Til Ugens Ord

Han's Trofaste Vidne - Johannes Åbenbaring

Uge 28, 2016
Rick Joyner

Kirken i Pergamos bliver rost af Herren for at være trofast, selv i Antipas dage, som Herren kaldte Han's "trofast vidne." At dette er forbundet med "Satans trone" er ikke nogen tilfældighed. Paulus skrev i:

2 Tess. 2:3-4:
3. Lad ingen bedrage eller vildlede jer på nogen måde.
Først må jo frafaldet komme [dvs. den store oprør, opgivelsen af tro af bekendende kristne],
og lovløshedens menneske*, fortabelsens søn, åbenbares, *Antikrist [ham som er bestemt til at blive ødelagt]

Jer. 29:8. Matt. 24:11,23 f. Ef. 5:6. 1 Tim. 4:1. 1 Joh.2:18. Åb. 13:1ff. ANTIKRIST (2 Tess. 2:3-12), 1 Joh. 2:18-22.

4. han, som sætter sig op imod og ophøjer sig selv [så stolt og så uforskammet] over alt,
hvad der hedder Gud og helligdom, så han [faktisk kommer ind og] tager sit sæde i Guds tempel,
og offentligt proklamerer at han selv er Gud .

Es. 14:13 f. Ezek. 28:2. Dan. 11:36. Åb. 13:1-6. TEMPEL 1 Pet. 2:5.

De tidlige kirkefædre, der behandlede dette emne syntes at enige om, at de forventede, at dette "syndens menneske" eller "ødelæggelsens vederstyggelighed" [se Daniel 11:31] som Daniel henviste til, skulle tage sit sæde i Guds tempel , som er kirken. Ingen af de tidlige kirkefædre, eller endda reformatorerne indtil 1844 adventist bevægelsen forudså en genopbyggelse af det jødiske tempel i Jerusalem eller syndens menneske manifesterer sig der. De så ham snarere manifesterer sig i kirken.

Antipas betyder "anti-pave" eller "anti-far." Det var en bevægelse, der rejste sig efter kirken blev en statsreligion i Romerriget. Denne bevægelse modstod den enestående myndighed givet af kejser til biskopperne, især til Roms biskop. De i denne bevægelse mente, at den eneste hoved for kirken var Jesus, og at ingen skulle tage Han's retmæssige plads eller blive kaldt "fader", en titel, der er reserveres til Herren alene.

Over tusind år senere, rejste reformatorerne sig ligeså op til at være "Antipas". De erklærede den institution som ophøjede mænd til Kristi retmæssige plads som kirkens hoved at være "ødelæggelsens vederstyggelighed" eller "den vederstyggelighed, der ødelagde" kirken ved at adskille folk fra deres direkte relation til Herren ved at sætte mænd på Han's plads.

Der er andre faktorer til dette spørgsmål, der fortjener en langt dybere undersøgelse af de tidlige kirkefædres og reformatores skrifter. Nogle vi vil dække senere i dette studie af Johannes Åbenbaring. I denne ene åbenbaring som Johannes havde, er der en forbindelse til praktisk talt alle vigtige doktriner [lære], de åndelige fælder alle kristne og kirke skal lære at opdage, erkende og undgå, og historiske eksempler på hvordan de har udspillet historien skrevet i forvejen!

Den myndigheds struktur Herren byggede sin kirke på var strålende for sin enkelhed. Som var virksom, virkningsfuld, formålstjenlig, effektiv og duelig, ulig noget verden nogensinde havde set. Med ophøjelse af biskopperne til en position over ældste og diakoner, og derefter ærkebiskopper og biskoppen af Rom som hoved for kirken, ecclesia [ kirke forsamling ] blev af radikalt ændret til en afspejling af den verdslige, menneskelige myndighed på den tid, og ligeledes i vores tid.

Som vi fortsætter med at dække, hvad som udfoldede sig udfra dette, er det let at se, hvorfor reformatorerne ville kalde dette "ødelæggelsens vederstyggelighed", eller den måde det bogstaveligt talt er oversat, "vederstyggeligheden som ødelægger." Med dette, er kirkens karakter og natur blevet omdannet fra at være Kristus lig, til alt hvad der i virkeligheden var antikristlig, og på den tid banede vejen for mørket.

til uge 29
OP