2015 Menu
Stræve Efter Ham
Det Største Kristne Liv 21
Uge 21, 2015
Rick Joyner

Jeg har delt noget af min egen historie i denne undersøgelse, ikke som et eksempel på et stort kristent liv, men ud fra det, jeg har lært, da jeg stræbte efter det. Det, vi omtaler som "Det største kristne liv," er livet i jagten på Guds høje kald i Kristus Jesus, som apostlen Paulus beskrev det. Dette er tilgængeligt for alle, der elsker Herren mere end noget andet i dette liv, og som sætter det at gøre hans vilje højere end noget, de overhovedet kunne erhverve sig selv.

Som Paulus skrev til filipperne nær slutningen af hans liv, troede han ikke, at han endnu havde opnået denne krone, men "denne ene ting gør jeg, idet jeg glemmer, hvad der ligger bagved, stræber jeg videre mod Guds høje kalds mærke i Kristus Jesus” (Filipperne 3:13-14). Dette var hans livs fokus. Som jeg har delt, er jeg til tider blevet distraheret fra dette fokus, som mange andre sandsynligvis har. Men det største kristne liv vil blive fundet i jagten på dette kald. Hvis du er blevet distraheret fra det og nu igen drages ind i den største race af alle, så tøv ikke.

To af de største fælder for dem, der løber kapløbet om det høje kald, er stolthed og vildfarelse. Disse vil snuble os, hvis vi begynder at værdsætte os selv bedre end andre, fordi vi gør mere for Herren, eller hvis vi begynder at tro, at vi har opnået alt, hvad vi er blevet kaldet til.

Hvis apostlen Paulus, nær slutningen af et sådant ekstraordinært og monumentalt liv, ikke mente, at han endnu havde opnået dette høje kald, er det sandsynligt, at vi ikke kan vide, om vi har opnået i dette liv. De, der opnår, vil være så fortabte i Kristus, at de ikke længere er fokuseret på sig selv og det, de måske opnår. Jo højere vi går i jagten på ham, jo mere vil vi glemme alt om, hvad vi får og være hengivne til at se Herren modtage belønningen for sit offer. Dette er det sande liv i Galaterne 2:20, når: "Det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig."

Hvordan ville vi leve, hvis vores primære stræben hver dag ikke var det, vi kunne få ud af det, men hvad kunne vi gøre for ham?

Ugens Ord 22
OP