Den Overbevisende Vision
Det Største Kristne Liv 20
Uge 20, 2015
Rick Joyner
Jeg fortalte, hvordan jeg havde bygget en succesfuld forretning, mens jeg løb fra mit kald i Herren. Jeg tror, det blev velsignet af Herren, fordi han vil gøre alt, hvad han kan for at velsigne os, selvom vi ikke er fuldkommen lydige. Men som vi ser gennem hele skrifterne, vil Herren velsigne mange ting, han ikke vil bo i. Godt kan være det bedstes værste fjende, og der kan være stor forskel på det gode og det bedste. Vi får alle frihed til at træffe dette valg. Romerne 12:2 formaner,
Bliv ikke ligedannet med denne verden, men bliv forvandlet ved fornyelse af dit sind,
så du kan kende, hvad Guds vilje er, det som er godt og antageligt og fuldkomment.
Her ser vi, at Guds vilje kan være "god og acceptabel" eller "fuldkommen". Vi kan vælge det "gode og acceptable" og stadig være i hans vilje og få et godt og frugtbart liv. Der er ingen fordømmelse for dette, men snarere velsignelse og en evig belønning, der er langt større, end vi overhovedet kan forestille os. Men apostlen Paulus så noget meget større, som han løb efter, som han kaldte "Guds høje kald i Kristus." Selv nær slutningen af sit liv var han stadig i fokuseret jagt på dette (se Filipperne 3).
I Åb. 7 ser vi en "stor skare" fra hver stamme og tungemål foran Guds trone, der tilbeder ham. Disse vil være lykkeligere, end vi overhovedet kan forestille os i dette liv. Men i Åb. 3:21 får vi at vide, at de, der sejrer, vil være sammen med ham "på hans trone". Der er et højt kald, som enhver troende kan løbe efter, men selv hvis vi vælger at spille det sikkert og tage den lette vej, er belønningen ved at acceptere Kristi forsoning og leve i lydighed mod ham, der er ufattelig.
Da jeg så på vejen, som mit kald ville føre mig på, var den fyldt med farer. Den "acceptable" vej virkede sikker. Ingen af vejene er uden udfordringer, men at følge mit kald ville have mange flere. Den "acceptable" vej var en gennemprøvet vej, hvor mange gik den og lykkes ved blot at følge de veldefinerede forretningsprincipper. Den anden var næppe blevet rejst overhovedet på, og ført ind i det farlige områder, og det så ud til, at man i bedste fald kun kunne se nogle få skridt ad gangen.
Hvad ville få nogen til at vælge den hårde vej? Det samme, der fik Abraham til at vælge det - han havde en vision om en by, Gud byggede, som ville langt overgå alt, hvad mennesket kunne bygge.
At være en del af det, Gud bygger, er risikoen værd. Selvom du fejler, ville det være det værd at prøve. Det er en evig by.Efterstræbe det kan måske eller ikke gøre det muligt for os at nyde meget her, men det var så overbevisende, at Abraham, Isak og Jakob alle var villige til at bo i telte, når de var rige nok til at have bygget store paladser. Deres vision var på tingene i himlen, ikke hvad de kunne have her. De var ikke interesserede i, hvad de kunne bygge her, fordi de havde set noget andet, der var så fantastisk.
Dette er den vision, der har tvunget enhver sande udlænding siden Abraham. At følge denne vision er det største eventyr, man kan opleve i dette liv. Men som alle sande eventyrer er det ikke trygt. Det er fyldt med farer, der kræver en konstant udvidelse af vores tro, visdom og forståelse, men mest af alt, at vi hele tiden kommer nærmere Gud.
Ugens Ord 21
OP