Menu 2014
Det Ideelle Samfund
Missionsbefalingen 35
Uge 35 2014
Rick Joyner

Ethvert verdensbillede har et ideal samfund som mål. Hvad er det kristne verdensbillede for det ideelle samfund?

For det første skal det ideelle samfund begynde med Gud. Fordi vi blev skabt til at have et forhold til Gud, er der dyb længsel efter ham i alle mennesker, uanset hvor hårdt de prøver at dække over det eller benægte det. Uden dette forhold vil vi altid have et dybt hul i vores hjerter, en dyb længsel, manglende opfyldelse og fred i vores liv. Intet andet kan udfylde dette tomrum. Derfor er det vigtigt at gøre dette til topprioriteten i vores liv og samfund.

I hvilken grad vi får vores forhold til Gud rigtigt, vil bestemme i hvilken grad vi kan få noget andet rigtigt. Uden tvivl har dette vist sig at være en stor kamp for menneskeheden. Ikke alene er der mange religioner, men inden for hver religion er der splittelser og konflikter. Kristne har også mange forskellige meninger om, hvem der kan nærme sig og forholde sig til Gud, og hvordan man tilbeder ham. Denne kamp afspejler, hvor langt vi er fra det ideelle samfund og hvor vigtigt dette er.

Det andet aspekt af et ideelt samfund er vores forhold til vore medmennesker. Det første, Gud erklærede som "ikke godt", var, at mennesket skulle være alene. Gud sagde dette, da mennesket havde Gud. Mange tror, og nogle lærer, at alt, hvad vi behøver for opfyldelse, findes i vores forhold til Gud, men Gud sagde, at dette ikke var sandt. Helt klart er vores forhold til Gud det vigtigste, men han fik os også til at have brug for hinanden. Mennesket blev skabt til et socialt væsen. Vi har alle brug for mennesker i vores liv. Så meget som vi forsøger at undrage os fra dette, så har vi brug for hinanden.

For det tredje har et ideelt samfund et rigtigt forhold til skabelsen. Det første job, Gud gav mennesket, var at "dyrke" den have, som Gud havde placeret ham. Dette ord "dyrke" kunne være blevet oversat til "passe, overvåge, administrere, pleje osv." Fra begyndelsen blev mennesket skabt til at have ansvar – et job at udføre og et domæne at våge over og beskytte. Dette er også grundlæggende for et sundt, afbalanceret og tilfredsstillende liv.

Det er de tre grundlæggende elementer i, hvad vi er kaldet til at være og gøre som mennesker. Det er en "snor af tretvundet tråde", som, når den er sammen i korrekt balance, kan den ikke let brydes. Disse binder sammen de tre aspekter af, hvem vi er som ånd, sjæl og legeme. Hvordan vil det derfor se ud, når det ideelle samfund har disse i den rigtige rækkefølge? Det bliver Guds by.

Guds by er det ultimative samfund. Det var denne vision, der tvang Abraham til at forlade tidens største menneskelige kultur og hans plads i denne kultur som et åbenlyst medlem af dens aristokrati. Han var villig til at tage til steder, han ikke vidste, for at være en del af det, Gud ville bygge. Dette er den samme vision, som har tvunget enhver sand rejsende siden.

At se denne by er kerneformålet med at opbygge vores verdensbillede. Et kristent verdensbillede er at se denne verden, som Kristus gør. Dette begynder med at se det, som det kaldes at være. Så kan vi nøjagtigt evaluere, hvordan tingene er nu, hvor langt vi skal gå for at være det, vi er skabt til at være, og det næste skridt på rejsen for at nå dertil.

Det er afgørende, at vi bygger vores verdensbillede på denne måde, og ser Guds hensigt først, fordi vores formål er at pointere,, fremhæve, understrege og markere overfor verden, at den er kommet på afveje fra sit formål, og vise vejen tilbage til den rigtige vej, der vil føre til, at vi opfylder vores formål. Denne rigtige vej er højvejen beskrevet i Esajas 40, som vi skal bygge for at bane vejen for Herren, som er at bane vejen for hans rige.

Kristi syn på denne verden er et, hvor alle er og gør alt, hvad de er skabt til at være og til at gøre, i perfekt harmoni med Gud, sig selv, hinanden og resten af skabelsen. Dette er det ultimative samfund, som kirken er kaldet til at demonstrere, og en profeti om det kommende rige, hvor dette vil være sandt for alle. Hvor tæt er vi på at være dette? Hvordan kommer vi derhen? Det er spørgsmål, som enhver kristen bør stille, indtil vi har svar, og indtil vi bliver ét bevis af disse svar.

Ugens Ord 36
OP