Amerika's Vækker
Det Største Kristne Liv 43
Uge 43, 2015
Rick Joyner
George Whitefield 1714-1770
I en periode var George Whitefield et af de mest anerkendte navne i verden. Han var bestemt den mest kendte religiøse leder i sin tid og er krediteret for udbredelsen af den første store opvågning/vækkelse. Denne opvågning bragte ikke kun dybtgående ændringer til kristendommen, men også til den vestlige civilisation. Det er svært at forestille sig, hvordan verden ville være i dag uden Whitefields bidrag.
Whitefield blev født i 1714 i Gloucester, England. Han gik senere på Oxford University, hvor han mødte Wesley-brødrene, John og Charles. De tre sluttede sig til "The Holy Club" i Oxford og begyndte et venskab, der ville ændre verden. Sammen grundlagde de de
metodistiske se nederst
og evangeliske bevægelser, der ikke kun ændrede kristendommens, men også det britiske imperiums og de nordamerikanske koloniers livsbane.
Whitefield rejste til kolonierne og tjente som sognepræst i Savannah, Georgia, men han vendte tilbage til England i 1738 for at rejse penge til et børnehjem i Savannah. Mens han var i England, prædikede han for så store menigheder, at hans venner overtalte ham til at prædike for minearbejdere ved et friluftsmøde i Bristol. Han tiltrak enorme menneskemængder, nogle anslås at have været i titusindvis. Denne succes fik mange til at prøve at overtale ham til at blive, men han ønskede at vende tilbage til Savannah. Så han bad John Wesley om at overtage arbejdet i Bristol. Dette førte til, at begge mænd gik ind i de mest frugtbare perioder af deres liv.
Det er bemærkelsesværdigt, at Whitefield var en fast tilhænger af calvinismen [protestantiske teologiske system af Johannes Calvin og hans efterfølgere , som udvikler Luthers doktrin om retfærdiggørelse ved tro alene til en vægt på Guds nåde og centrerer sig om prædestinationslæren.], idet han var en fast tilhænger af prædestination [prædestination: forudbestemt (i kristen teologi ) læren om, at Gud har forordnet alt, hvad der vil ske, især med hensyn til nogles frelse og ikke andre. Det har især været forbundet med Sankt Augustin fra Hippo og Calvins lære.] og valg. John og Charles holdt fast i arminianismens doktriner [en teologisk bevægelse i protestantisk kristendom, der opstod som en liberal reaktion på den calvinistiske doktrin omprædestination. Bevægelsen begyndte tidligt i det 17. århundrede og hævdede, at Guds suverænitet og menneskers frie vilje er forenelige.], der blev betragtet som den modsatte af calvinismen. Alligevel forblev Whitefield og Wesley-brødrene hengivne venner og støtter af hinandens arbejde. Da Whitefield blev spurgt, om han troede, han ville se John Wesley i himlen, svarede han: "Nej. Jeg tror, at han vil være så tæt på tronen, og jeg så langt tilbage, at det vil være svært for mig at se ham der." Sådan var deres generøse holdning til hinanden og andre arbejdere og bevægelser, som de havde forskelligheder med. Denne ædle ånd ophøjede bevægelsen i folkets hengivenhed og åbnede mange til at række ud over deres egne læremæssige eller bestemte religiøse trossamfunds grænser.
Benjamin Franklin og Whitefield
Whitefield var blevet den mest berømte prædikant i Storbritannien, da han begyndte sin tur til de amerikanske kolonier i 1740. Han tiltrak hurtigt massive folkemængder, som han havde gjort i Storbritannien, og snart betragtede mange ham som den mest indflydelsesrige offentlige person i kolonierne. Benjamin Franklin var skeptisk over for de rapporter, han hørte om Whitefield og størrelsen af de menneskemængder, han han hørte om. Dette provokerede ham til at tage til Whitefields møde i Philadelphia for selv at se.
Da Franklin lyttede til Whitefields prædiken, besluttede han at gå væk fra mængden for at måle afstanden, hvorfra han kunne høre ham tydeligt. Derefter estimerede han det antal kvadratmeter, hver person havde optaget, og omfanget af halvcirkelmængden. Herved fastslog han, at Whitefields kraftfulde stemme blev hørt og forstået af over tredive tusinde mennesker på én gang.
Efter at have mødt Whitefield blev Franklin gode venner med ham. Franklin anså ham for at være en sand intellektuel og besluttede at trykke nogle af hans traktater, såvel som hele Whitefields prædikener i hans avis. Dette blæste endnu mere til opvågningens/vækkelsens flammer.
Franklin var tværkirkeligt og godkendte den måde, Whitefield tiltrak folk fra hele det kirkelige spektrum. Efter en af Whitefields prædikener skrev Franklin om det "vidunderlige . . . ændringer foretaget i vores indbyggeres væremåde." "væremådee" var det udtryk, der blev brugt dengang for moral. Han fortsatte om denne forvandling: “fra at være tankeløs eller ligeglad med religion, virkede det som om hele verden blev religiøs, så man ikke kunne gå gennem byen på en aften uden at høre salmer sunget i forskellige familier i hver gade.”
Whitefield, moraverne i Pennsylvania og Jonathan Edwards i New England var de tre store påvirkninger af den åndelige opvågnen/vækkelse i Amerika. Whitefields store forsamlinger var uden tvivl en væsentlig indflydelse, men det var den brede udbredelse af hans trykte traktater og artikler, som Franklin distribuerede, der vandede sæden, der blev sået i hans prædikener. Alle disse faktorer påvirkede kolonierne dybt og hjalp med at sætte nationens åndelige DNA til at udvikle sig.
I alt besøgte Whitefield Amerika syv gange og foretog tretten havoverfarter. Det blev anslået, at han prædikede atten tusinde prædikener, og over halvfjerds blev udgivet og distribueret. Whitefield prædikede et ligefremt evangelisk budskab, det mest kraftfulde af alle budskaber. Han prædikede på en måde, der bragte radikal transformation i England og kolonierne. Han tog evangeliet ud af de restriktive kirkebygninger og ind til de steder, hvor folket levede deres liv.
Whitefields stil var levende og levende med passion for Gud, ikke kold og formel, som mange var vant til i kirkerne. Det påkaldte et levende forhold til Gud, ikke blot tilslutning til en lære. Af denne grund havde folk en tendens til at reagere personligt og følelsesmæssigt, ofte gråd, grædende og stønnede over deres synd, eller glædede sig over Guds nåde og barmhjertighed. Folket hørte ikke bare om Gud ved Whitefields møder – de stødte på ham. En personlig oplevelse med Gud blev mere værdsat i vækkelsen end blot viden om ham.
Dette var en radikal afvigelse fra datidens typiske religiøse oplevelse. På grund af dette blev kirken et middel og ikke et mål i sig selv. Kolonisterne havde en tendens til at være individualister alligevel, men dette styrkede deres kærlighed til frihed og individets værdi. Vækkelsen anslås at have påvirket 50 % af kolonisterne, og dette har uden tvivl ført til deres ønske om ægte demokrati for deres regering. Det er sandsynligt, at den amerikanske revolution ikke ville være sket uden den store vækkelsen.
En Fortaler For Slaveri
Kolonien Georgia forbød slaveri i 1735, men i 1749 kæmpede George Whitefield for, at det blev legaliseret. Han mente, at de sydlige kolonier var for varme til, at hvide mænd kunne arbejde på deres marker, og at deres lande aldrig kunne være rentable uden slavearbejde. I 1751 legaliserede koloniens tillidsmænd slaveri, sandsynligvis på grund af Whitefields indflydelse. Han købte derefter slaver til at arbejde på sin egen plantage såvel som på sine børnehjem.
Whitefield var kendt for den venlige behandling af sine slaver og var kritisk over for enhver, der misbrugte deres egne slaver. Hans slaver var hengivne til ham. At han så brugen af slaver som acceptabel, men slavehandelen som forkert, er en gåde. Han så imidlertid slavehandelen som et middel til at udfri mange fra deres hedenske lande og føre dem til Kristus og frelse. Dette gav så deres afkom en chance for at blive næret i Herrens frygt og formaning. Han gik også ind for at købe en hel del for at gøre deres liv så behageligt som muligt.
Det har ofte været menneskers praksis at retfærdiggøre det onde ved at inkludere noget godt i dem, men den gode side af Kundskabens Træ er lige så dødbringende som den onde side. Så denne store prædikant, muligvis den mest ansvarlige for at så frihedens sæd i kolonierne, såede også slaveriets sæd. Manden, der bragte frelse og lys til kolonierne, plantede også, hvad der i sidste ende ville koste mange liv og skabe en hidtil uset ødelæggelse i USAs største krise – borgerkrigen.
Jeg husker, at jeg som meget lille barn besøgte mine oldeforældre, hvis ejendom stadig indeholdt de tidligere slavekvarterer på den. De var stolte over, at deres forfædre havde ejet slaver. Mine oldeforældre var blevet født længe efter borgerkrigen, men de talte stadig om det. Jeg husker deres samtaler om natten, mens de sad på verandaen, som ofte drejede sig om, hvor godt "deres slaver" var blevet behandlet. Når noget skal retfærdiggøres så meget, skal vi forstå, at det bare er ondt.
Vi må også undre os over, hvordan Martin Luther, der bragte så meget lys til verden gennem reformationen, kunne så sæd af had og ondskab i sine antisemitiske skrifter. På grund af disse skrifter er han af mange krediteret for at bane vejen for det jødiske holocaust. Jakob 3:11 spurgte: "Hvordan kan den samme brønd frembringe både frisk og bittert vand?" Prædikeren 3:16 svarer dette: "Også jeg så under solen, på retfærdighedens sted, at ugudelighed var der, og på retfærdighedens sted, at ugudelighed var der" (WEB). På dette tidspunkt på jorden kan vi ikke forvente ren retfærdighed eller ren ret men snarere en blanding af retfærdighed med uretfærdighed og ret med uret. Selv de største bibelhelte havde frygtelige fiaskoer, undtagen Én. Han er den, vi bør sætte vores lid til, ikke mennesket. I denne tidsalder vil selv de bedste af dem have en blanding.
Gennem mange prøvelser og kriser har Amerika gjort fremskridt med at konfrontere og overvinde nogle af vores onder, men der er stadig fremskridt at gøre. Det ultimative fremskridt kommer måske ikke, før vi lærer, at selvom et træ har god frugt, hvis det er blandet med ond frugt, så skal hele træet undgås. Der er et Livets Træ, Kristus selv, hvori der ikke er noget ondt og ingen giftig frugt.
Metodisme er en international protestantisk retning, der lægger vægt på en særlig "metodisk" from levemåde. Den lægger endvidere vægt på, at medlemmerne arbejder på deres personlige helliggørelse ved bøn og studier
Det protestantiske teologiske system af Johannes Calvin og hans efterfølgere, som udvikler Luthers lære om retfærdiggørelse ved tro alene til en vægt på Guds nåde og centrerer sig om prædestinationslæren.
prædestination: forudbestemt
(kristen teologi ) læren om, at Gud har forordnet alt, hvad der vil ske, især med hensyn til nogles frelse og ikke andre. Det har især været forbundet med Sankt Augustin fra Hippo og Calvins lære .
Ugens Ord 44
OP