne dør, der står åben i, eller til, himlen er stadig åben. Den er åben for enhver, der hører Han's stemme og invitationen til at "komme herop." Denne dør til himlen er døren til den nye skabelses hjem – dem, der nu er himlens borgere. De, der finder denne dør og går ind, er dem, der bliver mere hjemme i de himmelske steder end på jorden.

De, der går ind i denne dør, vil se det samme, når de kommer ind – Ham, der sidder på tronen. Vi ser gennem hele skriften, at når himlene åbnes, som de var for Stefanus, da han led martyrdøden, vil vi se Ham på tronen. Sand tro er resultatet af at se Ham – hvem hHan er, og hvor Han sidder over al styre og autoritet og herredømme. Intet sker uden Han's tilladelse og for Han's herlige formål. Når vi ser Ham i Han's herlighed, indtager alle jordiske og midlertidige formål deres retmæssige plads som dunkle og ubetydelig i sammenligning.

Regnbuen og ædelstenene, der siges at ligne Han's udseende, er betydningsfulde i deres åbenbaring af Han's autoritet, Han's trone. Jesus er her "som en jaspissten og en sardus af udseende." Mange forskere mener, at ordet oversat med "jaspis" i denne tekst er en fejltagelse - det burde have været oversat til "diamant". Det, vi kalder "jaspis"-sten i dag, er ikke "som krystal" eller "gennemsigtige", som denne sten er beskrevet her, men det er diamanter. Diamanter betragtes også som "mest dyrebare" eller mest værdifulde.

Diamanter dannes, når sort kul udsættes for ekstremt tryk og varme. Det er det, vor Herre underkastede sig, da Han "tømte sig" for sin guddommelige natur og påtog sig menneskets skikkelse. Gennem hele sit liv var Han udsat for presset og varmen fra ekstreme prøvelser. Selvom Han var Sønnen, "lærte Han lydighed af det, Han led" (se Hebr 5:8). Hvis Sønnen ville lære lydighed på denne måde, hvor meget mere skulle vi så ikke omfavne de prøvelser, der giver os mulighed for at gøre det samme? Jesus gjorde det for at skabe vejen for menneskeheden til at blive forvandlet fra det mørke og beskidte til det "mest dyrebare". Alle prøvelser har til formål at forvandle os.

Diamanter bryder også lyset og nedbryder det i individuelle og strålende farver, der repræsenterer de store sandheder i Guds natur. Diamanter er den hårdeste af alle sten og bruges til at skære og forme de andre. Sådan er Kristi natur, som er uforanderlig, men som vil forme og forandre alle andre.

Den her nævnte sardussten er lys rød. Dette taler om Han's blod, der er udgydt til verdens frelse, som for evigt vil være en del af Han's åbenbarede herlighed.

Smaragdstenen er grøn, hvilket normalt taler om livet i profetisk åbenbaring. Han er "livets fyrste", som leder os på "livets vej". Han's liv er et "uopslideligt liv", hvorfra vi får del i Han's evige liv. I profetisk symbolik symboliserer grøn også undervisning. Han er Læreren, og Han's lære fører os til livets vej og holder os på den.

Regnbuen er den herlige skønhed, der minder os om Guds pagt med mennesket. Guds ord er sandt. Han vil aldrig nogensinde bryde sin pagt med os. Dette er også Han's herlighed, som vi stoler på.

Jesus er døren, og alle, der træder ind i det himmelske rige, vil se Ham på Han's trone før noget andet. Som forklaret gentagne gange i Det Nye Testamente, er Jesus den, gennem hvem og for hvem skabelsen blev frembragt, og den, i hvem alle ting holdes sammen. Derfor kan vi se Ham i alt, hvad der blev skabt. Han er den, vi bør se efter i alle ting. Han er også den, som Faderen leder efter i os.
Ugens Ord 2
OP