Fredens Bånd
Missionsbefalingen 17
Uge 17 2014
Rick Joyner
På jagt efterr koinonia, bliver vi nødt til at vise nåde og barmhjertighed til hinanden. Ligesom vi må vise nåde mod dem vi ikke er enige med i bestemte lærer eller metoder, må vi huske på, at de gør det samme med os. Efter at vi har bygget noget tillid, kan vi begynde at diskutere emner, vi er uenige om. Jo stærkere broen af tillid er, jo større vægt, der kan den bære, og vi kan gå dybere med disse spørgsmål. Vi har en sund bibelsk visdom for, hvordan vi gør det i Efeserbrevet 4:1-3:
Jeg formaner jer derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
med al ydmyghed og sagtmodighed, med langmodighed, så I bære over med hverandre i kærlighed
og gøre jer flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd;
Ægte enhed kræver aldrig, at vi går på kompromis med vores overbevisning. Vi bør heller ikke kræve, at andre går på kompromis med deres overbevisning for at have enhed med os. Ånden kan tvinge os til at tie om visse overbevisninger indtil det rette tidspunkt, men det betyder ikke, at vi går på kompromis med dem. At bevare "Åndens enhed i fredens bånd" kræver hengivenhed. Denne hengivenhed kræver "al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, der viser tolerance over for hinanden i kærlighed."
Dette er selvfølgelig også en fantastisk mulighed for os til at vokse i disse kristne dyder. En ting, vi kunne gøre, som måske kan hjælpe os mest med at dyrke disse dyder, er at søge at udvikle relationer til dem i andre kirkesamfund og bevægelser, især dem, som vi er mest uenige i. Vi burde have en vision om at bygge en bro med dem, der er stærk nok til at bære en masse vægt. Du vil blive overrasket over, hvor meget du kan vokse ved dette, og hvor meget du ender med at værdsætte og faktisk elske dem, du har været uenige med. Nogle gange vil du endda lære, at de havde ret, og du tog fejl i en sag.
Mens dette fællesskab fortsætter, vil du sandsynligvis opdage, at noget af din forståelse af, hvad denne anden gruppe troede eller praktiserede, ikke var nøjagtig. Du kan endda finde ud af, at det er værre, end du troede, men det betyder ikke noget. Hvis de er kristne, så må vi bevare Åndens enhed i fredens bånd. Lad ikke noget stjæle den fred, I har med hinanden i Ånden.
Der var engang en bevægelse kaldet "The Worldwide Church of God", som af meget af resten af kirken mente at være en kult, eller i det mindste en sekt. Da deres grundlægger, Herbert W. Armstrong døde, var der kristne, som blev venner med nogle af lederne af denne gruppe og byggede relationer med dem. De byggede tillidsbroer. Dette førte til, at lederne af WWCG begyndte at undersøge deres tro, hvilket fik så meget af resten af kirken til at betragte WWCG som egensindig. Da de undersøgte deres doktriner, så de mange, der var i konflikt med Skriften. De omvendte sig offentligt, og hele bevægelsen blev omfavnet og æret af en stor del af Kristi legeme for denne bemærkelsesværdige handling fra deres side.
I 1987 fik jeg en omfattende vision om den kommende høst. En af de begivenheder, jeg så ske, var, at Jehovas Vidner, mormoner og andre sådanne grupper ville være den første del af høsten. Så skulle de blive brugt mægtigt i denne høst og blive nogle af de største arbejdere. Jeg så også nogle af de største apostle og profeter i de sidste dage komme ud af islam.
Som nævnt før, er et af de største behov, vi har på dette tidspunkt, det syn, som Ezekiel havde nedskrevet i kapitel 37 i sin profeti – evnen til i de tørreste knogler at se en overordentlig stor hær og have ord af liv til dem, der vil få dem til at blive, hvad de er kaldet til at være. Kan vi se ud over, hvad folk er, for at se, hvad de er kaldet til? Kan vi være ordets kar af liv, som vil hjælpe dem på vej?
Ugens Ord 18