Det Høje Kald
Missionsbefalingen 33
Uge 33 2014
Rick Joyner
Når vi ser på Guds ultimative formål med at genoprette jorden fra alle følgerne fra syndefaldet og igen gøre den til det paradis, den oprindeligt var beregnet til at være, ser vi dette tema køre igennem alt, hvad han gør på jorden. Vi kan også se det i alt, hvad han gør i os individuelt, såsom at underlægge vores syndige natur gennem korset og forny vores sind, så vi tænker som Herren. At have et kristent verdensbillede er at se verden, som Kristus gør.
Herren vil genoprette mennesket og jorden, men han har udsat dette for at kalde dem ud blandt menneskeheden, som vil herske og regere med ham i den kommende tidsalder, den periode, hvor jorden er genoprettet. Disse er en "ny skabning," som er kaldet til at sejre over kødet, djævelen og denne nuværende onde tidsalder og på den måde bevise deres værdighed til at regere med ham. Dette er det "høje kald", som apostlen Paulus skrev om i Filipperbrevet 3.
I denne bemærkelsesværdige tekst udtaler Paulus, som muligvis er den største af apostle, at han endnu ikke mener, at han har opnået dette høje kald, men han presser sig frem mod det. Det er klart, at han ikke taler om frelse eller evigt liv, da disse blev opnået i det øjeblik, han troede på Kristi forsoning. Paulus så et højt kald, der var så højt, at han ikke troede, at han endnu havde opnået det. Dette er kaldet til at være Guds sønner og døtre og at regere med ham som medarvinger, medlemmer af hans egen husstand.
Det faktum, at Paulus ikke troede, at han endnu havde opnået dette høje kald, betød ikke, at han endnu ikke havde opnået. Dette synes dog at indikere, at om vi har opnået eller ej, måske ikke kendes i dette liv. Da jeg spurgte Herren om dette, følte jeg, at han sagde, at de, der havde opnået, ikke ville kende det i dette liv, for hvis de stadig var så selvfokuserede, at de var bekymrede over, hvad de opnåede i stedet for at se Herren modtage belønningen for hans offer, kom de stadig til kort. De, der opnår dette, vil blive opslugt af at se Herrens vilje ske, ikke deres egne opnåelser.
Men da vi er unge, er det vigtigt at se det høje kald, og det er ikke forkert at arbejde på grund af den glæde eller belønning, der ligger foran os. Alligevel er den ultimative modenhed i Kristus angivet i Galaterne 2:20, at det ikke længere er os, der lever, men Kristus, der lever i os.
Hvordan adskiller dette høje kald sig fra alle andre, der er frelst, som har evigt liv? Der er forskel på at blive inviteret til Lammets bryllupsfest og at være bruden. Der er forskel på at være undersåtter af Kongen og medlemmer af hans husstand.
Vores forløsning er gratis, og der er intet, vi kan tilføje eller tage fra det. Men vores position i riget er resultatet af vores egne valg og niveauet af vores hengivenhed til ham. De, der ofrer, hvad de måtte have haft i dette liv for at give sig selv til hans tjeneste og for at sejre over verden, kødet og djævelen, vil have en høj position i riget. De, der ikke har, selv om de er frelst og har evigt liv, vil fuldføre dette job i den kommende tidsalder og blive hersket over i stedet for at regere. Det er dem, der "sover" indtil opstandelsen og genopstår på jorden som mennesker for at fuldføre genoprettelsens arbejde, ikke i den guddommelige natur.
Mange har en idé om, at når Herren vender tilbage til jorden, vil alt være perfekt. Sådan er det ikke. Det vil tage tusind år at genoprette jorden og menneskeheden fuldt ud. Det er derfor, Peter omtalte dette som "perioden for genoprettelse af alle ting (se Ap.g. 3:21)." Er det ikke sådan processen har fungeret i os? Vi bliver født på ny og alt bliver nyt, men det er kun begyndelsen på vores forvandling. Det tager meget længere tid at forny vores sind og at sejre over verden, kødet og djævelen og at modnes til vores nye natur.
Sandheden er, at meget få rent faktisk går videre til modenhed, bliver som Herren og gør de gerninger, som han gjorde. Det er grunden til, at Herren gav advarslen om afslutningen på denne tidsalder: "Ve dem, der ammer spædbørn i de dage" (se Matt 24:19). Vi kan fortolke dette som: "Ve dem, der holder deres folk i umodenhed."
Uden det solide grundlag for discipelskab og hengivenheden til at vokse op i alle ting til Kristus, som vi bliver fortalt i Efeserbrevet 4, vil det blive stadig sværere at stå i de kommende dage. For dem, der har levet som en sand discipel, og som konstant søger at blive som deres Mester, de vil begynde at skinne som stjernerne midt i mørket. Jo mørkere det bliver, desto lysere bliver de.
Ugens Ord 34